Lærere skal undervises i frisisk

Det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) fik sat nogle fingeraftryk, da der blev lavet finanslov i Slesvig-Holstens landdag i Kiel i marts.

Der er lavet en aftale med den såkaldte sort-grønne delstatsregering (CDU og De Grønne) om at oprette en ny frisisk institution til uddannelse af lærere i frisisk.

”Jeg vil næsten sidestille det med ligestillingen af de danske skoler i sin tid”, siger SSW’s gruppeformand i landdagen i Kiel, Lars Harms, til Flensborg Avis.

Han finder institutionen meget vigtig, fordi færre og færre mennesker lærer og taler frisisk, og der er mangel på både frisisklærere og frisisk undervisningsmateriale. Så det må siges at være et initiativ, der passer til tiden, som Lars Harms, der selv er friser, har fået igennem på finansloven.

Berit Nommensen, som er skoleleder på den dansk-frisiske Risum Skole/Risem Schölj, siger til magasinet Grænsen, der udgives af Grænseforeningen:

”Vores skole er både for det danske mindretal og det frisiske mindretal. Vi er både-og. Men det er der mange, der har svært ved at forstå. Jeg oplever en stigende interesse for frisisk sprog og kultur. Dem, der bliver forældre nu, er mere bevidste om deres frisiske identitet og vil gerne have børn i den frisiske skole”.

Udover oprettelsen af den frisiske sproginstitution har SSW sat flere vigtige fingeraftryk på finansloven, skriver Flensborg Avis:

Der er afsat et tilskud til Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og det danske kunstcenter Mikkelberg, og der bevilges penge til et forskningsprojekt, som skal undersøge nationalstaternes overvågning af det danske, frisiske og tyske mindretal på begge sider af grænsen i efterkrigstiden.

Desuden har SSW og delstatsregeringen fundet penge til at fremme et initiativ, som i Flensborg Avis betegnes som ’særligt dansk-inspireret’.  Der er tale om en hjælp til universitetsstuderende, som ikke kommer fra akademiske hjem. ’ArbeiterKind.de’ (ArbejderBarn.de) hedder initiativet, som allerede findes på universiteterne i Lübeck og Kiel og skal hjælpe de studerende, der kommer fra arbejderhjem med at navigere i og forstå de ting, som kan opleves som udfordrende omkring universitetsuddannelse og er indlysende for akademikerbørn, og som ikke handler om det faglige.

”Jeg vil kalde det kernedansk, at man hjælper folk på denne måde”, siger Lars Harms til avisen.