Mindretal har særlige kompetencer

Hvis man er del af et mindretal, får man så nogle særlige kompetencer, som flertalsbefolkningen ikke har? Det korte svar er ja. I hvert fald ifølge det panel af eksperter og praktikere fra det dansk-tyske grænseland, som var med i en paneldebat om mindretalskompetencer på Grænseforeningens Sendemandsmøde.

Forud for paneldebatten var der 15 minutters oplæg om ’Interkulturelle kompetencer’ ved lektor Iben Jensen, Aalborg Universitet, som forsker i emnet.

”Kulturel kompetence er at vide, hvordan man skal handle i en given situation. Det er at kende til uskrevne regler i grænselandet. Mindretalskompetencer er denne indsigt i at kende hverdagspraksisser – formelle og uformelle sammenhænge, så man ved, hvad der er passende og upassende at gøre”, sagde hun.

Lars Kofoed-Jensen, som er direktør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, sagde, at det er vigtigt, at de danske skoler ruster eleverne til at begå sig i både den danske og tyske kultur.

”Når man er fra mindretalsbefolkningen, vil man få nogle kompetencer, som man ikke får som del af flertalsbefolkningen. Eleverne oplever, når de er i Tyskland at blive betragtet som danske, og i Danmark at blive betragtet som tyskere”, siger han.

En tidligere elev fra en af de danske skoler i Sydslesvig i Skoleforeningens regi var også med. Maike Maurer er biokemistuderende på Københavns Universitet og sydslesviger. Hun har oplevet at være mindretal i både Tyskland som dansk mindretal og i Danmark.

”Erfaringen i Tyskland er, at der er en indbyrdes forståelse med andre fra mindretallet i den danske skole af at besidde en interkulturel kompetence. Når jeg i forbindelse med mit studie er i laboratoriet, er jeg sammen med studerende fra hele verden. Her fornemmer jeg at have en klart bedre forståelse af de andre kulturer, end det er tilfældet for flertalsdanskerne,” siger hun.

Det blev bekræftet af Iben Jensen, som har været med til at lave en undersøgelse blandt studerende, som viste, at studerende, som havde boet i udlandet, havde en langt bedre forståelse for andre kulturer.

Også det tyske mindretal var repræsenteret ved Hinrich Jürgensen, som er formand Bund Deutscher Nordschleswiger.

”Jeg har haft brug for mine kompetencer som del af et mindretal og mine flerkulturelle indsigter i og med, at jeg er vant til at være fra et mindretal og blive mødt af flertallet. Det kom i spil, da jeg var med til at starte mejeriet Naturmælk og kæmpede for at fremme økologisk mælkeproduktion. Da var vi som økologiske producenter også i mindretal. Jeg kunne også hente inspiration i, at bevægelserne, der var Die Grünes bagland, havde bragt Tyskland på forkant med hensyn til økologi fra midt i 1980’erne”, sagde Hinrich Jürgensen.

Jens A. Christiansen, som er generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, nævnte blandt andet, at der er forskel på at være bosiddende i udlandet og være af et rigtigt mindretal.

”Hvis man er tilflyttet, må man indrette sig på flertallets vilkår. Så er det skik følge eller land fly. Men når man er et mindretal, har man rettigheder, og ens egen kultur og levevis må flertallet bare acceptere”, sagde Jens A. Christiansen.

Sønderjyderne og Den Store Krig

I forbindelse med Sendemandsmødet var der også en samtale mellem Museumsinspektør René Rasmussen fra Museum Sønderjylland og Poul Struve Nielsen fra Grænseforeningen om den store udstilling ’Sønderjyderne og Den Store Krig’ på Sønderborg Slot. Det er den største udstilling om Første Verdenskrig i Danmark, og den tager publikum med hele vejen gennem krigen.

René Rasmussen fortalte om de udfordringer, der er forbundet med at beskrive historiske begivenheder, der involverer store følelser og stærke meninger.

”Sønderjyderne har en helt unik opfattelse af Første Verdenskrig, fordi krigen er lidt glemt i Danmark, som ikke rigtig blev inddraget, mens den i Tyskland siden mere er opfattet som optakten til Anden Verdenskrig. Men i Anden Verdenskrig delte sønderjyderne krigserfaringer med Danmark, så Sønderjylland var nok besat, men ikke direkte inddraget i krigen. Men i Første Verdenskrig var 80 procent af alle sønderjyske mænd mellem 17 og 45 år indkaldt”, fortæller han.

Den første genstand, museet har samlet fra den store krig, er telegrammet om mobilisering, der blev sendt til Sønderborg Posthus ligesom til alle andre posthuse i Tyskland, da krigen brød ud den 1. august 1914. Den seneste genstand er kommet for nogle uger siden.

Alle disse genstande er sat sammen med skildringer, indlæst af skuespillere, så historien om Første Verdenskrig bliver fortalt af sønderjyske krigsdeltagere.

En af de højst dekorerede menige var en sønderjyde, som mistede begge øjne. Han kom alligevel hjem og blev gift med sin forlovede og ernærede sig som børstenbinder, til han blev en gammel mand. Begge hans glasøjne er med på udstillingen.

René Rasmussen viste et af børstenbinderens oldebørn og familie rundt på udstillingen.

”Da de stod foran glasøjnene, var der en familie ved siden af, som udbrud: ’Det er også vores oldefars glasøjne’. De to grene af familien kendte ikke hinanden. Så udstillingen har også bragt nogle deltagernes familier sammen”, fortalte René Rasmussen på Sendemandsmødet.