Kielererklæringen af 26. september 1949
Kielererklæringen blev vedtaget af den slesvig-holstenske landdag i Kiel den 26. september 1949 og omhandler de danske og frisiske mindretals rettigheder. Erklæringen kan betragtes som en forløber for København-Bonn Erklæringerne.
Erklæringen bringes her på dansk, originalen er på tysk.
Den slesvig-holstenske landsregering, opfyldt af ønsket om at sikre et fredeligt
samliv mellem det danske mindretal og den tyske befolkning, at tilsikre det
danske mindretal i Slesvig-Holsten dets berettigede forhold af vigtighed og at
hidføre et godt naboforhold til det danske folk, erklærer med den slesvigholstenske
landdags godkendelse og i bestemt forventning om, at den danske
regering indrømmer og tilsikrer det tyske mindretal i Danmark de selv samme
rettigheder og friheder, følgende:
I.
Forbundsrepublikken Tysklands grundlov af 23. maj 1949 garanterer enhver og
dermed også ethvert medlem af det danske mindretal uden hensyn til det af
vedkommende benyttede sprog
a. retten til frit at udfolde sin personlighed og den personlige friheds
ukrænkelighed (artikel 2),
b. lighed for loven (artikel 3, 1),
c. forbud mod at forfordele eller begunstige nogen pga. afstamning, sprog,
oprindelse eller politiske anskuelser (artikel 3, 3),
d. tros- og samvittighedsfrihed (artikel 4),
e. ytrings- og pressefrihed (artikel 5),
f. forsamlings- og foreningsfrihed (artikel 8 og 9)
g. ret til frit at vælge erhverv og arbejdssted (artikel 12)
h. boligens ukrænkelighed (artikel 13),
i. ret til frit at grundlægge politiske partier og disses aktiviteter i henhold
til artikel 21,
k. lige adgang til enhver offentlig stilling efter evner, egnethed og faglige
kvalifikationer (artikel 33, 2), dvs. at der med hensyn til embedsmænd,
funktionærer og arbejdere i offentlig tjeneste ikke må gøres forskel på
personer, der tilhører det danske mindretal, og alle andre,
l. almindelig, umiddelbar, fri og hemmelig valgret, der også gælder ved
landdagsvalg og kommunale valg (artikel 28, 1)
m. ret til at påkalde domstolenes beskyttelse, hvis nogen anser sig for at
være krænket i sin ret af myndighederne (artikel 19, 4).
Ingen må derfor grundet gyldig forbundsret, som jvf. artikel 31 i grundlovens
nyder ubetinget forrang, forfordeles eller begunstiges pga. sit tilhørsforhold til
det danske mindretal.
II.
Som en følge af disse retsprincipper fastslås hermed:
1. Bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri. Den må ikke
bestrides eller efterprøves af myndighederne.
2. Det danske mindretal, dets organisationer og medlemmer må ikke hindres
i brugen af det ønskede sprog i ord, skrift eller på tryk. Anvendelsen af det
danske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter
sig efter den almindelige lovgivning.
3. Børnehaver, almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) kan
oprettes af det danske mindretal i overensstemmelse med lovgivningen. I
skoler med dansk som undervisningssprog skal tilstrækkelig undervisning i
tysk finde sted. Forældre og værger kan frit afgøre, om deres børn skal
besøge skoler med dansk undervisningssprog.
4. Landsregeringen anser det for selvfølgeligt, at den parlamentariske
sædvane at inddrage alle politiske grupper i udvalgsarbejdet i
kommunernes, amternes, kredsenes og landets repræsentative råd, finder
sted uden hensyntagen til de pågældende flertalsforhold.
5. Landsregeringen anser det for ønskeligt, at radioen gøres tilgængelig for
det danske mindretal ligesom for andre politiske og kulturelle
sammenslutninger.
6. Landsregeringen anser det for ønskeligt, at danske præster og kirkelige
menigheder efter forudgående aftale med de respektive kirkelige hhv.
menighedsinstitutioner kan benytte kirker, kirkegårde og lignende
faciliteter med valgfri brug af det ønskede sprog.
7. Med hensyn til understøttelser og øvrige ydelser af offentlige midler, som
tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive taget hensyn til tilhørsforholdet til
det danske mindretal.
8. Offentlige bekendtgørelser må ikke nægtes det danske mindretals aviser.
9. Det danske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle
og faglige forbindelser med Danmark anerkendes.
10. Danske statsborgere, som af landsregeringen har fået tilladelse til at virke
som religiøse, kulturelle eller faglige rådgivere (f.eks. præster, lærere,
landbrugskonsulenter osv.) må ikke forfordeles over for andre i tilsvarende
profession ved tildelingen af tilflytningstilladelse og tildeling af boliger i de
kommuner, de gør tjeneste. De må ikke udøve nogen politisk virksomhed.
11. For så vidt der i de foregående punkter ikke skulle være tillagt landet
kompetence, vil landsregeringen gøre sit for godkendelsen og
gennemførslen ved de pågældende myndigheder.
III.
Der dannes et udvalg for at efterprøve og afklare forslag, klager og andre
indberetninger fra det danske mindretal. Dette består af tre medlemmer af det
danske mindretal og tre medlemmer, der udpeges af landets kommitterede for
Slesvig.
Udvalgets forretninger føres af en sekretær, der af udvalget vælges med flertal
og ansættes af landsregeringen på grundlag af tre forslag, som gives af det
danske mindretal. Det er sekretærens opgave i første omgang at ekspedere
indberetninger sammen med landets kommitterede for Slesvig eller de stedlige
myndigheder ved hjælp af forhandlinger. For så vidt det ikke er muligt, skal
han forelægge dem udvalget til sagkyndig udtalelse. Landets kommitterede for
Slesvig kan rekvirere disse og andre sagkyndige udtalelser hos udvalget.
Skulle en sagkyndig udtalelse ikke finde noget flertal i udvalget, så kan der
fremlægges to forskellige udtalelser.
Udvalgets sagkyndige udtalelser tilsendes landsregeringen til endelig afgørelse.
Såfremt forholdsregler fra selvforvaltningskorporationerne måtte være
nødvendige, foranlediger landsregeringen det nødvendige inden for rammerne
af sine kompetencer.
Nærmere bestemmes af forretningsordenen, der også bestemmer valget af
formand og skifte i formandssædet mellem de to grupper i udvalget. Udvalget
beslutter forretningsordenen. Den skal godkendes af landsregeringen.
IV.
De her opstillede principper har tilsvarende gyldighed for den frisiske
befolkning i Slesvig-Holsten.
Kildehenvisning:
Udenrigsministeriet: https://um.dk/-/media/websites/umdk/danish-site/udenrigspolitik/lande-o…