160 år siden: Helvede for de tapre landsoldater

Efter tilbagetoget fra Dannevirke den 5. til 6. februar 1864 faldt den danske hær tilbage på Dybbølstillingen, som derefter blev belejret af en langt stærkere preussisk hær. Efter længere tids beskydning, som kulminerede med 16 dages voldsomt bombardement, der lagde skanserne, Dybbøl Mølle og en stor del af Sønderborg i grus, stormede preusserne den 18. april stillingen, og den danske hær blev med store tab trængt tilbage til Als.

Sådan beskrives optakten til Slaget ved Dybbøl den 18. april for 160 år siden i Grænseforeningens leksikon.

Historiker Jens Wendel-Hansen beskriver, hvordan preusserne havde opstillet riflede bagladekanoner på Broager Land, hvorfra de rimeligt præcist kunne ramme de sydlige skanser i den danske Dybbøl-stilling. Dansk artilleris begrænsede rækkevidde betød, at man fra dansk side var ude af stand til at forhindre dette.

De danske soldater befandt sig i en granatregn fra den 2. april og 16 dage frem. Granaterne regnede ned over skanserne, som de brugte nætterne på at forsøge at udbedre, til der simpelthen ikke længere var tid til det.

Ifølge Jens Wendel-Hansen, som også er forfatter til bogen ’De træer de drypper endnu’ om den betydning nederlaget i 1864 har haft for dansk politik i eftertiden, stod det klart for generalstaben, at stillingen ikke kunne holdes. 

Men konseilspræsident D.G. Monrad (1811-1887) afviste en anmodning om tilbagetrækning, også da den fik tilslutning fra krigsminister Lundbye. Monrad var af den opfattelse, at Danmark ved de kommende fredsforhandlinger i London ville stå stærkere, hvis man havde vist mod på slagmarken.

Men i dag ved vi godt, at det gik galt. Klokken fire om morgenen den 18. april indledte preusserne et stærkt intensivt bombardement, der varede seks timer. Klokken 10.00 var de seks sydligste skanser kun jordbunker, og kun enkelte observatører var i skanserne. Resten af tropperne var gået i dækning længere bagude. 

Forfatter Tom Buk-Swienty har skrevet bogen ’Slagtebænk Dybbøl’. I et videointerview, som hans forlag, Gyldendal, har lavet med ham fra åstedet, de danske skanser på Dybbøl Banke, beskriver, hvordan det har været for de danske soldater:

”Det har buldret og braget, og der har været eksplosioner. Folk har stået ved siden af en, der har fået skudt hovedet af. Det er meget svært at forestille sig, når man står her på sådan en smuk dag. På det tidspunkt, når vi når frem til den 18. april, da har det her område været gennem noget af det værste, man har set i krigshistorien”, siger forfatteren i videoen.

Han beskriver, at de danske soldater har været udsat for nogle de mest intense bombardementer, nogen har oplevet på den tid. 

”Skanserne har været fuldstændig nedbrudte. Danske soldater har stået gravet ned i skyttehuller alle mulige steder – også ude i landskabet foran. Og så har man forsøgt at holde et par kanoner skudparate og så skyde det, man kalder kardæsk, afsted. En kardæsk er en granat, der eksploderer med en masse jernkugler, og de spredte sig, nærmest som golfbolde. Så alt det, de ramte, rev de af, om det var hovedet på en modstander, armen, fingeren, benet eller knæet. Alt blev revet af. Og når preusserne så lå dernede og ventede på at skulle op, så var det, de frygtede, i høj grad det at skulle op imod den her kardæsk-ild, som var så dødbringende. Det er svært at forstille sig i dag, hvor helt vildt blodigt, det har været heroppe”, fortæller Tom Buk-Swienty. 

Han beskriver Dybbølstillingen, som den var dengang, og tilføjer, at man ikke kan se ret meget nu om dage, fordi det simpelthen er revet bort. 

”Men det interessante ved at stå i det her landskab er i høj grad, at man har det fantastiske panorama-vue ud over hele Dybbøl-egnen”, siger han og nævner udsigten til Broagerland.

Det ser fredeligt og dejligt ud i dag – og det er det jo også. Men ikke dengang.

”Det var det bestemt ikke for soldaten i 1864, for på Broagerland havde preusserne nogle af deres største artilleribatterier stående. For danskerne var det ganske bestemt et helvede at befinde sig her i aprildagene, fordi der faldt omkring 6-8000 granater dagligt. Og det betød altså at man fik en tæthed af granater, som var større, har man regnet ud, end noget af det, man har set på vestfronten senere i Første Verdenskrig. Så det har altså været et inferno, de danske soldater er blevet kastet ud i”, fortæller han.

Det efterfølgende preussiske angreb var et stormløb mod skanserne. Den skanse, der var længst om at falde, holdt i 20 minutter. Efter stormløbet startede evakueringen af de danske tropper til Als, og kl. 14 var slaget forbi. På det tidspunkt havde Danmark tabt næsten 5.000 mand, Preussen omkring 1.200.

Tysktalende gæster til mindearrangement for første gang

Den 18. april 2024 mindes de faldne, og arrangørerne af den traditionsrige mindehøjtidelig på Dybbøldagen oplyser, at dagen starter med kranselægning ved fællesgravene på Dybbøl Banke efterfulgt af tale ved Chefen for Hærkommandoen, GM Gunner Arpe Nielsen. Dernæst er der tale ved den tyske ambassadør i Danmark, Prof. Dr. Pascal Hector.

Dansk og tysk æreskommando deltager. Mange foreninger deltager med faner og flag ved gravene. Slesvigske Musikkorps deltager. Der er en kort mindeandagt ved feltpræst Ulla Skou. 

Senere er der mindesammenkomst i Frihedshallen (Idrætshøjskolen). Årets tema er ’Grænseland og mindretallene.’ Eftermiddagen er båret af historiske vidnesbyrd fra tysk- og dansksindede i grænselandet, så eftermiddagens program foregår både på tysk og dansk, da det er første gang vi også har tysktalende gæster med til arrangementet.

Med det valgte fokus på mindretallene deltager der i år – ud over eleverne fra idrætshøjskolen og Det Blå Gymnasium – desuden elever og nogle lærere fra Deutsches Gymnasium i Aabenraa samt fra de to danske gymnasier, Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig.

Ny særudstilling på historiecenter

Historiecenter Dybbøl Banke sætter i sin nye særudstilling, som åbner på Dybbøldagen den 18. april, fokus på de civile tabstal i 1864. Hvor mange civile blev dræbt under krigen, hvad døde de af, og hvor i Danmark var det værst for civilbefolkningen?

Det var før Genève-konventionen, så det var en krig uden regler. Der var dog ikke de samme civile tab, som vi oplever i de krige, der udkæmpes i dag. Krigen var dengang i modsætning til moderne krigsførelse et anliggende mellem soldater. 

Men selvom der ikke blev skudt efter civile og selvom de var flyttet udenfor granaternes rækkevidde, så var der alligevel mange, der døde. Især øen Als var hårdt ramt. Det fortæller historiker Ditte Kock om til SønderborgNYT.

“På Als var der 23.000 indbyggere, og lige så mange soldater kom til. Antallet af sovepladser og toiletter steg dog ikke i samme grad, og soldaterne flyttede ofte ind hos øens lokale befolkning. De lokale gav gerne de danske soldater husly. Overdødeligheden på hele øen Als var på 108 procent, lokalt i Ulkebøl sogn helt oppe på 190 procent. Forklaringen er, at soldater blev syge, og de smittede civilbefolkningen”, siger Ditte Kock til det lokale medie. 

Udstillingsåbningen foregår på historiecentret og åbner på Dybbøldagen den 18. april efter den traditionelle mindeceremoni ved krigergravene klokken 10 og den efterfølges af kanonaffyring i historiecentrets rekonstruerede skanse.