Ekstra driftsbevilling til Museum Sønderjylland

Museum Sønderjylland kan konstatere, at man skal holde sig til og forklare sig hos beslutningstagerne. Allerede før sommerferien begyndte man at tale med politikerne både i kommunerne og i Folketinget om problemerne med en manglende regulering af de statslige hovedtilskud. 

I august havde en delegation fra Museum Sønderjylland foretræde for Folketingets Kulturudvalg, og efter det fulgte en række møder, hvor der blev mulighed for at italesætte de særlige opgaver i grænselandet og i Danmark. Det har nu resulteret i en ekstra driftsbevilling på 4,5 mio. kr. i 2024.

I forbindelse med Museum Sønderjyllands foretræde for Kulturudvalget skrev Grænseforeningen om den manglende indeksregulering, og det var reelt otte millioner kroner, man var kommet bagud i tilskud. Der mangler altså stadig 3,5 millioner kroner i at kompensere for indeksreguleringen. Så nu spørger Grænseforeningen Museum Sønderjyllands direktør Axel Johnsen, hvad det så er, der ikke kan gennemføres?

”Vi har kompenseret for det, der har manglet, ved at foretage en løbende tilpasning siden 2010, ligesom andre kulturinstitutioner har gjort. Og det har været en fordel, at inflationen har været så lav. Nu kom så energikrisen og inflationen, og det har gjort, at mulighederne for tilpasning simpelthen er opbrugt, og så er alternativerne at lukke museer”, siger Axel Johnsen. 

Den ekstra driftsbevilling betyder, at Cathrinesminde Teglværk i Broager, Drøhses Hus i Tønder og Kulturhistorie Aabenraa kan genåbne til foråret.

”Vi har tilpasses os og lavet serviceforringelser, hvilket vil sige færre udstillinger og færre aktiviteter, Men nu gik den ikke længere. Heldigvis er vi så blevet reddet af en rigtig fin håndsrækning”, tilføjer Axel Johnsen.

Truet af nyt udspil

I 2025 er der bebudet en museumsreform, og her er der kommet et udspil til en ny tilskudsmodel fra en arbejdsgruppe under kulturministeren. Hvis det bliver gennemført, vil det trække tæppet væk under kulturlivet på den danske side af det dansk-tyske grænseland.

Udvalget har offentliggjort en rapport på 120 sider, og den historie kort fortalt så vil anbefalingerne i det værste sønderjyske skrækscenarie føre til en omfordeling, hvor Bornholms Museum og nogle andre vil få en masse flere penge, og Museum Sønderjylland vil miste 78 procent af sit tilskud. 

”Tilskudsmodellen understøtter et museum, som er i én by og i ét hus. Det er tanken om det enkelte museum, et arketypisk museum, som har ét ansvarsområde i ét hus. Museum Sønderjylland er noget andet. Vi har fire ansvarsområder og driver museer i fire byer i ni huse”, siger Axel Johnsen. 

Han tilføjer, at tanken bag Museum Sønderjyllands organisering er, at der er nogle store nationale opgaver, som museerne skal løfte. For Museum Sønderjyllands vedkommende især opgaver, der er forbundet med grænselandet. 

”Det er vigtigt, at der også kan være store museer udenfor de store byer. De her tilskud fremmer, at der kun kan være store museer i store byer. Vi har fulgt en anden vej, i samarbejde med staten. Hvis de her tilskudsmodeller bliver virkelighed, vil landdistrikterne kun kunne have småmuseer. Det er vi utilfredse med på mange planer”.

Axel Johnsen trækker linjerne i den sønderjyske situation helt tilbage til Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland mistede sin hovedby, Flensborg. 

”Ved Genforeningen står man tilbage med fire købstæder af varierende størrelse. Sønderjylland har altid manglet en hovedby, sådan som på Fyn, hvor infrastrukturen er indrettet, så alle veje fører til Odense. I Sønderjylland har vi en anden infrastruktur, en anden sammensætning, der er ikke en hovedby. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i fire kommuner med mindre byer, og det vil alt andet lige være dyrere”, siger han.

Han mener, at en museumsreform bør prioritere, at museer – også i mindre byer – kan løfte formidlingsopgaver, der strækker sig ud over det lokale.

”En tilskudsmodel bør være skruet sådan sammen, at man også prioriterer, at museer kan løfte store ansvarsområder. Det kræver museer af en vis volumen at gøre det. Og de museer kan ikke allesammen ligge i storbyer. Nogle af dem bør ligge i områder, som ikke er storbyer, for eksempel i Sønderjylland, hvor man også skal fortælle grænselandet historie, som er af national interesse”, siger Axel Johnsen.