Minister rejser debat om sprogkrav i danske institutioner

Hvis det danske mindretal i Sydslesvig skal kunne hente tilstrækkeligt med fagfolk i fremtiden, er det nødt til at slække på kravet om, at de ansatte skal kunne dansk.

Det udtaler Slesvig-Holstens erhvervsminister, Claus Ruhe Madsen, i et interview med Flensborg Avis på baggrund af en debat, avisen har rejst om problemerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i mindretallets organisationer i en tid, hvor der er mangel på uddannet personale til både skoler, institutioner og på sundhedsområdet.

”Vi er nødt til at være lidt mere fleksible. Hvad nu hvis matematiklæreren kunne være en god matematiklærer uden at kunne begge sprog. Må vi så ikke give lidt efter?”, lyder det fra Claus Ruhe Madsen, der understreger, at han fuldstændig forstår, at man i mindretallet vil holde fast i, at medarbejdere helst skal kunne tale dansk.

”Men vi står altså i en anden situation i dag. Jeg tror heller ikke, at vi for ti år siden ville sige, at det var i orden, at personalet i receptionen på et københavnsk hotel ikke kunne tale dansk,” siger han i interviewet med Flensborg Avis.

Erhvervsministerens udtalelser har fået fremtrædende stemmer i det danske mindretal til tasterne. I et læserindlæg skriver landsformand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Christian Dirschauer, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), Gitte Hougaard-Werner, og formand for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), Kay von Eitzen:

”Interviewet udstråler desværre, at Ruhe Madsen kun har meget lidt forståelse for det danske mindretal. Det er da klart, at hvis det danske mindretal skal kunne overleve i en tysk flertalsbefolkning - og fortsat være en del af det danske fællesskab - bliver mindretallet nødt til at holde fast i dansk sprog, kultur og identitet.”

”At sammenligne mindretallet med et københavnsk hotel, hvor de ansatte i receptionen ikke taler dansk, er helt ved siden af. Mindretallet er ikke en virksomhed, der skal maksimere overskud og udmanøvrere konkurrenter. Det danske mindretal er et kulturelt og sprogligt fællesskab, der bygger på det danske ståsted. Dét er vores fælles sag”, skriver de tre foreningsformænd.

De tilføjer, at mindretalspolitisk skal man desuden forstå, at det danske mindretal er et autoktont mindretal.

”Det danske har altid hørt naturligt hjemme i Sydslesvig. Men et mindretal som vores lever af, at nogen bevidst ønsker at være dansksindet. Det vil sige, at ønsket om at holde fast i og udleve dansk sprog og kultur, er altafgørende for det danske mindretal. Derfor skal vi bestemt ikke slække på sproget”, lyder det.

Også Flemming Meyer, tidligere formand for SSW og tidligere medlem af landdagen i Kiel, har skrevet til Flensborg Avis på baggrund af interviewet med erhvervsminister Claus Ruhe Madsen.

”Matematikundervisning har han åbenlyst ikke ret meget kendskab til. Her er de didaktiske overvejelser og dermed undervisningssystemer og -bøger nogle helt andre i Danmark end i Slesvig-Holsten. Så disse letkøbte argumenter kan ikke bruges til noget, tværtimod opfatter jeg dem som skadelige. De forklejner sprogets betydning for nationale mindretal.”

”Selvfølgelig handler det at være en del af mindretallet om mere end at kunne tale dansk, men sproget spiller stadigvæk en afgørende rolle for vores eksistens. Og dette med at vi som mindretal skal se nøje på, hvor det er vigtigt med sproget, og hvor det er mindre vigtigt, er en farlig vej at gå. Det vil til syvende og sidst blive en assimilation af sproget på rater. Nej, nej, nej, vi skal ikke slække på sprogkravet. Vi skal blive dygtigere til at hjælpe folk med at lære det danske sprog. Og det gør man nu bedst, når man hører sproget”, skriver Flemming Meyer.

Problemet med at skaffe kvalificeret arbejdskraft er generelt i Tyskland og ikke begrænset til det danske mindretal. Formanden for de tyske læreres fagforening i Slesvig-Holsten, Martina Heltmann, frygter således ifølge Flensborg Avis, at der snart vil være mangel på lærere i hele delstaten. Det er allerede meget svært at skaffe lærere til landområderne. Også i ældreplejen er det svært at skaffe arbejdskraft, og her er den danske sundhedstjeneste også udfordret på at kunne finde dansksprogede.