1864 i fokus på Historiske Dage

Hvilken betydning har 1864 i dag? Det diskuterer Grænseforeningen med en række eksperter på Historiske Dage i København den 9.-10. marts.

Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening (SSF) deltog på Historiske Dage 2023 med en debat om, hvordan grænselandets erfaringer kan bruges i Ukraine. Paneldeltagerne var SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen (tv.) og Benny Engelbrecht (S) (th.), formand for Folketingets Sydslesvigudvalg.

Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening (SSF) deltog på Historiske Dage 2023 med en debat om, hvordan grænselandets erfaringer kan bruges i Ukraine. Paneldeltagerne var SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen (tv.) og Benny Engelbrecht (S) (th.), formand for Folketingets Sydslesvigudvalg.

Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen

Historiker Jens Lei Wendel-Hansen har skrevet værket ’De træer, de drypper endnu: 1864 i dansk politik’. 

Til Historiske Dage i København den 9.-10. marts udlægger han bogens pointer i en samtale med Hanne Sundin, direktør i Grænseforeningen.

Det sker i anledning af 160-året for krigen i 1864. 

“1864 er blevet brugt politisk lige siden nederlaget. Derfor bør vi også forholde os kritiske, når politikere spiller på nederlaget i 1864 og argumenterer med det i en nutidig kontekst”, siger Jens Lei Wendel-Hansen i interview med magasinet Grænsen fra oktober.

“Hvis man skal tage en overordnet pointe i min bog, så mener jeg ikke, at vi har lært særlig meget af 1864, men vi har brugt den meget, fordi historien er et stærkt redskab. Men desto vigtigere er det, at man er kritisk over for historien eller for historiebrug, når politikere begynder at hive den op af hatten”, lyder det videre.

Samtalen foregår søndag den 10. marts kl. 15.00 på Onkel Danny-Scenen.

Også lørdag er 1864 en del af emnefeltet, når Lars Erik Bethge, museumsleder ved Danevirke Museum, udlægger historien om det mytiske forsvarsværk Dannevirke. 

Hvilken rolle spillede voldværket i krigen i 1864? Og hvordan fortælles historien i dag, hvor stridighederne i grænselandet er erstattet af samarbejde og åbenhed? 

”Det er myten om Thyra Dannebod, som er medvirkende til, at det går så galt i februar 1864. Det er ved Thyras gamle grænse, bolværket Dannevirke, at slaget skal stå. Militærkommissionen ønsker at kæmpe længere oppe, ved voldene ved Dybbøl og Fredericia. Ved Dannevirke er der en 60 km lang forsvarslinje, som ikke kan forsvares med hærens resurser. Det er tilmed et sommeranlæg, men de dumme preussere angriber Gud hjælpe mig om vinteren. Det er derfor, general de Meza som øverstbefalende siger: ‘Nu går vi’. Så Dannevirke kommer ikke til at spille den ønskede rolle i krigen 1864”, siger Lars Erik Bethge i nyt interview med magasinet Grænsen

Det er Poul Struve Nielsen, redaktør af magasinet Grænsen, som styrer interviewet, og det foregår lørdag den 9. marts kl. 13.00 på Rød Scene.

Derudover kan man møde Grænseforeningen, Sydslesvigsk Forening (SSF) og Danevirke Museum ved stand 35. Her kan man give sig i kast med en quiz om 1864, møde reenactment-soldater og høre om sammenhængen mellem 1864, Danevirke Museum og det danske mindretal i Sydslesvig.