Bogreolerne i den lyse, gamle københavnerlejlighed et stenkast fra Nyhavn er fyldt med bøger på både dansk og tysk, og på væggen hænger en plakat fra Brücke-Museum i Berlin. 68-årige Karen Sonne Jakobsen, der oprindeligt kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig, har boet i lejligheden i det indre København i 25 år sammen med sin mand, Birger Steen Nielsen, der har arbejdet som professor i uddannelsesforskning.

Karen Sonne Jakobsen er cand.mag. i dansk og tysk og lektor emeritus på Roskilde Universitet (RUC). Mens hun serverer frugtte, fortæller hun om sine snart 45 år på RUC med dansk og tysk sprog, kultur og litteratur, ligesom hun også har været prorektor og institutleder samme sted.

At både dansk og tysk har haft indflydelse på Karen Sonne Jakobsens karrierevej kan måske ikke undre i lyset af, at hun er opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig med dansk og tysk som en del af dagligdagen. Men hvad var det, der i sin tid fik hende til at flytte til Danmark og tage en videregående uddannelse?

”Jeg er opvokset i Jaruplund og Harreslev og er student fra Duborg-Skolen i Flensborg i 1966; i øvrigt sammen med Anke Spoorendonk, (justits-, kultur- og Europaminister i Slesvig-Holsten, red.), som jeg stadig har god kontakt til. Da vi blev studenter, ville jeg gerne til en storby, hvor der skete noget kulturelt, og det var helt naturligt for mig, at det blev København. Så jeg begyndte at læse dansk på Københavns Universitet og supplerede med at studere tysk et år i Berlin også”.

”Som nyuddannet fik jeg ansættelse på RUC i 1973 og var med til at opbygge RUC og dets uddannelser med fokus på tysk og sprog i en tværfaglig sammenhæng”, siger Karen Sonne Jakobsen, der desuden har været med til at opbygge en international uddannelse mellem Roskilde og Malmø og igangsætte samarbejdet om grænseoverskridende uddannelse mellem Syddansk Universitet og Universität Flensburg.

Statsborgerskab og mindretalserfaring

Karen Sonne Jakobsens mor, der var sønderjyde, og far, der var nordjyde, valgte som unge nyuddannede lærere at rejse til Sydslesvig efter Anden Verdenskrig for at være med til at opbygge det danske mindretal, og de blev boende i Sydslesvig hele deres erhvervsaktive liv.

Karen Sonne Jakobsen og hendes forældre og fire søskende har derfor altid haft dansk statsborgerskab i modsætning til de fleste i det danske mindretal, der har tysk statsborgerskab.

”I min barndom og ungdom betød det ikke noget, hvilket pas man havde, og jeg har altid følt mig som mindretalsdansker i Sydslesvig. I Danmark var jeg nok endnu mere bevidst om min mindretalsidentitet: Som ung studerende var jeg for eksempel meget aktiv i Foreningen af Sydslesvigs Studerende i København og var redaktør på deres blad. I dag opfatter jeg mig som dansk statsborger, dansker og københavner, men jeg har en særlig del af min historie og min identitet, der er knyttet til mindretallet”.

”Min erfaring fra mindretallet er, at det selvfølgelig kan lade sig gøre at være loyal samfundsborger i et land og samtidig leve et sprogligt og kulturelt rigt mindretalsliv. I Danmark har jeg altid undret mig over den konfrontatoriske tone over for etniske mindretal i integrationsdebatten, hvor der ofte stilles krav om kulturel tilpasning. For jeg ser det som komplet uproblematisk, at mindretal beholder deres kulturelle egenart. Det er et synspunkt, jeg gerne har villet give videre til mine børn”, siger Karen Sonne Jakobsen, der har en søn, der også er tosproget dansk-tysk, en bonussøn, som hendes mand har bragt ind i familien, og i alt fem børnebørn.