Dansk pas til det danske mindretal på vej
Folketingets Sydslesvigudvalg har taget første skridt til at sikre, at medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig får muligheden for at få dansk statsborgerskab, sådan som det længe har været et ønske fra store dele af det danske mindretal. Det betyder, at Danmark skal fravige princippet om, at indfødsret kun gives til personer med bopæl inden for de danske grænser.
Sydslesvigudvalget har indstillet til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at sydslesvigere, der opfylder tre ud af fem kriterier, skal kunne få dansk indfødsret.
Kriterierne er, at man har gået i dansk skole; har danske forfædre, dvs. at mindst en person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen; har boet i Danmark i mindst tre år i træk; har været aktiv i bestyrelsesarbejde i det danske mindretals organisationer i mindst ti år; eller har haft arbejde i mindretallets organisationer i mindst ti år.
Kim Andersen (V), der er formand for Sydslesvigudvalget, kalder forslaget ”en meget kraftig understregning af det bånd, der er til Sydslesvig”, men han understreger også over for flere medier, at det har været en vanskelig øvelse at finde frem til kriterierne.
”Det er et sindelagsmindretal, vi har syd for grænsen. Det må ikke på nogen måde blive en trædesten til at få dansk statsborgerskab på en let måde”, siger Kim Andersen til Kristeligt Dagblad.
Debat om dansk afstamning
Sydslesvigudvalgets forslag har givet anledning til debat. Ikke mindst det foreslåede kriterium om, at mindst en person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen.
Anke Spoorendonk, der er justits- og europaminister i Slesvig-Holsten og medlem af mindretalspartiet SSW, siger til Kristeligt Dagblad, at hun har et problem med, at dansk afstamning kan komme til at spille en rolle for dansk statsborgerskab.
”Det er en tankegang, der går stik imod den mindretalsordning, vi har i Sydslesvig. København-Bonn-Erklæringerne fra 1955 fastslår, at dansk sindelag ikke må efterprøve af myndighederne ved for eksempel sprogprøver eller afstamning, og at man er dansk, når man definerer sig som dansk. Forslaget bryder med den linje, og det har jeg det meget svært med”, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Det var oprindeligt Sydslesvigsk Forening (SSF), der fremlagde forslaget om dobbelt statsborgerskab for mindretallet over for Folketingets indfødsretsudvalg i 2014. Jon Hardon Hansen, der er formand for SSF, er begejstret for, at man nu som sydslesviger også via statsborgerskab kan understrege sine bånd til det danske. Men han mener, at kriteriet om dansk afstamning umiddelbart modsiger retten til at vælge nationalitet.
”Jeg er usikker på konsekvenserne af forslaget”, siger han til Kristeligt Dagblad.
Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen, finder det positivt, at sydslesvigere nu ser ud til at få mulighed for dobbelt statsborgerskab og mener ikke, at Sydslesvigudvalgets forslag er i modstrid med København-Bonn Erklæringerne.
”Et afgørende retsprincip i København-Bonn Erklæringerne er rigtig nok, at bekendelse til nationalitet og kultur i henholdsvis det tyske og det danske mindretal er fri og ikke må bestrides eller efterprøves af myndighederne. Erklæringerne sigter på at forpligte den danske stat i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland og forpligte den tyske stat i forhold til det danske mindretal i Sydslesvig. Men efter min opfattelse er det kun rimeligt, at den danske stat stiller krav og betingelser til det danske mindretal og tilsvarende, at den tyske stat stiller krav og betingelser til det tyske mindretal, både når det gælder sprog og sindelag”, siger Knud-Erik Therkelsen, der hæfter sig ved, at blot én af 30 forfædre skal have haft dansk indfødsret.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg meddeler, at regeringen som følge af det nye regeringsgrundlag senere i år vil fremlægge et udkast til en ny indfødsretsaftale, og at alle argumenterne fra Sydslesvigudvalget vil blive gennemgået inden da.