Danskerne vil Tyskland, men ikke tysk

Her 70 år efter Danmarks befrielse fra nazismen virker danskernes interesse for Tyskland større end nogensinde, men det halter fortsat med interessen for tysk sprog og kultur.

Flere meningsmålinger peger i samme retning: Danskerne ser ikke længere Tyskland som en trussel, men derimod som en garant for økonomisk og politisk stabilitet i Europa. Derudover er især de tyske storbyer blevet yndede feriemål for danskerne, og tyske vendinger og udtryk er blevet populære i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

- Det store flertal af danskerne er kommet ud af et langvarigt modsætningsforhold til alt, hvad der er tysk. Vi er kommet til ro med Tyskland – det er ikke farligt længere – og i virkeligheden er vi tæt på at være en slags tyskere. I hvert fald nordtyskere, siger Uffe Østergaard, der er professor på CBS, til Jyllands-Posten.  

Det kniber dog fortsat med danskerenes lyst til at lære det store nabosprog, og det beklages af både danske Universiteter og Dansk Industri.  

Grænseforeningens generalsekretær, Knud-Erik Therkelsen, er enig i, at det er ærgerligt med danskernes manglende lyst til at lære tysk. Han påpeger, at grænselandet spiller en helt særlig rolle i forhold til sprog- og kulturforståelsen.

-  I grænselandet tales der flere sprog, herunder både tysk og dansk. Sådan har det være i århundreder. I dag har både det danske og det tyske mindretal helt naturligt både dansk og tysk sprog og kultur med i bagagen, og det opleves både af dem selv og af omgivelserne som en stor ressource. I Grænseforeningen vil vi gerne fremme sprog- og kulturforståelsen i Danmark, og derfor sender vi unge fra mindretallene ud på skoler og uddannelsesinstitutioner for at fortælle om fordelene ved at kunne trække på flere sprog og dermed have en dybere kulturforståelse, siger Knud-Erik Therkelsen.