Den første danske monark, som besøgte mindretallet

I langt de fleste hjem var der dækket op til fest nytårsaften for at fejre årsskiftet. Og både i Danmark og hos danske i Sydslesvig har familier og venner været samlet om at se og høre Dronning Margrethes nytårstale. 

Vi blev alle overraskede og vidner til et stykke Danmarkshistorie i en grad, så man fremover vil tale om: Hvor var du, da dronningens holdt sin tale nytårsaften 2023? 

Efter at dronningen havde talt om de store udfordringer, vi står overfor, med krige i Ukraine og i Mellemøsten, og talt om begivenhederne i familien i løbet af det gamle år, herunder prins Christians 18-års fødselsdag, lunede det at høre hende sige: ”Mine nytårshilsener går også til de danske i Sydslesvig.” 

Så varede det ikke mange sekunder, før hun beskrev, hvordan 52 år på tronen gav anledning til overvejelser, inden hun sagde de historiske ord: 

”Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik.” 

En af de to 18-årige fra det danske mindretal i Sydslesvig, der deltog i Prins Christians fødselsdag, Ida Johanne Lück, har i en artikel i Grænseforeningens nyhedsbrev nævnt netop nytårstalen som noget, der binder danskere i Sydslesvig tættere til Kongehuset. 

”At der er et kongehus, gør det på en måde nemmere at hylde Danmark. Jeg har svært ved at se et tysk mindretal hylde vores forbundspræsident på samme måde, som vi som danskere hylder dronningen. Det ville være mærkeligt. Men vi har den kongelige familie. Man kan også godt se, at når dronningen kommer til Tyskland, er der rigtig mange fra det danske mindretal, som kommer og hylder hende. Vi plejer også at se hendes nytårstale, og hendes fødselsdage er vigtige mærkedage for os”, sagde Ida Johanne Lück. 

En dansker i Sydslesvig, som fulgte med under nytårstalen, var formanden for Sydslesvigsk Forening (SSF), Gitte Hougaard-Werner. 

”Jeg tænkte allerede undervejs: Bliver det her hendes sidste nytårstale. Det kan da ikke passe”, siger hun til Flensborg Avis. Hun tilføjer også at hun fældede et par tårer.  

Gitte Werner-Hougaard, som har mødt dronningen flere gange, siger videre til Flensborg Avis, at dronning Margrethe også har været det danske mindretals dronning, og hun mindes sine møder med dronningen: 

”Det var stort at møde hende. Hun er nærværende, lyttende og man kan mærke, hun ved noget om det, hun siger.” 

Dronning Margrethe indtager også en hovedrolle i det danske mindretals historie. Hun var den første danske monark, der var på officielt besøg hos mindretallet. Det skete den 13. juni 1978, hvor tusindvis af mennesker tog imod hende, da hun ankom til Flensborg Havn med Kongeskibet Dannebrog. 

Mens hertugdømmet Slesvig hørte under den danske krone, kom regenterne selvfølgelig. Men efter nederlaget til Tyskland i 1864, hvor grænsen kom til at gå ved Kongeåen, skulle der gå 114 år, før en dansk monark atter kom på besøg i Sydslesvig. 

Dronningens farfar, Christian den 10., markerede i 1920 genforeningen ved at ride ind i Sønderjylland. Men hverken han eller dronningens far, Frederik den 9. besøgte det danske mindretal syd for grænsen. 

Historiker, dr. Phil, Lars N. Henningsen, fortalte om det til TV SYD i anledning af dronningens besøg hos det danske mindretal i 2019. 

”Op til Genforeningen i 1920 var Nordslesvig blevet voldtaget af Preussen. Der er der ikke plads til noget besøg. Helt op til 1945 efter Anden Verdenskrig er det heller ikke på dagsordenen. Så kommer vi ind i efterkrigstiden, hvor der var virkelig kold luft mellem mindretallet og flertallet syd for grænsen i rigtig mange år. Og så tror jeg heller ikke, vi skal se bort fra, at vi har en Kong Frederik den 9., som måske ikke har udpræget varme følelser for Tyskland, sagde Lars N. Henningsen til TV SYD. 

Dronning Margrethes besøg hos det danske mindretal i Sydslesvig har haft stor betydning for kendskabet i Danmark til det danske mindretal syd for grænsen. 

I forbindelse med Dronningens besøg i Sydslesvig i 2019, skrev Danmarks Radio om besøget på sin nyhedsside og spurgte: ’Hvad er det nu lige, det danske mindretal er. Find ud af det her’. Så kommer forklaringen om de 50.000 tyskere der føler sig danske. 

Gribende møde med mindretallet 

I anledning af 100-året for Genforeningen i 2020 blev dronningen interviewet til magasinet Grænsen, der udgives af Grænseforeningen. Her sagde hun om besøget hos det danske mindretal: 

”Det var meget gribende, synes jeg. Især blev jeg grebet af, at de unge dansksindede sydslesvigere var så opmærksomme på deres egen identitet. De bor i Tyskland og er tyske statsborgere, men har samtidig det danske tilhørsforhold. Jeg var virkelig glad for at opleve, at det var så levende for dem. Det var jeg slet ikke klar over. Det kom tydeligt frem i den tale, som Johanne, en gymnasieelev på Duborg-Skolen i Flensborg, holdt, da jeg var på besøg. Det var en fantastisk tale, som jeg blev virkelig berørt af. Tænk, at det kunne siges på en så fin måde, hvordan det er at tilhøre to kulturer. Det var stærkt!” 

Dronningen kom selvfølgelig også ind på jubilæet for Genforeningen og Sønderjylland: 

”For mig er det allervigtigste, at det bliver en fejring, som ikke kun drejer sig om Sønderjylland, men en fejring, som hele Danmark tager del i. Sådan var det jo netop i 1920, og det ser man bl.a. derved, at der blev rejst genforeningssten over alt i Danmark. Hele landet har været på den anden ende dengang: Efter nederlaget i 1864, hvor man havde mistet Slesvig og Holsten, fik man nu halvdelen af Slesvig tilbage igen. Tænk hvis vi i dag kørte sydpå og efter Kolding måtte konstatere, at Danmark kun gik dertil. Det er svært at forestille sig. Derfor forstår man så meget bedre den glæde, der herskede i 1920,” sagde hun. 

Dronning Margrethe har siden den tidligere barndom værdsat at være i Sønderjylland i forbindelse med de mange ophold på Graasten Slot. 

“Da min mor døde i 2000, tilfaldt Graasten Slot mit bo, og jeg er kommet der hver eneste sommer siden. Nu kommer kronprinsparret der med deres familie, så på den måde bruger vi Graasten Slot fem-seks uger hver sommer.” 

Så efter tronskiftet er der lagt op til at kongefamilien også vil få særlige bånd til Sønderjylland. 

Det har også betydning, at kongefamilien stammer fra Sydslesvig, fra Lyksborg – eller Glücksborg, som det hedder på tysk. Kong Frederik den 7. var barnløs. Da man skulle finde en tronarving, blev det prins Christian af Glücksborg, som var oldebarn af Frederik den 5. Han regerede Danmark som kong Christian den 9. og var dronningens tipoldefar.  

”Min far kunne huske Christian 9. og hans bror, Hans”, fortalte hun til magasinet Grænsen og tilføjede: 

”Jeg har kun besøgt Glücksborg Slot en enkelt gang. Men jeg bor jo her i Christian IX’s Palæ, som Frederik 6. har indrettet og boede i frem til sin død i 1839. Christian 9. blev i øvrigt viet i Riddersalen i Frederik VIII’s palæ, hvor kronprinsparret bor i dag. Så det er primært her, jeg føler, at slægten hører til.” 

Margrethe den 2. er den første danske monark siden Christian den 1., som overtog tronen i 1448, som ikke kalder sig hertug til Slesvig. Han kaldte sig nu hertug udi Slesvig. Fra 1774, da Christian den 7. blev konge, til Kong Frederik den 9.s død i 1972 har monarken betegnet sig: af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg. 

Dronning Margrethe har forkortet det til: af Guds nåde Danmarks Dronning.