Magasinet Grænsen nr. 1, februar 2020

Læs bl.a. stort interview med Christian Juhl (EL), ny formand for Folketingets Sydslesvigudvalg

Læs her

Forside Grænsen nr. 1, 2020

Hent magasinet som PDF

Magasin tema:

Genforeningens mindekultur

Sønderjyderne holder fast i erindringen om Genforeningen

Inger Nielsen Rosendahl og Peter Popp Andersen hører til blandt de sønderjyder, der holder fast i mindedage og fester i forbindelse med Genforeningen. Her fotograferet i mødelokalet på Hoptrup Efterskole, hvor der var afstemning den 10. februar 1920 forud for Genforeningen

Sønderjyderne holder fast i erindringen om Genforeningen

Genforeningens mindekultur

De fleste danskere forbinder ikke Sønderjyllands genforening med Danmark med bestemte datoer, steder og mindesmærker. Sådan er det ikke i Sønderjylland. Her er der talende om en levende mindekultur, der især knytter sig til afstemningsdagen den 10. februar 1920, hvor sønderjyderne stemte sig 'hjem' til Danmark

Gule ærter er den traditionelle spise, når der afholdes afstemningsfester i Sønderjylland den 10. februar hvert år.

Genforeningens mindekultur

Vi mindes, når vi spiser

Magasinet Grænsen har spurgt folketingsmedlem Bertel Haarder (V) og Jeanette Lumby Nielsen, formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom i Sønderborg, der går i 3.g på Sønderborg Statsskole, om afstemningsdagen 10. februar betyder noget i dag.

Genforeningens mindekultur

Betyder afstemningsdagen 10. februar noget i dag?

Fra afstemningsdagen den 10. februar 1920 i Sønderborg. Foto: Sønderborg Lokalhistoriske Arkiv

Genforeningens mindekultur

"Jeg glæder mig til Dagen i Morgen, Afstemningens Dag

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes i dag en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig, hvor 6.000 sønderjyder faldt i tysk krigstjeneste. Når soldaten var faldet, modtog de pårørende et mindeblad (se side 3). Nederst blev fremhævet, at soldaten var faldet for fædrelandet. Det kunne dansksindede familier have svært ved at nikke ja til, skriver Lars N. Henningsen i sin bog ‘Kampen om de faldnes minde’.

Genforeningens mindekultur

Mindekultur i et grænseland

Andre artikler i magasinet

Fra tårnvinduet i generalkonsulatet i Flensborg har Henrik Becker-Christensen og Grethe Marie Bay udsigt til Danmark. 1. september flytter de til Aabenraa.

Hr. og fru Danmark forlader Flensborg

”Jeg ser mig selv som europæer, Jeg blev født i Hamburg, men jeg har også boet store dele af mit liv i Amsterdam, Paris, New York og Zürich, og de seneste 15 år har Berlin været centrum i mit liv”, siger den tyske dramatiker Falk Richter.

"I teatret kan vi komme tæt på de mennesker, vi frygter"

Sønderå syd for Tønder.

”Jeg vil vise grænsen som den er”

”Man behøver ikke at rejse til Argentina for at opleve kulturmødet”, siger rektor Jan Vistisen, Herlev Gymnasium, hvor en tredjedel af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. Fra venstre: Nanna Rasmussen, Koray Kilic og Freja Thomsen Ødegaard fra 1.x., der har haft besøg af Grænseforeningens Elevambassadører.

”Hvis man føler sig dansk, så er man dansk”

Dorte Baarstrøm Nielsen (midten tv.) og Jessica Jensen (midten th.) besøger Dorte Nielsens forældre, Birte og Leif, på gården i Skast ved Bredebro, hvor Jessica kom for første gang som sydslesvigsk feriebarn i 1989. I dag sammen med børnene: Forrest fra højre: Thea Nielsen, Signe Nielsen og Lene Jensen.

Én gang feriebarn, altid feriebarn

Når Erhardt Ehmsen fortæller om Vadehavet, foregår det på sønderjysk. ”Det er værst med de københavnere. De har det svært med æ sproch”, siger han.

Rejs mod vest og oplev Vadehavet

"Tænk hvis grænselandet turde stå ved den opfattelse, at sprog og kultur læres over tid", skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen.

Skru ned for sprogkrav i Sydslesvig

"De storpolitiske aspekter af Keld Broksøs roman, som dog med fordel kunne have været et par hundrede sider kortere, fungerer fint", skriver Mikael Busch i sin anmeldelse af Keld Broksøs roman "Koldfronter".

En tysk grav på Vestre Kirkegård

Der blev ikke råbt hurra på Samrådsmødet, men set fra en plads ved gæstebordet, havde det været velanbragt, skriver Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, i sin leder.

Et hurra havde været på sin plads