Magasinet Grænsen nr. 1, februar 2020

Læs bl.a. stort interview med Christian Juhl (EL), ny formand for Folketingets Sydslesvigudvalg

Læs her

Forside Grænsen nr. 1, 2020

Hent magasinet som PDF

Magasin tema:

Genforeningens mindekultur

Sønderjyderne holder fast i erindringen om Genforeningen

Inger Nielsen Rosendahl og Peter Popp Andersen hører til blandt de sønderjyder, der holder fast i mindedage og fester i forbindelse med Genforeningen. Her fotograferet i mødelokalet på Hoptrup Efterskole, hvor der var afstemning den 10. februar 1920 forud for Genforeningen

Sønderjyderne holder fast i erindringen om Genforeningen

Genforeningens mindekultur

De fleste danskere forbinder ikke Sønderjyllands genforening med Danmark med bestemte datoer, steder og mindesmærker. Sådan er det ikke i Sønderjylland. Her er der talende om en levende mindekultur, der især knytter sig til afstemningsdagen den 10. februar 1920, hvor sønderjyderne stemte sig 'hjem' til Danmark

Gule ærter er den traditionelle spise, når der afholdes afstemningsfester i Sønderjylland den 10. februar hvert år.

Genforeningens mindekultur

Vi mindes, når vi spiser

Magasinet Grænsen har spurgt folketingsmedlem Bertel Haarder (V) og Jeanette Lumby Nielsen, formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom i Sønderborg, der går i 3.g på Sønderborg Statsskole, om afstemningsdagen 10. februar betyder noget i dag.

Genforeningens mindekultur

Betyder afstemningsdagen 10. februar noget i dag?

Fra afstemningsdagen den 10. februar 1920 i Sønderborg. Foto: Sønderborg Lokalhistoriske Arkiv

Genforeningens mindekultur

"Jeg glæder mig til Dagen i Morgen, Afstemningens Dag

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes i dag en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig, hvor 6.000 sønderjyder faldt i tysk krigstjeneste. Når soldaten var faldet, modtog de pårørende et mindeblad (se side 3). Nederst blev fremhævet, at soldaten var faldet for fædrelandet. Det kunne dansksindede familier have svært ved at nikke ja til, skriver Lars N. Henningsen i sin bog ‘Kampen om de faldnes minde’.

Genforeningens mindekultur

Mindekultur i et grænseland

Andre artikler i magasinet

Erik Risvig Nordestgaard (tv.) fra Viborg og George Sebastian Furtuna fra Egtved har valgt at tage 10. klasse i Sydslesvig

"Det er rart at kunne slå over i dansk, selvom vi er i Tyskland"

Magasinet Grænsen har mødt Christian Juhl (EL) på Christiansborg. Han er ny formand for Folketingets Sydslesvigudvalg.

Ny formand for Folketingets Sydslesvigudvalg: "Vi er ikke enige om alt"

Dronning Margrethe deltog søndag den 12. januar i en festgudstjeneste i Vor Frue Kirke, København, som optakt til fejringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Vellykket start på genforeningsåret

Genforeningsfestlighederne bør også følges op af en debat om Genforeningen, skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, i sin kommentar

Festen er begyndt

Peter Hattesen (1896-1981) og hans søn Holger Hattesen (1937-1993) var begge kunstnere.

Dobbeltbiografi fortæller mindretalshistorie

Heldigvis dvæler bogen ikke ved Kong Christian 10.’s ridt over grænsen, skriver den tyske anmelder Jan Schlürmann i sin anmeldelse af ‘Genforeningen’ af Hans Schultz Hansen. Foto: Holger Damsgaard/Det Kongelige Bibliotek (Fra bogen)

Et tysk blik på bog om Genforeningen

Grænselandets historie udlægges i 'Sigurd fortæller om Genforeningen'

En lille historie med stor betydning

"Grænselandet er at opfatte som et rum, der strækker sig fra Kongeåen til Ejderen, hvor der bor folk, der opfatter sig som danske eller tyske", skriver Jens Andresen, formand i Grænseforeningen, i sin leder.

Lad slesvigeren vende tilbage i 2020