Foreningslivet er et godt rum for, at danskheden kan udfolde sig. Her er der et fællesskab om nogle aktiviteter, som på en god måde giver næring til den danske kultur og det danske sprog
“Man må samles om danskheden. Det gør man bedst, hvis man binder det til enten noget kulturelt eller idrætsligt”, siger Anders Kring, som er direktør i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU).
SdU er en paraplyorganisation for foreninger og institutioner i Sydslesvig, som bliver drevet med udgangspunkt i dansk sprog og kultur. I regi af SdU dyrkes snart sagt enhver form for idræt, der er spejder og FDF, musikskole, børneinstitutioner, kultur, madklubber. Det vil svare til at slutte et idrætsforbund, et oplysningsforbund og en spejderorganisation sammen i Danmark, bare i en mindre skala, det danske mindretals størrelse taget i betragtning.
“Man mødes om noget, man har interesse for på en dansk. Man mødes om emnet og danskheden. Det kan være teaterbesøg, kreative sysler, roning, badminton, folkedans. Måske også en læsekreds om Grundtvig”, siger Anders Kring.
Han fortæller, at det at være i en SdU-organisation adskiller sig fra, hvordan det er i en tysk forening.
“Jeg har læst i Kiel og i Danmark. Jeg fik meget mere ud af det i Danmark, fordi jeg ikke behøvede at forholde mig til alt det formelle, og fritiden er mindst lige så vigtig som den tid, der går med skole og arbejde, når det kommer til have et rum for det danske”, siger han og tilføjer:
“Vi har oplevet i idrætsforeninger, at man fik en tysk gejst ind i de danske foreninger. Fordi tyskerne har en speciel gejst. Det gælder Tønning”.
Her henviser Anders Kring til en sag, hvor SdU trak den finansielle støtte til fodboldklubben IF Tønning med den begrundelse, at det ikke var nok at stille et dansk flag i vindueskarmen.