Fordanskning

Bestræbelser på at udbrede dansk sprog i Slesvig via lovgivning. For at styrke statsenheden bestemte Frederik 6. i 1807, at forordninger for Hertugdømmerne også skulle udstedes på dansk. I 1810 forsøgte han at indføre dansk som kirke-, skole- og retssprog overalt, hvor folkesproget var dansk, dvs. også i Mellemslesvig, men det strandede på embedsmændenes modstand. Christian 8.s sprogreskript fra 1840 var en moderat fordanskning. Hermed indførtes dansk rets- og forvaltningssprog, hvor folke-, kirke- og skolesproget var dansk, dvs. på landet i Nordslesvig. Alligevel prøvede mange tysktalende embedsmænd at sabotere det.

Efter 1. Slesvigske Krig blev embedsmændene skiftet ud, og regeringen forsøgte ved sprogreskripterne fra 1851 en videregående fordanskning. Skolesproget i Mellemslesvig blev dansk, og i kirken indførtes dansk gudstjeneste hver anden søndag. Reskripterne omfattede ikke blot de egne, hvor dansk (sønderjysk) endnu var befolkningens dagligsprog, men også områder, hvor plattysk var blevet folks hjemmesprog. Det var dette sprogskifte, sprogreskripterne skulle rulle tilbage. Sprogordningen vakte stærk modstand i befolkningen. Kun i de dansktalende sogne mod nord samt i Flensborg, hvor tilslutningen til den danske menighed og borgerskole var frivillig, blev opnået beskedne resultater i dansk retning. Forsøget på fordanskning vakte stor uvilje i Tyskland og hos stormagterne. Sprogreskripterne blev ophævet i 1864.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Holger Hjelholt: Den danske Sprogordning og det danske Sprogstyre i Slesvig mellem Krigene. 1923. Knud Fabricius: Det slesvig-holstenske Kancelli og Reskriptet af 15. December 1810, i: Festskrift til H.P. Hanssen. 1932.

Jürgen Rohweder: Sprache und Nationalität. Nordschleswig und die Anfänge der dänischen Sprachpolitik in der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts. Glückstadt 1976.