Det tyske mindretal ønsker større fokus på Sønderjyllands tyske kulturarv

Gennem hundredvis af år har både dansk og tysk kultur præget Sønderjyllands historie. Det tyske mindretal arbejder på, at få den tyske kulturarv anerkendt, bl.a. gennem en sprogstrategi, der omfatter opsætning af tosprogede byskilte frem mod 2020. Mindretallets ønske møder opbakning og modstand, skriver Kristeligt Dagblad.

Det tyske mindretal har længe næret et ønske om tosprogede, dansk-tyske byskilte i Sønderjylland, ligesom man har det flere steder syd for grænsen, bl.a. i Flensborg. Men siden det i 2015 skabte voldsom debat, da Haderslev Kommune forsøgsvis opsatte et byskilt med påskriften ”Haderslev/Hadersleben”, som hurtigt blev pillet ned igen af ukendte gerningsmænd, er der ikke blevet sat flere tosprogede byskilte op.  

Det tyske mindretal vil dog fortsætte kampen for tosprogede byskilte og anden synliggørelse af den tyske kulturarv i Sønderjylland, siger Hinrich Jürgensen, der er formand for det tyske mindretals forening, Bund Deutscher Nordschleswiger til Kristeligt Dagblad.  

”Jeg har en bekendt, der kørte forbi byskiltet i de få timer, det stod der, og hun fortalte mig, at hun, mod sin egen forventning, var blevet dybt rørt over at se det”, siger han til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

”Personligt ville jeg også føle, det var en anerkendelse. Man roser os til skyerne og kalder os et forbillede for mindretal andre steder i verden, men når det kommer til dét, så er isen stadig tynd. Jeg har fuld forståelse for, at man kan føle, man bliver rendt over ende, eller at man har en smertelig familiehistorie. Men vi har en hundreder af års gammel fælles kulturhistorie, som vi burde fremvise.”

Det tyske mindretal har formuleret en sprogpolitik, som mindretallet vil arbejde på frem mod 2020, som både markerer 100-året for Genforeningen og 100-års jubilæet for både det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland. Strategien indeholder en række punkter, der bl.a. omfatter tosprogede byskilte, et ønske om at der kommer tysksprogede udsendelser i Danmarks Radio og at der kommer mere tyskkyndigt plejehjemspersonale.

Siden skiltedebatten i 2015 har myndighederne i Sønderjylland da også sat to andre tosprogede skilte op, der på motorvej E45 henviser til hhv. Frøslevlejren og det tyske mindretals samlingssted Knivsbjerg/Knivsberg på både dansk og tysk. Men på den måde at vise Sønderjyllands tyske kulturarv støder på kritik hos Dansk Folkeparti. Partiets viceborgmester i Aabenraa, Ejler Schütt, så helst skiltene pillet ned igen.

”En tysker kan godt regne ud, at ’Frøslevlejren’ og ’Fröslevlager’ er det samme, men det er et nationalt mindesmærke i Danmark, og derfor er det en skændsel, at det står på tysk. Jeg har stor respekt for tysk kultur og ser masser af tysk fjernsyn. Men det her er noget pjat,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Det vækker undren hos Tobias Haimin Wung-Sung, der som postdoc forsker ved Center for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, at det tyske mindretals ønske om tosprogede byskilte får så lidt opbakning efter episoden i Haderslev i 2015.

”Havde det været enhver anden minoritetsgruppe, tror jeg ikke, systemet ville være bakket ud på den måde. Der var tale om ulovligt hærværk, og så siger kommunen blot: ’Nå, så var vi så ikke klar til det’,” siger han til Kristeligt Dagblad og uddyber, at årsagen nok skal finde i de forestillinger, der har været om mindretallet efter Anden Verdenskrig.

For nylig har det tyske mindretal fået bevilliget fem millioner kroner af Kulturministeriet, der sammen med andre midler på i alt 26,4 millioner kroner skal gå til udbygningen af det tyske mindretals museum i Sønderborg, Deutsches Museum für Nordschleswig, der skal stå færdig i 2020. I samme anledning vil mindretallet også gerne have udgivet en tosproget, dansk-tysk undervisningsbog om Sønderjyllands historie, skriver Kristeligt Dagblad.