Diger i Tøndermarsken fredes

Tøndermarsken er et unikt kulturlandskab, der med sine diger og kanaler fortæller om menneskers liv med og mod vandet gennem århundreder. Derfor har Slots- og Kulturstyrelsen nu besluttet at frede en række af marskens diger, oplyser arkæolog i styrelsen Lars Bjarke Christensen.    

”Gennem generationer har vi her i landet forsøgt at tæmme havets kræfter, og det er en målrettet indsats gennem mere end 600 år, der har ført til, at der i Tøndermarsken findes et enestående kulturlandskab med høje kystdiger og brede kanaler i det ellers fuldstændig flade landskab. Det er helt unikt og absolut værd at beskytte", siger Lars Bjarke Christensen.

I alt har Slots- og Kulturstyrelsen valgt at frede syv diger som historiske fortidsminder. Digerne har en sammenlagt længde på 30 kilometer og ligger i området mellem Højer og den dansk-tyske grænse. Styrelsen har tidligere fredet Tøndermarskens værfter, de høje i marsklandskabet hvorpå man opførte gårde for at beskytte dem mod oversvømmelse.

Det ældste nu fredede dige er det cirka 7,5 kilometer lange ”Hertug Hans-dige”, som blev opført i midten af 1500-tallet, mens de yngste fredede diger er fra 1800-tallet.

Fredningen af digerne får ikke indflydelse på kystsikringen, da ingen af de fredede diger ligger i yderste kystlinje, hvor et fremskudt dige blev opført i årene 1979-81 efter den store stormflod i 1976, hvor vandstanden kom op på knap fem meter over normalen.

”De fredede digers sikkerhedsmæssige funktion er væsentligt nedsat siden det store dige blev bygget. Og selvom man i udgangspunktet ikke må ændre på historiske fortidsminder, er jeg sikker på, at man kan få dispensation, såfremt det skulle vise sig nødvendigt at udbygge digerne”, siger Lars Bjarke Christensen.

I de senere år har der været øget fokus på Tøndermarskens fredningsmæssige værdier. I 2015 vedtog Folketinget Tøndermarskloven, der har som formål at bevare marskens ydre koge ”som et samlet naturområde af national og international betydning”. Og i 2016 blev Tøndermarskinitiativet lanceret som et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken for cirka 250 millioner kroner som et attraktiv område at besøge, bo og arbejde i.

Projektdirektør i Tøndermarskinitiativet Erik Jespersen glæder sig over fredningen af digerne, der dog også kan have konsekvenser for nogle af initiativets projektplaner.

”Fredningen er helt sikkert med til at øge kendskabet til, at der er en vigtig kulturarv i digerne. Så vi er glade. Der er dog det lille men, at vi er i gang med at udvikle vandrestier i marsken med shelters til overnatning og fugleskjul, hvor vi nu skal finde ud, hvad vi må anlægge hvor. Vi er dog allerede i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, og jeg er sikker på, at vi finder en god løsning”, siger Erik Jespersen.