Hvor går grænsen? EU og det illiberale demokrati

Jo mere EU-begejstring fra Bruxelles, desto kraftigere befolkningsreaktion i en række medlemslande. Det skriver journalist og forfatter Adam Holm i et essay om grænsernes genkomst i Europa og den stigende nationalisme i magasinet Grænsen.

”2018 vil være året, hvor de europæiske befolkningers vilje bliver genskabt”, sagde Ungarns premierminister, den nationalkonservative Victor Orbán, som hædersgæst ved det tyske parti CSU’s årskonference i begyndelsen af 2018. Han var blevet inviteret af CSU’s leder Horst Seehofer, der i mandags blev indenrigs- og hjemstavnsminister i den nye tyske regeringskoalition mellem unionspartierne CDU og CSU og de socialdemokratiske SPD.

Både Orbán og Seehofer har et fælles mål om at skabe et mere nationalt bevidst Europa med sikre grænser og reducere antallet af flygtninge og migranter. Samtidig er de også enige om, at det er vigtigt at opretholde grænser, da de mener, at det sikrer et folks identitet. Denne holdning deler de med Front National i Frankrig, Frihedspartierne i Holland og Østrig, Lega Nord i Italien og Alternative für Deutschland i Tyskland, skriver Adam Holm.

Indtil videre er det mest blevet ved kampråbet om ”stærkere grænser”, men hvis pigtråden og grænsegendarmerne bliver en fast bestanddel af Europakortet, vil vi indse, at eurokrisen i første omgang var låget, der blev lagt ned over den europæiske kiste, mens flygtningekrisen var det søm, der hamrede låget fast, skriver Adam Holm.

Uddrag fra essay af journalist, forfatter samt ph.d. i historie Adam Holm i magasinet Grænsen 1/2018. Læs hele interviewet her.