Nyligt fældede træer ligger i skovbunden langs stien fra vejen, som løber bag grænsebutikken Calle og ned gennem skoven til fjorden, hvor Flensborg Roklubs hvide facade vender ud med vandet. Lige ved siden af den tyske naboklub, Flensburger Padelfreunde.

Når man ser ud over fjorden fra klubhuset, ligger Flensborg med havnen til højre. Til venstre ligger Danmark.

Roklubben hører under Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers paraply. Klubhuset er bygget i 1935, siden er der bygget til og lavet om, så det efterhånden har fået en vis forfalden charme. Med hjertevarme, skal det tilføjes. For bygningen – og fjorden, som den ligger så smukt ud til – er samlingspunkt for lidt mere end 100 sydslesvigere, fortæller formand for Flensborg Roklub, Lars Christensen. Det er ham, der viser rundt.

“Vi kunne godt bygge til og lave om, men det er et naturbeskyttet område, så bortset fra, at det koster en masse penge, er det også svært at få lov at ændre noget”, siger han.

Alle medlemmer i klubben har berøring med det danske mindretal.

“Det er noget, vi vægter højt. Vi er meget stolte af at være så danske, som vi er. Det er ikke sådan, at vi afviser flertalstyskere, men de går ind i den store masse og må vænne sig til, at sproget er dansk. Hvis de kommer her, er det fordi, de også vil være med i det danske fællesskab. Her kender vi alle hinanden. Vi dyrker ikke bare vores idræt og tager hjem igen. Det at have et rigtig godt fungerende fællesskab betyder meget. Vi har den danske mentalitet, det hyggelige samvær, som ikke er det samme i andre klubber.”

Lars er 28 år gammel og fra Flensborg, hvor han er vokset op i en familie med en dansk far og en tysk mor.  Han har gået i danske skoler og er student fra Duborg-Skolen. Siden flyttede han til Danmark og læste til pædagog i Aabenraa. Da han vendte tilbage til Flensborg og fik arbejde i en fritidsklub, fik en ven ham med til kajakroning. Han begyndte at hjælpe ungdomsinstruktøren.

“Jeg tog til Aabenraa og tog et DGI-kursus som havkajakinstruktør”.

Som instruktør kan han se, det er nemmere for børnene at lære, end det var for ham.

“Især kæntringsøvelser er de gode til. Det tog mig et halvt år at lære at komme op igen efter en kæntring. Børnene gør det spontant. Men jeg hygger mig med det. Nok også fordi jeg til daglig er pædagog”, siger Lars Christensen.

Dansk rugbrødsfrokost

På rundvisningen er vi nået til motionsrummet.

“Det bruges mest om vinteren, hvor der også bliver brugt tid på at sætte bådene i stand. Der er også en sauna. Det er ikke fordi, medlemmerne er bange for det kolde vand, at man ikke er så meget på fjorden om vinteren, for bådebroen bruges skam også til vinterbadning. Og i den forbindelse kan medlemmerne også komme i sauna”.

Robådene opbevares også indenfor. En firer med styrmand, som er klodset op, ser rigtig flot ud med smukt og velholdt træ.

“Det er nogle fine både, vi har. Det koster nemt 20.000 euro for sådan en. Det er de ældre medlemmer, der sejler med dem. De har gode evner, når det kommet til det håndværksmæssige. Så de bliver vedligeholdt rigtig fint. De unge er mest interesseret i at sejle kajak og spille kajakpolo”, fortæller Lars Christensen, som selv tilhører den unge generation i klubben.

“Den yngste af de ældre medlemmer er i slut-fyrrerne. De dyrker mest roning. Pensionisterne har mere tid. Når de mødes, bruger de tid på vedligeholdelse. De hygger sig rigtigt og får klassisk dansk rugbrødsfrokost og Gammel Dansk. De yngre medlemmer er til gengæld gode til det tekniske, nogle af dem er ved at opdatere vores hjemmeside lige nu.”

Flest sejler kajak

Den største afdeling i klubben er kajakafdelingen. Der er cirka 60 medlemmer. Der er også børn med i kajakafdelingen.

“De skal helst være 10 år og gå i 3.-4. klasse, og de skal kunne svømme lidt. Der er også nogle vandhunde, for eksempel med forældre, som selv er medlemmer her. De kan være med som otteårige. Vi har også nogle 16-årige. Dem kan man måske overtale til at tage en uddannelse som instruktør eller hjælpeinstruktør. Det er en stor hjælp. Jeg kan for eksempel have mange flere børn med på tur, hvis jeg har hjælpeinstruktør med”.

Mens Lars viser rundt i klubhuset, er vi stadig i marts måned. Han fortæller, at det er vigtigt, der stadig er aktiviteter for medlemmerne om vinteren. Udover motionsrummet og vinterbadningen er nogle af robådene skilt og samlet igen som del af vedligeholdelsen.

“Lørdag har vi sikkerhedstræning i den store offentlige svømmehal. Så har vi overnatning i klubhuset. Det er de rigtig glade for. Hvis der ikke sker noget i løbet af vinteren, kan det jo være, nogle af medlemmerne mister lysten”.

Klubbens pokalskab vidner om aktiviteter og stævner i sommermånederne.

“Jeg glæder mig snart til, at det bliver lunere vejr”, siger Lars Christensen.

Og vejret bør også være blevet bedre nu. Der har i hvert fald været standerhejsning, siden denne artikel blev skrevet. Efter at standeren er kommet op, har roklubben taget hul på sæsonen. Standerhejsningen er samme dag, som sommertiden starter.

“Endelig – så er det slut med at drømme om smukke dage og lune aftener på den blanke Flensborg Fjord. Vi mødes kl. 13 og gør bådene klar, inden vi tager den første fælles tur ud på vandet. Bagefter er der kaffe og kage”, skriver roklubben på Instagram en dag i slutningen af marts.

“Om sommeren tager 20-30 kajakroere ud på en gang. Og så laver vi mad sammen efterfølgende. Det, at vi hygger, smitter hurtigt af på folk. De tager deres venner med”, siger formanden for klubben.

Det er dog lidt mere krævende at melde sine børn ind i roklubben end at sende dem til boldspil.

“Der er det sikkerhedsmæssige og nogle teknikker. Det betyder, at det kræver noget at komme i gang”.

Også en holdsport

I kajakafdelingen bruger de to slags kajakker, havkajakker og turkajakker.

“Det er to forskellige modeller. Havkajakkerne er mere robuste til bølger og blæsevejr. Turkajakkerne er mere til stille og roligt at sejle længere ture med”, fortæller Lars Christensen og tilføjer, at der også er surf-ski-kajakken og ‘sit on top’, hvor man sidder ovenpå kajakken og ror hurtigt frem.

“Dem har vi købt nogle få af som forsøg, og det skal vi have noget mere af. Det tiltrækker unge, som ønsker action og afveksling. Det er rigtig populært for tiden. Tingene udvikler sig hele tiden. Vi har børne- og ungdomskajakker, og der er en ekstra afdeling: kajakpolo. Almindeligvis er roning og kajak individuelle sportsgrene. I kajakpolo er det fem mod fem, og der er en bold med. Holdet sidder i småkajakker, som vælter rundt, og der er to mål på vandet. Man skal have fat i bolden og spille sammen for at score. Man må skubbe til hinanden. Du bliver helt sikkert våd!”

For at være nok til at dyrke holdsport arrangerer Flensborg Roklub kajakpolo i samarbejde med de tyske naboer fra Flensburger Padelfreunde.

“Vi har fælles træning. Vi får også tyske deltagere på holdene, når vi tager til Danmark og til danske turneringer. Vi har været i Odense, Aarhus og København. Det var rigtig sjovt. Og vi var med til DM på Ofelias Plads i København. Det var en kæmpe oplevelse. Der var masser af tilskuere; det var et stort arrangement med boder rundt omkring”, fortæller Lars Christensen.

Pokalerne i pokalskabet er fra kajakpolo.

“Det er ikke fordi, det er så vigtigt at vinde. Vi gør det bare for sjovt”.

Lars Christensen fortæller, at han nyder at tage en cykeltur ned til vandet og sejle ud. I klubregi er der typisk fælles ture til Okseøerne i Flensborg Fjord og Annies Kiosk i Kruså med spisning af de berømte hotdogs. Men turen kan også gå til Lyksborg eller Wassersleben. 

Dansk er sproget

Formanden for roklubben har aldrig oplevet, at der er talt andet end dansk på bestyrelsesmødet. Han betragter det desuden som noget særligt dansk, at der er et fladt hierarki i klubben.

“Der er en bestyrelse, men alle medlemmer kan byde ind. Man har en følelse af medindflydelse. Sproget betyder noget. Vi har en del udelukkende dansktalende medlemmer. Men det kræver ikke meget arbejde fra bestyrelsens side at sikre det danske. Hvis du vil være med her, så kommer det ligesom af sig selv. Vi har også medlemmer fra flertalsbefolkningen, og her har vi en forventning om, at man gør sig umage og kommer ind i det danske sprog, for kurser, træning og medlemskommunikation er på dansk. Vi har også haft medlemmer, som har taget danskkurser.”

I en artikel i Flensborg Avis fra 2022 fortæller Paul Grant, et medlem af Flensborg Roklub, som er ingeniør, er sidst i 50’erne, og er kommet til Flensborg fra delstaten Nordrhein-Westfalen, at han da synes, han er med til at holde liv i det danske og udvide fortællingen om grænselandets historie ved at assimilere ind i det danske og lære sproget.

“Vi er to kulturer, der taler to sprog. Vi er europæere, vi er i EU, vi er, som vi er, og hvor vi er, og derfor skal vi sætte kræfter ind på at forstå naboens kultur og sprog. Det er netop det, jeg gør”, siger han til Flensborg Avis.

Lars Christensen fortæller, at når der kommer forespørgsler fra folk, som for eksempel går langs stranden og bliver interesserede, så må han forklare, at det danske hører med til at være medlem af klubben.