Krigen i Ukraine truer Europas mindretal
Ruslands invasion af Ukraine skaber en usikker fremtid for Europas mindretal. Det skriver mindretalsforsker Jørgen Kühl i en gæstekommentar i Flensborg Avis, og han får støtte af det danske mindretal og den internationale mindretalsorganisation, FUEN.
Ukrainske soldater i byen Irpin, der ligger vest for hovedstaden Kyiv.
Foto: Abaca/Ritzau Scanpix
Rusland har invaderet nabolandet Ukraine torsdag den 24. februar, og det kan ramme Europas mindretal. Sådan skriver mindretalsforsker Jørgen Kühl, Europa-Universität Flensburg, i en gæstekommentar bragt i Flensborg Avis mandag den 28. februar.
”Putin (Ruslands præsident, red.) har i en lang årrække vist, at han bruger mindretal som politiske instrumenter og til at legitimere erobringskrige. Hans nye krig mod Ukraine vil kunne virke som katalysator for mindretalsfjendtlige holdninger og mistillid i andre lande”, skriver Jørgen Kühl i sin gæstekommentar.
Ruslands præsident Vladimir Putin har begrundet krigshandlingen med formålet om at beskytte folk i de østukrainske grænseregioner Donbass og Lugansk, der siden 2014 har været under russiskstøttet separatiststyre, og hvor der lever et stort russisk mindretal. Et mindretal, der ”er blevet tyranniseret og udsat for folkedrab af regimet i Kiev gennem otte år”, som Vladimir Putin formulerede det i en tv-tale torsdag den 24. februar, kort før den russiske invasion begyndte.
Ifølge Jørgen Kühl er Vladimir Putins ageren med til at sende Europa tilbage til fortiden.
”Efter 30 år med europæiske mindretalsordninger efter den Kolde Krigs afslutning, hvor udgangspunktet var ønsket om at sikre fred ved at anerkende og sikre mindretal inden for de bestående grænser, må det konstateres, at tiden er skruet tilbage”, skriver Jørgen Kühl og fortsætter:
”Den tillid mellem mindretal og de stater, de lever i, som er blevet forsøgt opbygget med mindretalsbeskyttelse og internationale konventioner, bringes nu i fare. Estland og Letland med betydelige russiske mindretal har god grund til at være nervøse i situationen”, skriver Jørgen Kühl, der afrunder sit indlæg med en opfordring til Europas mindretal om at tage højlydt afstand fra den russiske invasion og ”Putins misbrug af mindretal til at føre krige”.
Netop dét har det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), gjort i en kommentar, der torsdag den 3. marts er bragt i SSF’s informationsblad, Kontakt.
”Putins annektering af Krim og krigeriske støtte til det russiske mindretal i Donbass-regionen har intet med bestræbelser for en demokratisk mindretalsordning at gøre. Argumenter om blot at ville beskytte sit mindretal er intet andet end et påskud til at omsætte præsidentens imperialistiske hensigter. Han bryder alle folkeretlige principper og misbruger et mindretal til et primitivt, løgnagtigt geopolitisk spil, som man skulle tro ikke kunne finde sted i det 21. århundrede”, står der i kommentaren, der er underskrevet Gitte Hougaard-Werner og Jens A. Christiansen, der henholdsvis formand og generalsekretær i SSF.
”Med baggrund i det dansk-tyske grænselands fredelige sameksistens mellem mindretal og flertal, hvor man på begge sider anerkender grænsen, er Putins krigsforbrydelse også et angreb på vores mindretalsmodel, der bygger på fælles historie, gensidig respekt og samarbejdsvilje”, skriver Gitte Hougaard-Werner og Jens A. Christiansen videre.
Også den europæiske mindretalsorganisation, FUEN, har fordømt den russiske invasion.
”FUEN udtrykker sin stærke solidaritet med den ukrainske stat, dens borgere og alle de nationaliteter, der lever på dens territorium”, skriver FUEN på sin hjemmeside.
FUEN har de seneste år besøgt Ukraine mange gange og forsøgt at løse problemer relateret til rettigheder for de mange autoktone mindretal, der lever i Ukraine.
”Vi tror stærkt på, at krig og væbnet konflikt aldrig er en god løsning på historiske uenigheder, og at de er særligt skadeligt for mindretal”, skriver FUEN.
Flere nyheder: