Tilbage til nyhedsliste

Grænselandet fastholder placering i nyt kongevåben

2. januar 2025

Kong Frederik har fastsat en nyt kongevåben, der giver mere plads til Grønland og Færøerne. De slesvigske løver har fortsat en fremtræden rolle.

Kong Frederik har fastsat en ny kongevåben, der giver mere plads til Grønland og Færøerne, mens de slesvigske løver bibeholdes.

Kong Frederik har fastsat en ny kongevåben, der giver mere plads til Grønland og Færøerne, mens de slesvigske løver bibeholdes.

Foto: Kongehuset

I tråd med sine forgængere har kong Frederik fastsat et nyt kongevåben ved en kongelig resolution af den 20. december 2024. 

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse den 1. januar 2025.

I kongevåbenet har de slesvigske løver fortsat en fremtrædende rolle, som det også var tilfældet i det forrige kongelige våben, som blev indført ved dronning Margrethes indsættelse i 1972. 

”De slesvigske løver, Sønderjyllands våbenmærke, er blevet anbragt i 4. felt som et symbol på Sønderjyllands særlige historie og tilknytning til Danmark”, skriver Kongehuset i pressemeddelelsen. 

Sønderjyllands våbenmærke opstod i midten af 1200-tallet som en afledning af Danmarks våbenmærke. Det blev en fast del af det danske kongevåben i 1460, da Christian 1. blev hertug af Slesvig.

I de øvrige tre felter ses Danmarks våbenmærke, der udgøres af tre blå løver og ni røde hjerter, samt våbenmærkerne fra Færøerne og Grønland, hhv. en vædder og en isbjørn. Det er nyt, at våbenmærkerne fra de to nordatlantiske medlemmer af rigsfællesskabet har fået hver deres felt i kongevåbenet. I den forrige udgave var de samlet i et felt sammen med tre kroner, der nu er udgået, da Kongehuset vurderer, at de tre kroner ikke længere har aktuel karakter. De tre kroner er i dag et statssymbol i Sverige, men i det danske kongevåben har det symboliseret foreningen af de tre nordiske kongeriger.

Ifølge pressemeddelelsen ønsker kongen med ændringerne at skabe et nutidigt kongevåben, der både afspejler rigsfællesskabet og tager hensyn til historien samt den heraldiske tradition.

Et kongevåben er kongens personlige våben og samtidigt et statskendetegn. Den danske konges våben kendes fra Knud 4.s majestætssegl fra omkring 1194, og kongevåbenet har siden da i forskellige udformninger visuelt symboliseret statens og monarkens legitimitet og suverænitet. Kongevåbenet anvendes blandt andet på officielle dokumenter og i de segl, der præges i kongelige udnævnelser og originale love. 

Kongelig våbenmaler Ronny Skov Andersen har udformet og tegnet den nye version af kongevåbnet.