Sprogreskripterne af 1851
Efter Treårskrigen iværksattes en fordanskningspolitik, især søgte man fra dansk side at styrke det danske sprog. I februar-marts 1851 udstedtes en række sprogreskripter for en lang række sogne i Mellemslesvig og Angeln; disse var stort set identiske.
Sprogreskripterne resulterede i adskillige protester.
a) Underviisningssproget skal i disse Districters Almueskoler være dansk. For den lavere Underviisning træder denne Bestemmelse i Kraft strax til indeværende Aars Sommer, for den høiere Underviisning efterhaanden, som de, der have modtaget den lavere Underviisning paa dansk, komme til at deeltage i samme, medens midlertidig den danske Underviisning, navnlig i Religion, forberedes og fremmes saavidt muligt. Det tydske Sprog optages blandt Underviisningsgjenstandene saaledes at dertil anvendes indtil 4 timer ugentlig.
b) Hvad Kirkesproget angaar, da skal der i bemeldte Sognes Kirker prædikes afvexlende dansk og tydsk. Kirkelige Handlinger foretages i det Sprog, som Vedkommende udtrykkelig ønske.
c) Kirkevisitatoriet1 har at bringe disse Bestemmelser til Udførelser og til den Ende sørge for, at de Skolelærere, som ikke ere det danske Sprog mægtige, forflyttes eller erholde duelige Hjælpelærere, at der anskaffes fornødne Tabeller, Læsebøger, Psalmebøger, Bibler o.s.v.
Ordforklaringer:
(1) Kirkevisitatoriet bestod i hertugdømmet af amtmand og amtsprovst. Det førte også tilsyn med fattig- og skolevæsenet.
Kildehenvisning:
Quellen zur Geschichte der deutsch-dänischen Grenzregion /Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie I. Der nationale Gegensatz 1800-1864. Flensburg 1984, s. 179-181.