Regeringens forslag om oversættelse af prædikener møder kritik

Det møder kritik fra flere sider, at regeringen foreslår, at alle religiøse prædikener fremover skal være tilgængelige på dansk. Det sker for at ”skabe større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener i Danmark, når de prædiker på andre sprog end dansk”, lyder det i regeringens lovprogram for folketingsåret 2020/2021, der blev offentliggjort medio oktober.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad kalder fhv. kultur- og kirkeminister Mette Bock, der også er tidligere formand for Grænseforeningen, forslaget ”idiotisk”.

”Censurens og sindelagskontrollens stygge ansigt viser sig i al sin udemokratiske, forvredne ulutherske indkrogethed. Historieløsheden larmer”, skriver hun, og argumenterer, at en sådan lov netop vil ødelægge det, den prøver at beskytte, nemlig tilliden og friheden i samfundet.  

Peter Skov-Jakobsen, der er formand i Grænseforeningen og biskop i København, og Kirsten M. Andersen, der er formand i Grundtvigsk Forum, kalder i en kommentar i Kristeligt Dagblad forslaget ”mistænkeliggørende og undergravende for åndsfriheden”. De pointerer, at netop det dansk-tyske grænseland viser, hvordan åndsfriheden kan trives på forskellige sprog.

”I 100 år har betingelserne for det tyske mindretals ret til at samles til gudstjenester, oprette skoler, biblioteker og andre kulturelle initiativer været præget af en frihedslinje. Mistanke om overtrædelser må behandles og håndteres gennem straffeloven og ikke ved at bryde med så grundlæggende rettighed som forsamlingsfriheden og dermed retten til at mødes på det sprog, der er ens eget. Modersmålet er et hjertesprog. Det gælder ikke kun for danskere, men også for alle andre.” skriver Kirsten M. Andersen og Peter Skov-Jakobsen i debatindlægget i Kristeligt Dagblad.

Socialdemokratiets kirkeordfører Julie Skovsby har udtalt til flere medier, at loven, som der endnu ikke er udarbejdet udkast til, skal fremme sammenhængskraften i samfundet og forebygge parallelsamfund. Og det skal gælde for alle trossamfund, da andet ville være i konflikt med grundloven. Dermed vil loven også ramme det tyske mindretal i Danmark, hvis rettigheder – parallelt til det danske mindretals rettigheder – ift. brug af eget sprog og religionsfrihed er nedfældet i de statsretsligt bindende København-Bonn-erklæringer fra 1955.

Julie Skovsby understreger dog, at et kommende lovforslag ikke bliver møntet mod det tyske mindretal.

”Vi ser store problemer hos mindretal, der pga. sprogbarrierer er usikre på lovgivningen i Danmark og om religiøse dogmers gyldighed. […] I den sammenhæng er det vigtigt for os socialdemokrater at slå fast, at vi ikke kender til nogen aktuel radikalisering i det tyske mindretal eller i dets aktiviteter i folkekirken”, siger Julie Skovsby til Der Nordschleswiger, og understreger, at Socialdemokratiet vil have København-Bonn-erklæringerne in mente, når et konkret lovforslag skal udarbejdes.

Alligevel vækker forslaget undren både i det tyske og det danske mindretal.

”At forestille sig, at de tyske gudstjenester i Sønderjylland ikke må foregå helt og holdent på tysk, er helt forrykt. Det er jo hele formålet med Danmarks eneste anerkendte mindretal, at tingene gerne skulle foregå på tysk”, skriver chefredaktør Jørgen Møllekær på lederplads i Flensborg Avis og fortsætter:

”Det hele skal jo nok finde en ende. Men hvor er det dog unødig spild af tid, at det tyske mindretal nu skal advokere for, at den danske regering er forpligtet til at overholde København-Bonn-erklæringen.”

I det tyske mindretal gør stedfortrædende chefredaktør Cornelius von Tiedemann, Der Nordschleswiger, opmærksom på den usikkerhed, forslaget fører med sig.  

”Hvad regeringens planer har lært os i Nordslesvig, er, at vi har brug for fornyet eftertanke om spørgsmålet, hvad et mindretal er […]. For uanset hvor meget vi siger til os selv, at loven jo ikke er tiltænkt os – en smule usikre bliver vi alligevel”, skriver han i en leder.

Forslaget er også blevet kritiseret af bl.a. oppositionspartierne Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, samt af flere biskopper, religiøse foreninger og trossamfund.