Dybbøldag giver indsigt i historien

I dag er det 152 år siden, at slaget ved Dybbøl fandt sted. Men selvom det er længe siden, er der stadig god grund til at markere Dybbøldagen, sådan som det sker flere steder i Danmark i dag, og huske på den betydning, som krigen i 1864 har haft for Danmark.

Det mener Kurt Klein Taanquist, der er formand for Grænseforeningens lokalforening i Nyborg og Kerteminde. Den fynske lokalforening er i dag taget på tur til Dybbøl og Als. 

”På turen får vi et indblik i historien før og efter 1864, og hvilken stor betydning krigen har haft for Danmarks udvikling helt frem til i dag. Det er vigtigt at fortsætte med at huske Dybbøldagen i dens historiske sammenhæng”, siger han og fortæller, at turen begynder på Als og slutter på Dybbøls skanser med et besøg på Historiecenter Dybbøl Banke.

Slaget på Dybbøls skanser den 18. april 1864 skulle blive det mest afgørende slag i krigen i 1864. Et slag, der endte med dansk nederlag mod en preussisk-østrigsk overmagt. Næsten 3.000 danske, preussiske og østrigske soldater blev såret eller måtte lade livet i slaget. Hele 1864-krigen kostede mellem 2000 og 3000 danske soldater livet.

Krigen blev afgjort den 29. juni 1864, da preussiske og østrigske tropper satte over Alssund og besejrede de danske tropper, der efter den 18. april havde trukket sig tilbage til Als. Freden blev sluttet den 30. oktober 1864 i Wien.

Med tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg, der svarede til to femtedele af helstatens samlede størrelse, var Danmark nu de facto blevet en småstat. Danmarks indbyggertal var reduceret fra 2,6 millioner til 1,6 millioner, og den tilbageværende befolkning var sprogligt og kulturelt langt mere homogen end tidligere. Dermed var grundstenen lagt til den danske nationalstat, vi kender i dag.  

Dybbøldagen markeres i dag ved b.la. Soldaterforeningernes årlige kransenedlæggelse ved fællesgravene på Dybbøl Banke.

Læs mere om krigen i 1864 i Grænseforeningens leksikon om grænselandet.