Genforeningshistorien er vigtig for integrationsdebatten
Markeringen af genforeningsjubilæet i 2020 giver anledning til refleksion over, hvordan fællesskabsfølelsen kan fastholdes i en befolkning, der rummer mange flere identiteter, end de to man stemte om i 1920. Det skriver Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, i en kronik i Kristelig Dagblad.
Ved folkeafstemningen i 1920 blev sønderjyderne i det gamle hertugdømme Slesvig stillet overfor et valg mellem dansk og tysk. Valget gav mening for at fastlægge en grænse mellem to stater. Men i afstemningskampen blev de to stater og kulturer stillet så skarpt op overfor hinanden, at de blev defineret som hinandens modsætninger, hvilket ifølge Knud-Erik Therkelsen dannede grundlag for den en enten-eller-tilgang til identitet, der dominerer integrationsdebatten, men som han mener, er utidssvarende.
”I dagens Danmark mødes kulturer ikke kun i det dansk-tyske grænseland. Hele Danmark er blevet et grænseland med mange forskellige identiteter og blandingsformer, eller som Ebbe Kløvedal Reich skrev i en sang tilbage i 1994: ”Danskerne findes i mange modeller””, skriver Knud-Erik Therkelsen i Kristeligt Dagblad.
Denne nye virkelighed afspejles dog ifølge Knud-Erik Therkelsen ikke i integrationsdebatten.
”100 år efter afstemningerne i 1920 giver vi […] vores nye medborgere lige så få valgmuligheder, som datidens sønderjyder fik, nemlig to: os eller dem. Ved at kræve, at nydanskere skal blive som os, altså assimilere sig, udstøder vi en stor befolkningsgruppe fra fællesskabet”, skriver Knud-Erik Therkelsen i Kristeligt Dagblad.
I stedet for enten eller tilgangen foreslår Knud-Erik Therkelsen, at man i integrationsdebatten opererer med bindestregs-identiteter, der åbner for et både-og. Her finder han inspiration hos unge i det danske mindretal, der er begyndt at fortælle om, hvordan de med bindestregs-identiteter vokser op i to sprog og kulturer.
”De fortæller, hvordan det ene øjeblik kan de føle sig danske, og det næste øjeblik tyske; altså at identiteten for dem skifter med tid og sted”, skriver Knud-Erik Therkelsen i Kristeligt Dagblad.
Hvis man i integrationsdebatten ikke lærer af mindretallet og anerkender, at unge nydanskere ligesom de unge i mindretallet kan have bindestregsidentiteter, kan det ifølge Knud-Erik Therkelsen have til følge, at de vælger konfrontationen, der i sin mest ekstreme form ender i bandekrig.
”Derfor er det afgørende for nutidens kulturmøde og fremtidens danske demokrati, at vi lærer at anerkende, at ”danskerne (ligesom arabere og tyskere og mange andre folkeslag) findes i mange modeller”, skriver Knud-Erik Therkelsen i Kristeligt Dagblad.
Læs hele kronikken på Kristeligt Dagblads hjemmeside.