Man kan kalde Grænseforeningen for det ene af to ben i kontakten til det danske mindretal i Sydslesvig. Mens vi i Sydslesvigudvalget bevilger pengene og står for den officielle kontakt, er det Grænseforeningen, der sikrer, at mindretalsarbejdet har en folkelig forankring. At der stadigvæk kan samles mennesker til debat om mindretallet, og at der er så stor lyst til at diskutere, hvad vi kan lære af udviklingen i grænselandet, har Grænseforeningen en meget stor del af æren for. Jeg synes også, det er imponerende, at der efter 100 år stadigvæk er så mange lokalforeninger, der bakker op om Grænseforeningens arbejde.”

“Grænseforeningen har gennem 100 år evnet at tilpasse sig nye tider og arbejder i dag bredere med begrebet ‘mindretal’. Jeg har flere gange mødt nogle af Grænseforeningens frivillige unge med anden etnisk baggrund (Kulturmødeambassadørerne, red.), når de på skoler fortæller om deres liv med to kulturer, og det er en enorm vigtig opgave for vores samfund, mener jeg. Vi lever i en tid, hvor vi er nødt til at tænke mere internationalt, hvis vi skal løse de problemer, der er.”

“For mig betyder Grænseforeningen også, at jeg som formand for Sydslesvigudvalget ved, at jeg har en hamrende professionel samarbejdspartner, der er god at sparre med. Og som har en organisatorisk og politisk kapacitet, som er større, end de fleste tror. Mindretallet har indflydelse i flertalssamfundet i et omfang, der er meget større, end hvad deres antal berettiger dem til, og det viser bare, at Grænseforeningens arbejde har haft en kæmpe effekt.”