Holstenerpræstens Krønike om dronning Margrete 1.
Man kender ikke krønikeskriverens navn. Han var presbyter i Bremen Stift, hvortil Holsten hørte, og han betegnes derfor også Presbyter Bremensis. Han har højst sandsynligt haft en stilling i de holstenske grevers kancelli. Krøniken, der er skrevet på latin, omfatter perioden fra verdens skabelse til 1428. Den er formodentlig skrevet omkring 1448. Den bringes her i oversættelse.
I krøniken gives et meget negativt billede af dronning Margrete, og det anføres, at der herskede åbenlyst fjendskab mellem dronningen, kongen (kong Erik af Pommern) og holstenerne. Hun beskyldes for at være udspekuleret og omtales et par gange som en snedig og træsk kvinde. Hendes snedighed kom bl.a. til udtryk i forbindelse med hendes godserhvervelser og erhvervelse af formynderskab. Også hendes død beskrives negativt, hvor der skete overnaturlige hændelser.
Se også Holstenerpræstens Krønikes beskrivelse af Slaget ved Eggebæk.
Denne Dronning var over al Maade snedig. Da hun efter Hertugens Død1 saa og hørte om de styrende Holsteneres Mængde og Tvedragt, udregnede hun, at hun kunde faa det slesvigske Hertugdømme i Jylland tilbage og derefter, naar det var kommet tilbage til Riget Danmark med sine Borge, ogsaa skaffe sig Adgang til Holstenerne og underkaste sig Hansestæderne Lübeck og Hamburg til Lands og til Vands; med Raaderne i sine Riger holdt hun Raad om, hvad man skulde foretrække af de to Ting: enten paa Grund af nævnte Hertug Gerhards Drab hævne Hertugens faderløse Børn paa Ditmarskerne og undertvinge Ditmarskernes Land, eller efterhaanden med det gode erhverve Hertugdømmets Borge i Pant for Penge og ved Gaver vinde Landets bedste Mænd for sig og tilsidst, naar man havde faaet sin Vilje med Landet Holsten, ogsaa undertvinge Stæderne. Og det blev fastslaaet, at det sidste var det fornuftigste. Derefter lod nævnte Dronning Fru Hertuginden med Formynderne kalde til sig, og ved at give nogle af Stormændene Gaver og store Løfter blev hun gjort til Formynder og Beskytterinde over hele Hertugdømmet2.
…
Førnævnte Dronning Margrete af Danmark, Anstiftersken af alle disse Ulykker, tre Rigers Herskerinde, havde dog ved sit Livs Ende, da det behagede Gud, at hun skulde forlade dette Liv, saa vidunderligt det er, ikke i sine Rigers saa vidtstrakte Lande en eneste Fodsbrede Jord, hvor hun kunde få Lov til at dø; men medens hun opholdt sig paa et Skib foran Staden Flensborg, forlod under et mægtigt og forunderligt Uvejr med Lyn og Torden Sjælen hendes Legeme osv.
Ordforklaringer:
(1) Hertug Gerhard døde i 1404 under et felttog mod ditmarskerne.
(2) Det var reelt kong Erik, der blev udnævnt til formynder.
Kildehenvisning:
Holstenerpræstens Krønike (Presbyter Bremensis) oversat af Anna Hude. Udgivet af Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse. København 1903, s. 108; 124-125