60-års fredelig sameksistens mellem danskere og tyskere fejret på Christiansborg.
200 studerende fra Sydslesvig samlet til debatmøde med ministre og politikere på Christiansborg. Anledningen er København-Bonn Erklæringerne, der de sidste 60 år har sikret, at de nationale mindretal på begge sider af den dansk-tyske grænse har samme rettigheder som flertallet.
Når politikere og befolkning på dage som i dag samles for at fejre og debattere gamle erklæringer, så er det sjældent, at langt de fleste deltagere er under 25 år. Men sådan var det onsdag d. 25. februar, hvor 200 kommende studenter fra de danske gymnasier i Sydslesvig havde taget turen til Christiansborg for at dele deres syn på det, som mange kalder ”grænselandets grundlov”. De deltagende ministre og politikere tog positivt imod de unges tilkendegivelser:
”Det er godt, at vi diskuterer København-Bonn Erklæringerne, for de er en vigtig del af vores identitet. Og jeg mener at I, mindretallets unge, er gode til at føre denne diskussion,” siger Anke Spoorendonk, Kultur-, Europa- og Justitsminister i Slesvig-Holstein.
Der er god grund til at de unge danskere går op i disse erklæringer. Det forklarede en af de studerende:
”København-Bonn Erklæringerne står som et forbillede for mange andre mindretal over hele Europa,” sagde Nele Möller fra talerstolen på Christiansborg. Hun er gymnasieelev på Duborg-Skolen i Flensborg, og hun har været på utallige seminarer om mindretalsbefolkninger i Europa. Og mange steder er det en stor udfordring at få en minoritetskultur anerkendt:
”I Rumænien, der er et land med en mangfoldig befolkning, er der hindringer i deres lovgivning i forhold til at give ligeberettiget deltagelse for alle befolkningsgrupper. Det er for os et ukendt billede”, fortalte hun fra talerstolen.
Det bedste af to verdener
Det at være tilknyttet to kulturer er noget, der rejser komplicerede spørgsmål, når unge sydslesvigere bliver voksne. Det fortæller Clara Kruse, der til sommer bliver student fra A. P. Møller Skolen i Slesvig:
”Mange unge fra mindretallet vil på et tidspunkt stille sig selv spørgsmålet: ”Er jeg nu dansk eller tysk? – Og skal jeg beslutte mig for at være enten det ene eller det andet?” Vores omverden giver os tit følelsen af, at vi skal vælge mellem det danske og det tyske. Den giver os indtrykket af, at vi mister noget af os selv, hvis vi prøver at blande de to landes kulturer,”.
Men Clara mener ikke, at man mister noget ved at blande dansk og tysk kultur:
”Vi er en blanding af begge dele og ikke forpligtet til enten at være tyske eller danske. Alle må selv finde og udvikle deres egen identitet,” fortæller hun og uddyber:
”Mindretalssamfundet styrker os i at kunne navigere i de to forskellige kulturer”.
Karaktersag uden løsning
Mange af de fremmødte elever var dog tydeligt skuffede over at én ting manglede. En løsning på karaktersagen, der har kørt siden 2013:
”Fra danske side hævder man, at en studentereksamen fra en danske mindretalsskole udelukkende er tysk og derfor kan puttes sammen med alle andre tyske skoler,” fortæller Carlotta fra Duborg-Skolen i Flensborg. Nele Möller fra samme gymnasium bakker hende op:
”Vi håber indtrængende, at det er en misforståelse og at fejlen, hurtig kan blive rettet. Vi håber ikke at den nye omregningstabel er blevet skabt, med seriøs overbevisning om vores manglende kompetence som danske studenter.”
Undervisningsminister, Christine Antorini (S), der også deltog i konferencen, havde dog ikke nogen løsning med til de kommende studenter. Men hun lovede eleverne en god løsning snart:
”Vi har en rigtig god dialog med Skoleforeningen, og vi får snart landet en løsning som alle bliver glade for. En løsning, hvor I bliver belønnet for de danskkompetencer, I har fået gennem 13 års skolegang på dansk.”