Dronningen har givet kærligheden til grænselandet videre til kommende generationer
Kongefamiliens tætte bånd til grænselandet rækker både tilbage i tiden og frem mod den næste generation, som nu tager over.
Dronningen har givet kærligheden til grænselandet videre til kommende generationer.
Foto: Thomas Tolstrup
Der er mange såkaldte kongehuseksperter, som i medierne taler om, at den kommende kongefamilie måske vil vende blikket lidt bort fra grænselandet, ja, at Gråsten Slots dage som kongeslot kan være talte.
Det kan selvfølgelig skabe bekymring i en region, hvor det at være dansk ikke altid har været en selvfølge, men hvor det er noget, der er blevet kæmpet for i generationer. Skaber det bekymring, er der trøst at hente i et interview, der blev sendt på TV2 i 2020 i anledning af 100-året for Genforeningen.
Her fortalte dronning Margrethe, at Sønderjylland gennem flere generationer haft en særlig plads i hjertet hos kongefamilien, og at kronprins Frederik og prins Joachim har fået tudet ørerne fulde af historier om slaget i 1864 og Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
Majestæten siger endda, at hun selv har stået for historielektionerne. Så når dronningen nu abdicerer og overlader tronen til sin søn, som bliver kong Frederik 10., giver hun også kærligheden til Sønderjylland og de danske syd for grænsen videre.
Hun fortalte også om, at grænselandet altid haft en stor plads i dronningens og kongefamiliens hjerter, blandt andet fordi de er kommet på Gråsten Slot siden 1935. Det var især dronning Ingrid, der residerer på det smukke slot når den dansk-tyske grænse.
Dronning Margrethe fortalte dengang dog til TV2, at hun endnu ikke fået fortalt sine otte børnebørn om den del af Danmarkshistorien, men det har hun planer om.
”Det er en af de ting, jeg gerne vil snakke med dem om, for det er meget vigtigt”, sagde hun til TV2, og hun tilføjede om de nye generationer:
”De skal se at få lært vores land at kende. Så de får lært, at det hverken slutter ved Storebæltsbroen eller ved Helsingør”.
Så i 2020 var det planen at lære børnebørnene, som børnene tidligere havde lært det, om nederlaget i 1864 i 1864, hvor Danmark tabte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg og svandt ind til 60 procent af sin oprindelige størrelse, da nye grænse kom til at ved Kongeåen, og man pludselig var ved grænsen, når man nåede Kolding. Og Genforeningen i 1920, hvor byer som Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg atter blev danske efter at have været en del af Tyskland i mange år.
Dronningen fortalt til TV2, hvor fatalt tabt var, og hvordan det ramte daværende kong Christian 9. og kongefamilien hårdt. Men da 75 procent af borgerne i Nordslesvig stemte sig tilbage til Danmark 76 år efter nederlaget i 1864, kunne dronning Margrethes farfar, Christian 10., ride over kongeåen, da Sønderjylland igen blev dansk.
Det var ifølge dronning Margrethe et af de største øjeblikke i hans liv. Hun fortalte i interviewet, at hun fik en hel klump i halsen, da jeg læste, hvad hendes farfar havde skrevet om begivenheden i sin dagbog. Han skrev blandt andet, at han følte taknemmelighed, glæde og havde følelsen af at tage Sønderjylland i sine arme.
”Han beskrev det så smukt og gribende”, sagde hun til TV2.
Og det er altså de varme følelser for grænselandet, hun var fast besluttet at give videre ikke vare til den næste, men til de kommende generationer. Nu er det snart fire år siden, hun fortalte om det i interviewet, så måske er en del at forberedelsen for prins Christian til at træde ind i rollen som kronprins, at han og hans søskende har fået historietimer hos dronning Margrethe. Ellers er der jo stadig tid til det efter tronskiftet.
Flere nyheder: