Nu skal samtalen om grænsekontrol i gang

Det er ikke til diskussion i dag, hvor den dansk-tyske grænse skal gå. 

Men alligevel er der mange holdninger til grænsen. 

Skal der være kontrol? Skal den være åben? Der er forskel på at leve i grænseområdet, hvor grænsen mere bliver et rum end en linje, end på at krydse grænsen for at handle, fordi nogle ting er billigere på den ene side end på den anden side.

Samtalekortene er til at holde i hånden og læse op fra. Der er et spørgsmål på hvert kort og et udsagn, som kan hjælpe samtale på vej – og det er krydret med en illustration.

For eksempel er der kortet med spørgsmålet: 

”Diskuter, om der er forskel på de gener, grænsekontrollen giver, og gener ved fx myldretidstrafik i større byer.”

Her kommer udsagnet fra Sabrina Johansen, stifteren af Facebook-gruppen ’Grænsependleriet’, som siger:

“Vi er jo omkring 14.000 daglige pendlere, som skal over den grænse. Og i perioder med kødannelse er der mange, der har svært ved at komme hjem og nå at hente børn i børnehaver og vuggestuer og sådan noget.”

Samtalekortene er lavet af Gunvor Vestergaard, der er pædagogisk konsulent og projektleder i Grænseforeningen.

”Vi har talt med 14 mennesker i Sønderjylland og Sydslesvig. Det er sønderjyder og folk fra både det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal nord for grænsen. Med de udsagn, de kommer med, er der et godt grundlag for at tage en dialog om, hvad grænsen er for en størrelse og hvad det betyder for os mennesker, at der er en grænse”, siger Gunvor Vestergaard, der er pædagogisk konsulent og projektleder i Grænseforeningen.

Hun har lavet samtalekortene i samarbejde med Marlene Paulin Kristensen, studielektor og ph.d. ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og med hjælp fra Ida Stærk Larsen, studentermedarbejder i Grænseforeningen. Bjørg Bille Bjørn har lavet tegninger og grafik.

Dansk Folkeoplysnings Samråd har støttet projektet, så Grænseforeningen kan sætte den dansk-tyske landegrænse på skemaet. Samtalekortene kan bruges som udgangspunkt for nogle gode samtaler og ideudvikling til at løse de opgaver, der også er på ’ietgrænseland.dk’.

Alt i alt finder man på Grænseforeningen undervisningssite ietgrænseland seks moduler og 14 opgaver. Men det kan anvendes meget mangfoldigt.

”Vi belyser grænselandet lokalt, nationalt og internationalt. Hvis en lærer vælger at gå i dybden med, hvordan det nationale og EU-niveauet har indflydelse på det lokale, så er der materiale til A-niveau i samfundsfag. Men man kan også bare bruge modul 1 i en 9. klasse. Eller læreren kan dele klassen op i grupper og arbejde med forskellige aspekter af det her. Det er samtalekortene eminente til”, siger Gunvor Vestergaard.

I modul 6 er der et rollespil, hvor eleverne kan se på scenarier for Europas fremtid.