Grænselandets kvinder skal frem i lyset

Af Malene Fenger-Grøndahl



En enkefrue, der samlede kunstnere og kulturpersonligheder omkring sig på Husum Slot og gav husly til en forfulgt, spirituelt søgende kvinde. En anden, der på tilsvarende vis skabte et kulturelt kraftcenter og fik lavet en ny bibeloversættelse, da hun ikke var tilfreds med den, hun havde til rådighed. En kvinde, der med inspiration fra kvindebevægelsen i København, stiftede en kvindeforening i Nordslesvig, der støttede fattige børn fra dansksindede familier, så de kunne komme på efterskoleophold i Danmark. Og en kunstner fra Aabenraa, der rejste ud i Europa og blev en del af den kunstneriske avantgarde i tiden omkring Første Verdenskrig.

Kvinderne i grænselandets historie har spillet lige så afgørende roller som mændene, men som det gælder med historieskrivningen generelt, har kvinderne indtil for nylig være skrevet stort set ud af fortællingerne om hertugdømmerne – eller har været henvist til en rolle som hustruer og baglandskvinder, hvis magt og indflydelse ikke for alvor blev regnet med. Men det er der så småt ved at blive ændret på, og det er der god grund til, siger Drude Terkildsen Bill, der er højskolelærer på den danske Jaruplund Højskole ved Flensborg. 

”Historien om hertugdømmerne har indtil nu i høj grad været skrevet ud fra kongernes, hertugernes og de mandlige politikeres perspektiv. Men hertugdømmerne rummer ligesom historien i al almindelighed en lang række magtfulde og interessante kvinder, der satte deres præg på historien. Heldigvis er der blandt faghistorikere og også i stigende grad i den brede offentlighed mere interesse for at få kvinderne skrevet ind i historien. Ikke kun som feminine modstykker til handlekraftige mænd, men som aktører i egen ret. Kvinderne har ikke kun været ofre for historien og for de patriarkalske strukturer, men har vist stor handlekraft inden for de normer og rammer, der nu en gang var, og de gjorde sig bemærkede i deres samtid både politisk, kunstnerisk og kulturelt,” siger hun.

Stærke kvinder fra Margrete til Anke

Drude Terkildsen Bill er uddannet cand.mag. i historie, billedkunst og visuel kultur og har tidligere været ansat i en stilling som projektkoordinator i Den Gamle By i Aarhus i forbindelse med Genforeningen 2020. Det sidste års tid har hun været ansat på Jaruplund Højskole, blandt andet med den opgave at udvikle korte kurser om grænselandets kultur og historie. 

I begyndelsen af marts skulle hun have stået for et ugekursus med titlen ’Stærke kvinder i Slesvigs historie’ og undertitlen ’Dronningemagt, politik og kunst – handlekraftige kvinder i Slesvigs historie’, der dog desværre måtte aflyses på grund af corona.

På kurset var der blandt andet planlagt foredrag om kendte skikkelser som dronning Margrete 1., som forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen skulle have præsenteret sit blik på. Tidligere minister og vicepræsident ved landdagen i Kiel, Anke Spoorendonk fra det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), skulle også have været på besøg. Undervejs skulle kursusdeltagerne desuden have besøgt Gottorp Slot og Husum Slot for at høre, hvordan slesvigske hertuginder i senmiddelalderen og renæssancen udviklede slottene til moderne europæiske kulturcentre, og der var planlagt en udflugt til kunstmuseet Brundlund Slot for at se en særudstilling om Franciska Clausen. 

Her vender vi tilbage til de mere eller mindre kendte kvinder fra denne artikels indledning. For Franciska Clausen (1899-1986) er en af de kvinder, som nok efterhånden er kendt af en del kunstinteresserede danskere, men langtfra er så kendt og anerkendt, som hun burde være – i hvert fald hvis man spørger Drude Terkildsen Bill.

”Der er stor interesse for grænselandets historie, og de senere år har der været meget fokus på krigen i 1864 og perioden omkring Genforeningen. Som historiker, der er født og opvokset i nærheden af Tønder, glæder det mig. Men jeg synes også, at det er på tide at få den del af historien med, som knytter sig til kvinderne i grænselandet.”, siger Drude Terkildsen Bill.

Medlem af den europæiske avantgarde

Med sin uddannelsesmæssige baggrund i både historie og visuel kultur var det oplagt for Drude Terkildsen Bill at tage Franciska Clausen med i feltet af stærke kvinder fra grænselandet, selv om hun ikke var direkte politisk aktiv. Til gengæld blev hun i en ung alder en del af den kunstneriske europæiske avantgarde.

”Franciska Clausen blev født i Aabenraa og fik allerede som teenager privatundervisning hos en maler i Flensborg. Herefter tog hun til Berlin og Paris, hvor hun blev en del af den avantgardistiske bevægelse, der malede inden for kunstretninger som kubisme, konstruktivisme og neoplasticisme. Hun måtte imidlertid vende hjem til Aabenraa, da den kunstnergruppe, hun var en del af, gik i opløsning, og desværre var der ikke den store åbenhed og anerkendelse over for hendes kunst hjemme i Danmark. Hendes skæbne kan på den måde minde om Asta Nielsen, der som skuespiller var anerkendt i hele Europa, men ikke i Danmark”, siger Drude Terkildsen Bill. 

Franciska Clausen blev dog i sine sidste leveår mere anerkendt, og den stigende anerkendelse afspejler sig altså nu i særudstillingen på Brundlund Slot.

Kvinder førte også krige

Også andre slotte i grænselandet har spændende historier at fortælle om kvinder og kultur. 

Husum Slot og Gottorp Slot var nemlig i senmiddelalderen hjemsted for adskillige hertuginder, der i deres enkestand holdt hof på disse slotte, som de gjorde til kulturelle kraftcentre. Det gælder blandt andet hertuginde Augusta (1580-1639), der var søster til kong Christian 4. og blev gift med Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp, og hertuginde Maria Elisabeth af Sachsen (1610-1684), der var gift med Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp.

”Hertuginderne agerede ofte både kulturelt og politisk og forstod bestemt at indgå i datidens magtspil. Der kan være en tendens til at opfatte kvinderne som feminine og bløde modpoler til de krigeriske konger. Men det er alt for forsimplet.”

”Det er rigtigt, at datidens kvinder blev opdraget til at indtage en mere feminin rolle, og vi kan se, at de magtfulde kvinder ofte havde held med at skabe stabilitet, fremgang og økonomisk vækst, muligvis fordi de var særligt dygtige til at agere diplomatisk og også formåede at glatte ud. Men man skal passe på med at tale om en særlig feminin regeringsstil. Både Margrete Sambiria, kendt som Margrete Sprænghest, og dronning Margrete 1. førte krige”, siger Drude Terkildsen Bill.

Arbejdsomme hustruer, avisudgivere og vandrelærerinder

Det kræver dog stadig gravearbejde at finde kildemateriale frem om kvinderne i grænselandet, også i nyere tid, fortæller Drude Terkildsen Bill. Som eksempel på kvinder, der er stigende interesse for, men hvis liv og virke i det danske mindretal stadig er underbelyst, nævner hun Helene Hanssen (1860-1935), der var gift med den sønderjyske politiker H.P. Hanssen, og Marie Jessen (1859-1935), der var gift med Flensborg Avis’ mangeårige redaktør Jens Jessen. 

”Begge kvinder spillede en kæmpe rolle. Det var ikke blot arbejdsomme hustruer og det sikre bagland for deres mænd, men trådte aktivt ind som politiske rådgivere, regnskabsførere og avisudgivere i de perioder, hvor deres mænd var fraværende”, fortæller Drude Terkildsen Bill.

Helene Hanssen spillede således en afgørende rolle på bladet Heimdal, mens hendes mand sad i Rigsdalen i Berlin. Marie Jessen, der i øvrigt var niece til kvinderetsforkæmperen og forfatteren Mathilde Fibiger, trådte til og ledede Flensborg Avis, mens Jens Jessen sad i fængsel. 

Drude Terkildsen Bill savner også større bevågenhed i forhold til de mange kvinder, der var med til at bevare danskheden og det danske sprog via deres kulturelle arbejde og deres indsats i hjemmene for at uddanne børnene. 

”Mange gjorde især en indsats bag hjemmets fire vægge for at bevare det danske sindelag. Andre løb en stor risiko som vandrelærerinder. Andre igen gik deres helt egne veje, som for eksempel Anna Marie Callø, der inspireret af kvindebevægelsen i København holdt foredrag om kvinderettigheder og dansk sprogs betydning og var med til at stifte Den Nordslesvigske Kvindeforening, som hjalp med at sende fattige børn på dansk efterskole og højskole. Uden disse kvinder havde det danske mindretal næppe stået så stærkt i 1920”, slutter Drude Terkildsen Bill. 

Rettelse 9. marts 2022: Det fremgik tidligere af artiklen, at kurset 'Stærke kvinder i Slesvigs historie’ havde fundet sted på Jaruplund Højskole. Kurset måtte imidlertid aflyses på grund af corona.