J.P.S.S. Clausens dagbogsoptegnelser om oprøret i Kiel og optoget mod Rendsburg

Kiel, den 24. Marts 1848 

KÆRE ONKEL! Igaar Aftes, i Nat, og i denne Morgenstund har vi her en fuldstændig Revolution. Vistnok planmæssigt har der i de foregaaende Dage været udspredt alle Slags Rygter, f. Eks. at de 5 Deputerede, som i Mandags afgik til København for at fordre en Personal-Union imellem Danmark og Hertugdømmerne, er blevne mishandlede af Pøbelen, eller indespærrede af Regeringen, at Kongen¹ er ufri, eller at han er afsat, og at danske Orlogsskibe er under Vejs hertil med Tropper om Bord.  

Gæringen har derfor i de sidste Dage været paa Højdepunktet, og igaar Eftermiddags, netop som jeg var ude i en Have tæt udenfor Byen, hvor jeg sammen med et Par Venner af og til benytter en derværende Skydebane, blev vi opmærksomme paa, at der ringedes med alle Kirkeklokker i Byen, og da vi ogsaa af andre Omstændigheder, mærkede, at der var noget paa Færde, saa ilede vi ind til Byen. Torvet var helt sort af Mennesker, ingen af dem vidste imidlertid noget om, hvad der var passeret, eller skulde passerere, men der verserede alle Slags Rygter, det ene galere end det andet.  

Et vidste man dog! Der var en stor Forsamling i det paa Torvet liggende Raadhus, fra hvis Taarn et slesvig-holstensk og et tysk Flag vajede, og der viste sig af og til ved Raadhusets Vinduer af denne Forsamling bekendte Personligheder, saavel Stænderdeputerede som andre toneangivende fra Byen og Landet.  

I Nat Kl. 2 og i Morges Kl. 5 blev fra Raadhusets Altan udraabt en »provisorisk Regering«, bestaaende af følgende Personer: Den forrige Statholder, Prinsen af Noer², Grev Reventlow-Preerz³, Advokaterne Beseler⁴ og Bremer, samt Købmand Schmidt. Beseler er absolut den snildeste af dem alle.  

Allerede i Aftes gik der en Deputation til Kommandanten, Oberst von Høegh, med det Forlangende, at Borgerne skulde besætte Vagten sammen med Jægerne, da man ellers ikke kunde indestaa for, at Roligheden i Byen kunde opretholdes, og tænk blot, Kommandanten indvilligede!  

I Nat, efter at den provisoriske Regering var dannet, har denne forlangt af Kommandanten, at han skulde afgive Kommandoen over Jægerkorpset, og der fortælles, at han og tre andre Officerer, som ikke vilde tjene under den provisoriske Regering, har maattet give deres Æresord paa, at de ikke vil kæmpe mod Schlesvig-Holstein, medens desværre alle de andre, med Major v. Sachau i Spidsen, holder med Oprørerne.  

Der er ogsaa i Nat udsendt Indkaldelse til alle permitterede af Jægerkorpset om øjeblikkelig at møde, for at modtage Mundering og Vaaben. Min Karl kom i Morges Kl. 4 og fortalte, næsten med grædende Stemme, at han just da havde faaet Ordren.  

Kl. 8 i Morges afmarcherede Jægerkorpset, medens Hovedvagten og alle Posterne er besatte med mer eller mindre drukne Borgere. Da jeg kunde vide, at Toget vilde gaa gennem Holstenstrasse, saa stillede jeg mig paa Cetti Taronis høje Trappe for at se, hvilke Officerer der gik med. Prinsen af Noer gik foran, og der var desværre alle Korpsets Officerer med, paa de fire nær, som jeg før omtalte, - det havde jeg dog aldrig kunnet tænke mig. Da min Karl saa mig, sprang han ud af Geleddet og hviskede til mig, at han havde faaet skarpe Patroner udleveret. Der var omtrent 300 Jægere, og bag efter dem fulgte en Del Turnere og Studenter, tilsammen vistnok et Par Hundrede. Turnerne⁵ og Studenterne har faaet Vaaben af Jægerkorpsets Beholdning, som nok er rigelig, da der netop for kort Tid siden er kommet mange Kasser med nye Geværer fra København, hvilket synes mig at være mindre kløgtigt ordnet, da man dog derovre maatte vide, hvilket Røre der i den senere Tid har udviklet sig her. Der siges, at Prinsen med Jærnbanen fører Korpset over Neumünster til Rendsborg, men han faar forhaabenlig en lang Næse. Havde jeg blot haft en eneste Bekendt blandt Officererne der, saa kunde jeg have sendt en Advarsel eller selv redet derhen i Nat. Efter den Stemning, der hersker overalt i Tyskland, er det udenfor al Tvivl, at der vil komme Hjælp derfra til Slesvig-Holstenerne, maaske der endog kommer preusiske Tropper, i det mindste mener man, at Hertugen af Augustenborg⁶ er rejst til Berlin i den Anledning.  

Just nu, Kl. 2 Eftermiddag, bliver alle Borgerne bevæbnede. Jeg ser dem fare forbi mine Vinduer med Geværet paa Nakken og Patrontasken over Skulderen, men det kan nok være at Vigtigheden gaar af dem, naar Orlogsskibene kommer hertil.  

Saa snart jeg kan skønne, at Oprøret - som man jo maa kalde disse Begivenheder - udbreder sig videre, saa rejser jeg herfra. Holstein-Rathlou og jeg har aftalt, uden at vi dog gensidig binder os, at vi vil se at danne et Frikorps, naar vi kommer hjem.Han vil gaa til Jylland, men jeg vil til København. Dette Brev adresserer jeg til Dig, kære Onkel, fordi Du er nærmest og bor lige ved Postruten, men Du vil nok straks sende det til mine Forældre.  

P. S. Ligesom jeg vil forsegle Brevet, hører jeg, at baade Rendsborg og Glückstadt er tagne. Alt Militær skal være gaaet over til Oprørerne paa nogle faa Officerer nær. Det er ikke alene skrækkeligt, men ligefrem ubegribeligt. Fra Kirketaarnet vil man allerede i Morges have set den danske Flaade udenfor Bülck, men da der er gaaet 12 Timer siden dette Syn, saa maatte den jo have været her for længe siden. Gud maa vide, hvorfor man i København ikke skynder sig. Med mig har det ingen Nød, jeg skal nok klare mig, maaske rejser jeg over Lübeck. Jeg pakker ind i Aften. Jeg vil haabe, at dette Brev faar Lov til at gaa igennem og ikke bliver stoppet under Vejs.  

Ordforklaringer:

(1) Frederik 7.

(2) Frederik, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

(3) Friedrick Reventlow (1787-1874)

(4) Wilhelm Beseler

(5) omrejsende

(6) Christian August

Kildehenvisning:

J.P.S.S. Clausen: 1848-49-50. En frivilligs dagbog og breve. København. Otto B. Wroblewskis Forlag 1898, s. 1-4.