Politiske plakater fra mellemkrigstiden udstilles sammen med ‘Mojn – Vi ses i Sønderborg’-trusser fra Sønderborg Handelsstandsforening i 1970erne i ny udstilling på Sønderborg Slot. Resultatet er vellykket, mener anmelderen
To måneder nåede Museums Sønderjyllands nye permanente udstilling på Sønderborg Slot at få, før coronaepidemien satte det hele på pause. At det var midt i 100-året for Genforeningen gjorde det ekstra ærgerligt, for udstillingen ‘100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen’ er et flot bidrag til jubilæet.
Den nye tilføjelse til den permanente udstilling på slottet fører Sønderjyllands historie helt frem til 2020 og lægger sig fint i forlængelse af de eksisterende udstillinger. Det betyder også, at det er en udstilling, der på den gode måde tager et klassisk udgangspunkt, nemlig at en museumsudstilling er udstilling af museale genstande.
Mange steder søger man i disse år at pakke både tekst og genstande mest muligt væk via kreative rumindretninger og digitale greb. Oprøret mod alenlange planchetekster og montrer med endeløse rækker af pilespidser har givetvis bragt meget godt til museumsverdenen, men det kan dog også gå for langt i retning af, at arkitektonisk indretning samt lys- og lydeffekter bliver det dominerende i en udstilling. Det er derfor rart at se et vellykket forsøg på at finde den nødvendige balance. Nogen vil måske mene, der er en montre eller to for meget på Sønderborg Slot, og smag og behag er jo en individuel størrelse. Men det er rart at være i udstillingsrum, hvor man selv kan gå på opdagelse i egen hastighed, og de smukke rammer med slottets store lyse rum. Her er mulighed for den eftertænksomhed, der også er en vigtig del af en god museumsoplevelse.
For selvom historie kan fortælles på mange måder, er det genstandene som er museernes traditionelle fortællemedie, og som skaber en fornemmelse af kontakt med fortiden. Når det drejer sig om de seneste 100 års historie, er det også her, de kan understøtte samtalen mellem generationer, når man kan tale med børn og børnebørn om hverdagsting fra ens egen barn- eller ungdom. Og der er genstande for stort set enhver smag i udstillingen, om det så gælder politiske plakater fra mellemkrigstiden, Madsen-maskingeværer og sabotageudstyr fra besættelsestiden eller benzintanke indrettet til sprutsmugling i efterkrigstiden. Der er også noget befriende uhøjtideligt ved at kunne se rapperen L:Ron:Haralds originale Opel-emblem i sølvkæde udstillet på museum, eller hvad med et par autentiske “Mojn – Vi ses i Sønderborg”-trusser fra Sønderborg Handelsstandsforenings kampagnefremstød i 1970’erne? Det er sjovt tænkt, men også en fin påmindelse om, at kultur og historie er meget mere end konger, amtmænd og officielle begivenheder.
I udstillingen kan man prøve kræfter med spillet ”taj en kach”, hvor det gælder om tage kagerne fra det sønderjyske kaffebord i den rigtige rækkefølge.
Foto: Museum Sønderjylland
Fire store rum udgør kernen i den nye udstilling og sætter fokus på tiden 1920-39, besættelsestiden, efterkrigstiden samt på spørgsmålet, om der stadig findes noget særligt sønderjysk den dag i dag. Den arkitektoniske indretning understøtter temaerne i de forskellige rum, så for eksempel barakinspirerede vægge understøtter fortællingen om det midlertidige i situationen 1920-39, mens lyse rene klinkevægge sætter fokus på forbrugersamfund og velfærdsstat i efterkrigstiden med dens nye moderne boliger.
Men trods fokus på genstande savner de nye udstillingsrum ikke interaktive digitale muligheder, og disse balancerer fint med mængden af udstillede genstande. Der er adgang til både filmklip, film vist på tre vægge og forskellige interaktive digitale formidlingsredskaber. For børn og barnlige sjæle er der også digitale spil, hvor man både skal gætte kager på et sønderjysk kagebord og agere toldbetjent ved en 1980’er grænseovergang. Her skal man vinke folk ind til siden og undersøge deres biler. Særligt det sidste er underholdende, og der er noget sært tilfredsstillende ved at være øvrighedspersonen, der kan dele bøder ud til danske familier, som har listet en ekstra flaske hedvin ned i bagagerummet. Måske fordi man selv kan huske den mørke tid i Danmarks historie, hvor vi levede under de umenneskelige vilkår, det var kun at måtte tage 40 Prince Light og 12 dåser Hansa Pils med over grænsen, og man så frem til, at børnene blev så store, at de fik egne øl- og tobakskvoter og dermed endelig kunne bidrage konstruktivt til familiens overlevelse.
Når museumsverdenen nu igen får lov at åbne dørene, er udstillingen ‘100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen’ således en oplagt chance for at tage revanche for det desværre lidt vingeskudte jubilæumsår.
Udstillingen ‘100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen’ på Sønderborg Slot åbnede igen den 30. maj 2020.