For Mogens Larsen er det vigtigt, at alle kan deltage i arrangementer og blive klogere af de foredrag, der bliver holdt.

Foto: Poul Struve Nielsen/Grænseforeningen

“Folk skal vide, vi eksisterer”

Oplysning er nøglen til Grænseforeningens fremtid, siger lokalformand i Ringsted, Mogens Larsen, som har været med til at skabe en helt særlig forbindelse mellem den midtsjællandske købstad og Sydslesvig.

Der er åbne vidder rundt om Mogens Larsens families hus i Gyrstinge ved Ringsted. Nabogården i det flade, midtsjællandske landskab har været i familiens eje. Men den blev forpagtet ud af hans kone og hendes søstre for mange år siden. Ingen af dem drev landbrug, og nu er gården solgt.

I kælderen har Mogens Larsen, som er formand for Grænseforeningen Ringsted, samlet masser af ting, der vidner om hans virke i Grænseforeningen – og om andet, han har beskæftiget sig med. For eksempel hænger der et OB-halstørklæde, for Odense Boldklub er det fodboldhold, han holder med.

“Jeg er fynbo og læreruddannet. Det er historieinteressen, der har ført mig til Sydslesvig og grænselandet. Jeg var i praktik som skolelærer i tre måneder på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg og i tre måneder på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad”, fortæller han.

Som lærer har Mogens Larsen, der har haft historie, idræt og dansk som fag, både undervist i Sønderborg og i Juelsminde, inden han endte med at slå sig ned i Ringsted, hvor han i mange år var lærer på Benløse Skole.

Gennem 40 år var han også leder af LOF (Liberalt Oplysnings Forbund) i Ringsted, så han har virkelig folkeoplysning i blodet.  Desuden holder han mange foredrag, og i en periode var han byrådsmedlem i Ringsted.

“Jeg skal holde foredrag om de slesvigske krige i Forsvarsbroderskabet i Ringsted”, fortæller han.

Alle skal kunne deltage

For Mogens Larsen er det vigtigt, at alle kan deltage i arrangementer og blive klogere af de foredrag, der bliver holdt. Så alle er velkomne, også på udflugterne. Så kan Grænseforeningens medlemmer få en rabat.

“På turene fortæller jeg om Grænseforeningen, og at man kan få rabat, hvis man melder sig ind. Når vi er på udflugt, har vi 50 deltagere. Halvdelen er gengangere.”

Lige nu handler det om Grænseforeningen Ringsteds tre dages udflugt til grænselandet.

“Vi laver vidt forskellige ting, bortset fra søndag formiddag. Da er vi altid til gudstjeneste i en af de danske kirker”.

I år har turen stop i blandt andet Ribe, Rudbøl, Dannevirke, Slien og Flensborg.

“Vi skal besøge Louisenlund, hvor Christian den 7.’s søster boede og Olgerdiget i Tinglev. Det er spændende, fordi det er et forsvarsværk fra cirka år 200, og det er bygget til at forsvare sig mod angreb fra nord. Og endelig skal vi se Kieler-kanalen løbe ud i Østersøen. Vi overnatter altid på Christianslyst eller Jaruplund.”

Han blev formand for Grænseforeningens lokalforening i Ringsted, samtidig med, at han blev medlem af bestyrelsen for et års tid siden. Men han har være medlem i mange år, og han har stået for en række arrangementer i foreningen som turarrangør og ivrig foredragsholder. Hvad bestyrelsesarbejdet angår, er der faktisk tale om et comeback.

“Jeg var medlem af bestyrelsen i 1977. Den lokale grænseforening blev stiftet i 1902, så det var det år, vi havde 75 årsjubilæum.”

“Den mest markante forskel på 1977 og i dag er medlemstallet. Og dengang havde vi en venskabsforening i SSF i Lyksborg. Den forbindelse er der ikke mere. De har en anden venskabsforening nu. Men der er to ældre damer derfra, som har spurgt, om de kan være med til frokosten, næste gang vi tager på udflugt til Sydslesvig”.

Lokalforeningen holder både sangaftener og højskoledage, hvor formanden holder en række foredrag for deltagerne. Ofte finder arrangementet sted i Kulturhuset i Ringsted, og så er der grønlangkål i vandrerhjemmet efterfulgt af en farisæer, så deltagerne også kan få smag for Sønderjylland.

Synlighed

Mogens Larsens bud på en fremtid for lokalforeningen handler om synlighed:

“Folk skal vide, vi eksisterer. Derfor skriver jeg til Dagbladet Ringsted om vores arrangementer. Alle vores arrangementer er åbne, og vi giver rabat til medlemmerne. Det er de ældre, der kommer. Det er ikke realistisk at få de unge med. Men det gælder hele foreningslivet. De unge er ikke så fællesskabsorienterede, i stedet for at melde sig ind i en forening, så løber de selv, de svømmer selv, de cykler selv. Foreningslivet har generelt ikke meget opbakning.” 

Noget andet, der har forandret sig siden 1977, da han sidst var i bestyrelsen, er, at han også kan holde foredrag om det tyske mindretal i lokalforeningen, og desuden har man besøgt det tyske mindretals samlingspunkt, Knivsbjerg, på en udflugt.

Mogens Larsen har desuden etableret en helt særlig forbindelse mellem Ringsted og de store sydslesvigske byer, Flensborg og Slesvig.

Han har nemlig været med til at genetablere Sank Knuds Gildet i Ringsted. I middelalderen var der mange Sankt Knuds Gilder, og de havde sædvanligvis navn efter kong Knud den Store; Men i Flensborg og Slesvig er gildet opkaldt efter Knud Lavard, som var hertug af Slesvig. Han blev så myrdet under et familiebesøg i Haraldsted ved Ringsted i 1131, og i dag er hans grav i Sankt Bendt Kirke i Ringsted.

“Ringsted har Danmarks eneste Sankt Knuds Gilde. Frederik den 1. forbød gilderne i 1526. Gilderne var kristne. Man skulle have en værnehelgen. I Ringsted var det, ligesom i Slesvig og Flensborg, Knud Lavard”, fortæller Mogens Hansen.

Han er altså en af de cirka 70 lokale gildebrødre og -søstre, der hvert år mindes mordet på Knud Lavard samt hans helgenkåring i 1170.

Sankt Knuds Gildet i Ringsted har i nyere tid eksisteret siden 2003.