Henrettede tyske soldater mindes i Sønderborg
Sønderborg Kommune afslørede onsdag en ny mindesten, der mindes 11 tyske marinesoldater, der blev henrettet af tysk militær og smidt i Alssund i timerne efter det nazistiske Tysklands delkapitulation 5. maj 1945. Mindestenen er rejst i samarbejde med den tyske forbundsrepublik.
Den nye mindesten for 11 henrettede tyske soldater blev afsløret onsdag i Sønderborg. Fra venstre ses Jürgen Karwelat, Hilde Ritz, borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen (S), Tysklands honorarkonsul i Sønderborg, Carsten Friis, og Ida Gatz.
Foto: Karin Riggelsen
Efter det nazistiske Tysklands tropper havde overgivet sig den 5. maj 1945 i bl.a. Danmark og Nordtyskland, og Anden Verdenskrig nærmede sig sin afslutning, udspillede en række dramatiske begivenheder sig på vandet i Alssund nord for Sønderborg. På den tyske minestryger ’M 612’, der var på vej til Kurland, Letland, for at evakuere tyske tropper, modsatte besætningsmedlemmerne sig den overordnede ordre og overtog skibet. Tumulten på skibet blev imidlertid opdaget, og natten til den 6. maj 1945 blev 11 unge tyske marinesoldater dømt for mytteri ved en tysk lynkrigsret og henrettet og smidt i vandet. De unge soldater var mellem 21 og 23 år.
Onsdag den 9. september blev en ny mindesten på havnen i Sønderborg afsløret til minde om de 11 tyske marinesoldater. Sønderborg Kommune og den tyske forbundsrepublik har hver givet 25.000 kr. til mindestenen, og ved afsløringen deltog bl.a. Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune, og Carsten Friis, Tysklands honorarkonsul i Sønderborg.
”Jeg tror, at vi alle uanset sindelag kan være enige om, at henrettelsen af de her unge mennesker var fuldkommen meningsløs”, sagde borgmester Erik Lauritzen i en tale ved afsløringen, der blev livetransmitteret af SønderborgNYT.
”Mens freden blev fejret på land, blev de unge mænd henrettet på det tyske marineskib ikke langt herfra. De unge marinesoldater havde formentligt nået at glæde sig over, at krigen endelig var slut, og de var kommet igennem den med livet i behold”, lød det fra Erik Lauritzen.
Ved afsløringen af stenen deltog også Ida Gatz og Hilde Ritz, der er søstre til Gustav Ritz, der var en af de dræbte soldater. Han blev 22 år gammel.
”Det er en stor ære, at mindestenen er blevet rejst. Stenen er også et symbol på, at vores folk er forbundet i dag”, sagde Ida Gatz til JydskeVestkysten.
Den nye dansk-tyske mindesten er blevet rejst på initiativ af Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør på det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, og Frode Sørensen, formand for Sprogforeningen. Siegfried Matlok glæder sig over, at mindestenen nu er rejst.
”At 11 henrettede tyske soldater nu bliver hædret med en mindesten i Danmark, giver sikkert mange tyskere ikke bare et ønske, men også et hjerteanliggende om, at det måske også i Tyskland kunne være muligt at mindes de krigsforbrydelser, der blev begået i grusom uret efter krigens afslutning. Det har i mange år været et åbent sår i den tyske historiefortælling”, siger Siegfried Matlok, der kalder det for ganske usædvanligt, at en dansk kommune rejser en mindesten til ære for soldater, der har tjent hos en fjendtlig magt, der fem år forud havde besat Danmark.
”Det viser, at mindesten ikke kun skal minde os om fortiden, men også appellere til fremtiden. Vi må hele tiden gøre en indsats for at bevare freden”, siger Siegfried Matlok, der forklarer, at stenen har været længe undervejs.
”Det har været en lang proces, og mange mennesker har været involveret for at få det til at lykkes”, siger han og fremhæver nu afdøde historiker Inge Adriansen og tyskeren Jürgen Karwelat, der var til stede ved indvielsen af stenen, som projektets helt store katalysatorer gennem mange årtier.
”Det var de to, der fik idéen til stenen helt tilbage i 1985, og siden da har jeg også selv forsøgt at få det til at ske ad flere omgange. Men det har været udfordrende, for den tyske forbundsrepublik har i mange år haft svært ved at forholde sig til den del af historien, at tyske soldater faktisk blev myrdet af deres egne i tiden efter kapitulationen. Det her var jo en tysk krigsforbrydelse begået på dansk jord efter krigens afslutning”, siger Siegfried Matlok.
Gennembruddet kom i slutningen af sidste år, da Siegfried Matlok og Frode Sørensen forsøgte sig en sidste gang ved at gå direkte til borgmester Erik Lauritzen. Han så perspektiver i at rejse en sådan mindesten i 2020, hvor både 75-året for Danmarks befrielse og 100-året for den dansk-tyske grænsedragning markeres, forklarer Siegfried Matlok.
”Jeg er meget taknemmelig for, at Sønderborg Kommune har villet lægge dansk jord til”, siger han.
Den nye mindesten, der er placeret i et grønt område mellem Multikulturhuset og Hotel Alsik på Sønderborg Havn, prydes af en bronzetavle med tekst på dansk og tysk. På tavlen står der følgende på dansk:
”Efter kapitulationen i Nordtyskland og Danmark
blev om natten mellem den 5. og 6. maj 1945
11 tyske marinesoldater dømt for mytteri
ombord på minestrygeren M 612.
De blev henrettet, og deres lig sænket i Alssund.
Syv af de henrettede drev senere
i land her langs kysten og blev stedt til hvile
på kirkegården ved Christianskirken.
De var blandt de sidste meningsløse ofre i den krig,
der fra 1939 - 1945 hærgede verden.
I taknemmelighed over krigens afslutning
og i erindring om dens mange ofre
blev denne tavle sat.
1945 Sønderborg 2020”
Flere nyheder: