Festgudstjeneste indleder genforeningsåret
Biskop Peter Skov-Jakobsen er prædikant, når der søndag den 12. januar kl. 10 afholdes festgudstjeneste i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
”Jeg er glad for, at Grænseforeningen og Det Sønderjyske Præsidium har ønsket, at Domkirken i København kan danne ramme om denne festgudstjeneste", siger Peter Skov-Jakobsen, der har været biskop i Københavns Stift siden 2009.
Foto: Henrik Dons Christensen
Biskop Peter Skov-Jakobsen er prædikant, når der søndag den 12. januar kl. 10 afholdes festgudstjeneste i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
Dronning Margrethe vil være til stede og det samme vil repræsentanter for regeringen og Folketinget samt gæster fra det dansk-tyske grænseland. Det er Grænseforeningen, der har taget initiativ til gudstjenesten i et samarbejde med Københavns Stift.
Biskop Peter Skov-Jakobsen glæder sig over, at Vor Frue Kirke kan danne ramme om en national markering af Genforeningen.
”Jeg er glad for, at Grænseforeningen og Det Sønderjyske Præsidium (der står bag den samlede koordinering af Genforeningen 2020, red.) har ønsket, at Domkirken i København kan danne ramme om denne festgudstjeneste. Dermed markeres det, at der er tale om en national fejring, og at kirken har spillet en væsentlig rolle i grænselandet, både sprogligt og kulturelt gennem historien”, siger biskoppen og afslører, at salmerne ved gudstjenesten er valgt med omhu i forhold til Genforeningen.
”Vi skal bl.a. synge ’Den signede dag’, hvor ikke mindst sidste vers er aktuelt for sønderjyderne med linjen ’Så rejse vi til vort fædreland’. Desuden skal vi synge ’Kærlighed til fædrelandet’ og slutte med ’Nu takker alle Gud’, som vi jo har til fælles med tyskerne (på tysk: Nun danket alle Gott’, red.)”, siger Peter Skov-Jakobsen, der også personligt har et forhold til det dansk-tyske grænseland. Hans mor var sønderjyde, og hans morfar var slesviger med tysk baggrund, selv om han ikke opfattede sig som en del af det tyske mindretal.
”Min familie på min mors side var præget af det, der med et gammelkendt begreb kaldes ’Zweiströmigkeit’. Det vil i det dansk-tyske grænseland sige, at man var præget af både dansk og tysk.”
”Min familiemæssige baggrund har gjort, at jeg har været meget optaget af grænser. Både de grænser, som trækkes mellem staterne, og de grænser, som trækkes inde i os selv”, siger Peter Skov-Jakobsen, der håber, at danskerne vil bruge genforeningsåret til at besinde sig på, at det går an at elske sit fædreland, men at fædrelandskærligheden ikke skal stå i modsætning til verden uden for Danmarks grænser.
”Jeg kan godt lide, at Grænseforeningen har sloganet ’For en åben danskhed’. Det er helt naturligt at elske sit fædreland. Men det skal ikke stå i modsætning til at være europæer og verdensborger. Det dansk-tyske grænseland har lært os, at vi skal bygge bro og udvise forståelse for dem, der befinder sig på den anden side af grænsen, både geografisk og kulturelt.”
”Samtidig skal vi have forståelse for, at sønderjyderne har en særlig erfaring. Jeg har lige læst Hans Boll-Johansens bog ’Sønderjyder i krig’. Vi må aldrig glemme, at over 5.000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig som værnepligtige i den tyske hær”, slutter Peter Skov-Jakobsen.