Detlef Nielsens erindringer om krigen i 1864 med kritik af hærledelsen

(Erindring fra den 7. januar 1864)

… Meget pinligt for vor stilling i den tid var den uvidenhed, hvori vi svævede om begivenhederne udenfor vor nærmeste kres. Compagnierne af regimentet lå hvert for sig, og kun sjældent gaves der os lejlighed til at træffe sammen med andre compagnier, og man havde kammerater, som man kun kendte af navn. Her skete den glædelige begivenhed, at captain Bie¹ afløste major Salchow² som bataillonscommandeur, og regimentscommandeuren major Junghans blev erstattet med oberstlieutnant Hein³, der nød almindelig anseelse. De fratrædende commandeurer ansås også kun lidet skikkede til at føre et regiment i ilden, om hvis pålidelighed der kunde næres tvivl. Kongen⁴ var nede for at inspicere tropperne i Slesvig og Danevirkestillingen, men vi så ham ikke. Det nedslående indtryk, som ministeriets afgang og kongens forsøg på at få den dansk-slesvigske forfatning suspenderet havde forårsaget, begyndte efterhånden at vige for tanken om, at det dog i hvert tilfælde vilde komme til kamp, og at dog vore stridskræfters udholdenhed ved den endelige afgørelse vilde tages med i vægtskålen…

(Erindring fra den 31. januar 1864)

… Dær stod vi 16 timer, og det var det eneste, vi fik; den sidste naturalforplejning, vi fik, blev uddelt i Klein Reide. Efter afløsning marsjerede vi ad Ellingsted til; men undervejs fik vi at vide rent tilfældigt, at 12te regiment var rykket til Skovby. At ikke een havde tænkt at underrette os derom meget betegnende. Så gjorde vi omkring, søgte vejen til Skovby; dær fik jeg fat i nogle af 12te regiment, fik regimentskontoret opspurgt, og af adjudanten Norup fik jeg så tilsidst den underretning, at 2det compagni havde kvarter i Nykro en god halv mils vej længere borte. Det var en slem streg for de stakkels folk, som nu endelig havde håbet på lidt mad og tag over hovedet. Så marsjerede vi til Nykro, som ingen kro var. Der kom vi henad aften. Jeg døjede meget på den tur, mit ben var så smærtefuldt, at jeg knap kunde slæbe mig frem, og sulten var man som en ulv…  

(Erindringer fra den 5. februar 1864)

… Imidlertid så vi strax efter en lukket vogn komme kørende ad vejen sydfra. Den standsede noget fra os, og ud steg stabschefen major Schau⁵ indhyllet i pels. Han så sig om et øjeblik og nærmede sig så regimentet, hvor regimentschefen endnu holdt i queuen. Regimentschefen red ham et par skridt i møde, og jeg hørte da følgende samtale. Hein: »Divisionen lovede mig tag over hovedet, når jeg nåede Bov; nu er jeg her; men hele byen er overfyldt af tropper. Regimentet trænger fremfor alt til hvile. Må jeg anmode hr.majoren om at skaffe mig plads i Bov.« Schau, efter at have betænkt sig et øjeblik: »Under disse forhold anser jeg det rigtigst, at hr. obersten rykker med regimentet til skoven», som han så pegede på med det samme, og som lå en lille mil borte. Hein: »Det kan jeg ikke, hr. major, jeg risikerer at sætte hele regimentet til; vi har hverken fået forplejning eller hvile i adskillige døgn.« Det sagde han endnu meget roligt. Schau: »Hr. oberst! Det er en strategisk marsj; vi veed ikke, når fjenden er i hælene på os.« Hein: »Å, de mener nok en strategisk køretur, hr. major, i lukket vogn, indhyllet i pels, måske med et godt flaskefoder ved siden.« Dette blev meget hidsigt sagt. På denne tiltale gjorde major Schau uden at sige et ord omkring og gik hen til wienervognen og talte ind i den. Derefter steg divisionsgeneralen du Plat⁶ ud af den, gik med stabschefen hen til Hein og sagde: »Hr. oberst! De må udføre den befaling, som min stabschef har givet i mit navn!« Hein: »Det gør jeg, fanden piske mig, ikke, hr. general. Jeg kan ikke føre regimentet mod fjenden i den tilstand, det er; det trænger altfor hårdt til hvile, og den må jeg have.« DuPlat: »Så gør, hvad De vil«, hvorpå Hein gjorde omkring og råbte med stentorrøst: »12.regiment! Træd an.« 

Ordforklaringer:

(1) L.A. Bie (1815-1891)

(2) Hermann Salchow (1815-1884)

(3) Fredrik Lauritz Adolph Hein (1811-1901)

(4) Christian 9.

(5) Ernst Schau (1826-1864)

(6) Glode du Plat

Kildehenvisning:

Detlef Nielsens Erindringer fra 1864 – meddelte af H.V. Clausen. Sønderjydske Aarbøger 11. række, 1929, s. 5-6; 10; 18-19.