Sølvbryllup i det diplomatiske bofællesskab

af Poul Struve Nielsen 

Et helt usædvanligt diplomatisk samarbejde blev fejret, da der mandag eftermiddag den 21. oktober var 25-års jubilæum for de nordiske diplomaters bofællesskab med fem ambassader på samme matrikel i Tysklands hovedstad Berlin. Det er det eneste samarbejde af sin slags i verden.

Jubilæet blev fejret med tre statsoverhoveder og to tronarvinger som værter. Det danske kongepar delte værtskabet med præsidenterne fra Finland og Island samt den svenske kronprinsesse og den norske kronprins.

Et fælles tema for talerne ved fejringen var, at ambassadekomplekset var bygget i de brølende 1990’ere, hvor Berlinmuren var faldet, og Tyskland var genforenet, så hovedstaden og parlamentet blev flyttet til Berlin. Så opstod ideen om det fælles nordiske bofællesskab. I 1999 stod det færdigt.

Så i en tid, hvor Europa åbnede sig, og Berlin igen var blevet hovedstad og metropol, blev det nordiske, diplomatiske bofællesskab opført med et fælleshus, hvor også andre ambassader og interesserede berlinere inviteres med i det kulturelle fællesskab.

Det nordiske fællesskab er blevet endnu tættere, og de nordiske lande er også kommet tættere på Tyskland, selv om tiderne er skiftet til en tid mere dystre undertoner. Den optimistiske stemning fra 1990’erne er afløst af mørkere tider. 2020’erne præges af, at der igen er krig i Europa. 

Men Ruslands krig mod Ukraine har givet de nordiske lande og Tyskland et styrket sikkerhedspolitisk fællesskab, efter at også Sverige og Finland er blevet NATO-lande, og i Tyskland har den politik, de kalder Zeitenwende, som betyder tysk oprustning, sat Tyskland på kurs mod at være en stærkere sikkerhedspolitisk partner.

”Det var kun med Berlinmurens fald, at vi kunne komme over delingen af Europa”, sagde dagens æresgæst, Tysklands præsident Franz-Walter Steinmeier.

Han fremhævede, at de nordiske lande har været pionerer på mange områder, og han er stolt over at være vært for en nyskabelse som ambassadeprojektet.

Til stede var også de seks landes – Tysklands og de fem nordiske landes – udenrigsministre. Efter at de havde holdt et fælles udenrigsministermøde, var der pressemøde med dem alle.

De seks ministre lagde vægt på det sikkerhedspolitiske samarbejde og den trussel, de demokratiske lande står overfor, efter Rusland har startet en angrebskrig mod Ukraine.

Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock (De Grønne) understregede, at det er vigtigt, de demokratiske lande står sammen.

”Vi står for demokrati, menneskerettigheder og frihed. Putin vil splitte os ad. Men det kommer ikke til at lykkes. EU står mere sammen end nogensinde, og NATO er blevet stærkere med Sverige og Finland som nye medlemmer”, sagde hun.

Annalena Baerbock understregede, at de nordiske ambassader udgør et velfungerende bofællesskab i hendes hovedstad, og at de nordiske lande har mere tilfælles end en adresse. 

Hun tilføjede, at den hybride trussel også skal tages alvorligt. Der kommer hybride angreb på infrastrukturen fra Rusland, og desuden er Østersøsamarbejdet vigtigt, også med hensyn til at beskytte de undersøiske kabler. 

Hun nævnte en russisk drone, der har fløjet over et industriområde i Brunsbüttel i Ditmarsken i den sydlige del af Slesvig-Holsten. 

”Vi ved, hvad vores fortid har bragt af smerter, død og ødelæggelse. Men vores fremtid er at samarbejde”, sagde Annalena Baerbok.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), takkede med et glimt i øjet Baerbock for at deltage i det ugentlige møde mellem de nordiske udenrigsministre. De mødes selvfølgelig ikke hver uge hele året. Men lige i oktober 2024 gjorde de altså. Ugen forinden mødtes de fem ministre i Moldova. Ugen efter i Island.

”Putin ville dele Europa. Men det havde han ikke succes med. Han ville erobre Ukraine hurtigt og svække NATO, men vi blev styrket,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Den finske udenrigsminister Elina Maria Valtonen var enig og strammede retorikken en anelse.

”Vi står overfor en stor udfordring. Alle ønsker fred, men fred betyder ikke at kapitulere. Putin vil ikke bare strække våben. Og den militære trussel med den øgede krigsøkonomi går ikke bare væk. Vi håber, Tyskland vil tage et stort ansvar her. Vi kan ikke være ansvarlige for en eskalering, for vi står på international ret. Vi står på folkeretten,” sagde Elina Maria Valtonen. 

”Vores budskab er, at dette hjørne af Europa står sammen”, sagde den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide.

Den islandske udenrigsminister Thórdís Kolbrún Reykfjörd Gylfadóttir påpegede, at Rusland var mere militært til stede i Arktis.

”Vi skal være forberedte”, sagde hun.

”Det handler ikke kun om Ukraines frihed. Det gælder også vores frihed”, sagde den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard.