Grundtvig og grænselandet blev udgangspunktet
Folketingets nestor Bertel Haarder (V) fik gennem sin opvækst i Sønderjylland forståelse for mindretalsrettigheder, fortæller han i interview med Der Nordschleswiger.
For Bertel Haarder, der nu er gået ud af politik efter bl.a. 22 år som minister, var det Grundtvig og grænselandet, der var udgangspunktet for den politiske karriere.
Foto: Wikimedia Commons
Grundtvig og det dansk-tyske grænseland har haft en afgørende betydning i 76-årige Bertel Haarders politiske liv.
Det fortæller Folketingets nestor i et interview med Der Nordschleswiger i anledning af, at hans politiske karriere, heraf 22 år som minister, nu nærmer sig sin afslutning, efter at han i februar meddelte, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg.
Det er især opvæksten på Rønshoved Højskole, hvor hans forældre, Agnete og Hans Haarder, var forstanderpar, der kom til at præge hans tænkning.
”Jeg fik først og fremmest en stor forståelse og et engagement i mindretalsrettigheder. Min far var i en periode formand for Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945, og han forsømte ingen anledning til at nævne, at de rettigheder, som vi fordrede for danskerne syd for grænsen, skulle vi også sikre for tyskerne nord for grænsen”, siger Bertel Haarder til Der Nordschleswiger.
Han fortæller også, at hans far især var stolt over, at det var den grundtvigske højskoleforstander på Askov Højskole, Jacob Appel, der som undervisningsminister var med til at indføre Den Sønderjyske Skoleordning, der var gældende fra 1920-1945 og som sikrede ligestilling mellem flertal og mindretal.
Bertel Haarders far var med til at grundlægge ’Det Unge Grænseværn’, der blev dannet i 1933 i Sønderjylland som protest mod Hitlers magtovertagelse. Det var således ikke en selvfølge, at hans far skulle være tolerant over mindretallene, forklarer Bertel Haarder til Der Nordschleswiger.
”Selv om mine forældre var engageret i grænsekampen, havde jeg på intet tidspunkt fordomme mod tyske skolekammerater”, siger Bertel Haarder til Der Nordschleswiger og afslører en personlig romance fra skoletiden.
”Siden jeg i 1. klasse blev lun på en tysk pige, har jeg ikke haft nogen som helst fordomme over for tyskere”, siger Bertel Haarder til Der Nordschleswiger.
Bertel Haarder fortæller i interviewet, at han – efter at Schlüter-regeringen måtte gå af efter Tamil-sagen i 1993 – overvejede at forlade politik og blev tilbudt at blive forstander på Askov Højskole, hvor han tidligere havde været lærer. Men hans kone sagde nej.
Bertel Haarder blev minister første gang i 1982 og var undervisningsminister i ti år. Siden blev han forskningsminister, integrationsminister, europaminister, minister for nordisk samarbejde, kultur- og kirkeminister, sundhedsminister og udviklingsminister. De i alt 22 år som minister er ikke overgået efter Systemskiftet i 1901.
Rettelse den 12.3.2021: Bertel Haarders far var formand for Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945, ikke for Folketingets Sydslesvigudvalg, som det tidligere fejlagtigt fremgik af artiklen.
Flere nyheder:
