Tilbage til nyhedsliste

Historien knyttes sammen

7. august 2024

Grænseforeningens lokalforening i Ringsted, hvor Knud Lavard blev myrdet, arrangerer tur til grænselandet.

Mordet på Knud Lavard, således som det er fremstillet på en anskuelsestavle fra 1898 med tegning af Louis Moe.

Mordet på Knud Lavard, således som det er fremstillet på en anskuelsestavle fra 1898 med tegning af Louis Moe.

Det Kgl. Bibliotek.

Sankt Bendts kirke i Ringsted er en stor og smuk kirke i dag. Men i 1170, da den var nybygget, var det et imponerende bygningsværk, som kong Valdemar med tilnavnet Den Store havde fået opført. Den var bygget i brændte sten, ligesom den berømte Valdemarsmur, som er den del af Dannevirke, han opførte.

Den 25. juni 1170 var kirken rammen om en storstilet kirkefest, hvor Valdemars søn Knud 6. samtidig blev kronet til medkonge og faderens efterfølger. Samtidig blev Valdemars far, Knud Lavard, helgenkåret. Knud var blevet myrdet i Haraldsted skov ved Ringsted næsten 40 år forinden, nærmere bestemt den 7. januar 1131. 

Den dag i dag markeres helgenkåringen af Sankt Knuds Gilderne i Ringsted.

De fleste Knudsgilder har navn efter kong Knud den Store, men i Flensborg og Slesvig har de navn efter Knud Lavard, som var grænsejarl eller kongelig præfekt med ansvar for at forsvare riget og byen Slesvig mod syd. Også i Ringsted har gildet navn efter Knud Lavard.

Formanden for Grænseforeningens lokalforening i Ringsted, Mogens Larsen, har været med til at genetablere Sankt Knuds Gildet i Ringsted. I middelalderen var der mange Sankt Knuds Gilder. 

“Ringsted har Danmarks eneste Sankt Knuds Gilde. Frederik den 1. forbød gilderne i 1526. Gilderne var kristne. Man skulle have en værnehelgen. I Ringsted var det, ligesom i Slesvig og Flensborg, Knud Lavard”, fortæller Mogens Larsen.

Han er altså en af de cirka 70 lokale gildebrødre og -søstre, der hvert år mindes mordet på Knud Lavard samt hans helgenkåring i 1170.

For Mogens Larsen er det vigtigt, at alle kan deltage i arrangementer og blive klogere af de foredrag, der bliver holdt.

For Mogens Larsen er det vigtigt, at alle kan deltage i arrangementer og blive klogere af de foredrag, der bliver holdt.

Foto: Poul Struve Nielsen/Grænseforeningen

Sankt Knuds Gildet i Ringsted har i nyere tid eksisteret siden 2003.  Og dermed er der en helt særlig forbindelse mellem Ringsted og de store sydslesvigske byer, Flensborg og Slesvig. De har nemlig også Sankt Knuds Gilder. Og når Grænseforeningen Ringsted arrangerer en bustur dertil, kommer det til at gå op i en større enhed med besøg på både Dannevirke for at se Kong Valdemar den Stores berømte Valdemarsmur og et besøg med hyggelige og spændende ritualer sammen med St. Knudsbrødrene i den berømte og flotte sal på St. Knudsborg i Flensborg, 

Turen begynder fredag den13. september klokken 7.30 fra Ringsted stationsplads.  Der er frokost på vejen, inden besøget på Dannevirke, Efter ankomst til hotellet er der socialt arrangement med sang fra   Højskolesangbogen. Lørdag byder på en heldagstur i Vadehavet med krofrokost. Søndag starter med gudstjeneste i den danske kirke i Hanved, derefter kommer middagen med de hyggelige og spændende ritualer sammen med St. Knudsbrødrene i den berømte og flotte sal på St. Knudsborg i Flensborg, hvor flere danske konger begejstret har deltaget, ligesom prins Henrik var og prins Joachim er medlem. Derfra går turen tilbage til Ringsted med forventet ankomst ca. kl. 19.30.

På kongehusets hjemmeside beskrives borgerkrigen, der fulgte efter drabet på Knud Lavard, således:

’Svend 3. Grathe, Knud 3. og Valdemar 1. den Store. Efter Erik 3. Lams abdikation i 1146 valgte de østdanske stormænd Erik 2. Emunes søn, Svend 3. Grathe, (d. 1157) til konge, mens jyderne valgte Knud 3. (d. 1157), der var søn af Kong Niels’ søn Magnus, Knud Lavards banemand. Efter tysk mægling blev Svend enekonge, mens Knud (3.) og Knud Lavards søn, Valdemar (1.), fik betydelige len. Forliget var imidlertid skrøbeligt, og i 1154 tog både Knud og Valdemar kongenavn. Efter fornyet tysk pres opnåedes der i 1157 enighed om deling af riget, således at Svend fik Skåne, Knud Sjælland og Valdemar Jylland. Da parterne den 9. august 1157 mødtes i Roskilde for at bekræfte forliget, forsøgte Svend at dræbe de to andre, hvorfor mødet huskes som ”Blodgildet i Roskilde”. Derunder blev Knud dræbt, mens Valdemar undslap. Ved et efterfølgende slag på Grathe Hede faldt Svend, og Valdemar stod derefter som sejrherre tilbage som konge over hele Danmark.’

Valdemar den Store er begravet i Sankt Bendts Kirke, hvor Knud Lavard er skrinlagt.

Tilmelding senest 20. august til: Mogens Larsen, tlf.: 25 21 30 51, mail: 050943mkl@gmail.com eller AOF Syd-og Vestsjælland, tlf. 21 13 01 02, mail: mail@aof-sydvest-sj.dk