Bindestregsidentitet til debat på Christiansborg

”Identitet er virkelig spændende, hvis man tør tale om det."

Sådan sagde Peter Skov-Jakobsen, der er formand for Grænseforeningen, i sin velkomst til konferencen ’Danskerne findes i mange modeller’, der blev afholdt onsdag i Fællessalen på Christiansborg. Konferencen blev afholdt af Grænseforeningen og med Christian Juhl, formand for Folketingets Sydslesvigsudvalg, som vært.

Og talt blev der på konferencen med deltagelse af 70 personer, herunder flere gæster fra Sydslesvig.

Indledningsvis præsenterede syv repræsentanter for Grænseforeningens Kulturmødeambassadører små træk fra deres livshistorier, der fortalte om deres flerkulturelle baggrund og de udfordringer, de hver især var stillet overfor.

Garbi Schmidt, dr. phil., professor i Kultur- og Sprogmødestudier på RUC, introducerede bindestregsbegrebet som identitetsmarkør og henviste til bogen ’Bindestregsdanskere’ af Yvonne Mørk fra 1997 og ’Danskerne findes i mange modeller’ fra i år, som Grænseforeningen står bag.

”Grænseforeningen tager udgangspunkt i et af vores gamle mindretal (det danske mindretal i Sydslesvig, red.) og bygger bro til unge også med anden etnisk baggrund og deres flertydige erfaringer”, sagde Garbi Schmidt og hæftede sig ved, at unge med flere kulturer ofte føler en anderledeshed.

”Identitet er også et spørgsmål om at få lov. Der kan være nogle grænsebomme, som kan være svære at komme over. Hvordan får man adgang til bindestregen, hvis man gerne vil. Der må anerkendelse være et mål”, sagde Garbi Schmidt.

Martin Klatt, ph.d., lektor ved Center for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, fortalte om grænselandets bevægelse fra konflikt til fredelig sameksistens mindretal og flertal imellem.

”Det har ikke været så enkelt, hvad der var dansk, og hvad der var tysk. Der var nogle gange nogle mærkelige identiteter”, sagde han og fortalte om Genforeningen i 1920 som mindretallenes fødestund og København-Bonn-erklæringerne fra 1955, hvori det hedder: ’Minderheit ist wer will’.

”I dag har mange børn på de danske skoler i Sydslesvig tyske forældre, eller en af forældrene har tysk baggrund. Men det er som om, man i det danske mindretal er bange for, at det danske bliver for attraktivt. Men hvorfor skulle det dog være et problem. Det har jeg svært ved at forstå”, sagde Martin Klatt, der så det som et plus, at de unge i det dansk-tyske grænseland ifølge ham er mere offensive, når det gælder bindestregsidentitet.

”De unge har en mere regional identitet og nyder godt af begge kulturer”, sagde Martin Klatt.

Iram Khawaja, ph.d., lektor i Pædagogisk Psykologi på Aarhus Universitet og medstifter af Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination, talte om, hvad det betyder for den enkeltes identitet, når man står uden for fællesskabet.

”Muligheden for at identificere sig er ikke altid et frit valg, men afhænger af de diskurser, der findes i samfundet, og det blik, som andre ser på en med”, sagde hun og nævnte nogle af de problemer, som minoritetsgrupper oplever, bl.a. minoritetsstress. Eksempelvis over at have ulige adgang til sprog, uddannelse og arbejdsliv, og at man oplever diskrimination og racisme. Desuden at man som minoritet ofte ikke føler sig hjemme hverken i Danmark eller et andet sted.