Interview med Lykke Friis: Det er en gave at have to sprog og to kulturer
I dag bliver det nyeste nummer af Grænsen sendt ud til Grænseforeningens medlemmer. Læs blandt andet, hvordan Lykke Friis har vendt sin dansk-tyske baggrund til en fordel i sit professionelle liv.
”Jeg har altid opfattet det at have to nationaliteter som en gave. Det er en gave at have to sprog, to kulturer – og at have det udsyn. Jeg er vokset op med, at du godt kan have to identiteter. For mig har det aldrig været et nulsumsspil men altid et plussumsspil.”
Der bliver speed-snakket som altid, når Lykke Friis engagerer sig i en diskussion. Sådan er hun kendt af de fleste danskere. De husker hende også som EU-specialist, tysklandsspecialist og klimaminister for Venstre under Klimatopmødet i København i 2009. De fleste har også gennemskuet, at hun elsker fodbold – og hepper på Bayern München og Tyskland.
Sympatien for det tyske fodboldhold skyldes familieforholdene. Far var dansk og mor tysk, og Lykke Friis har aldrig lagt skjul på sit forhold til Tyskland. Det gentager hun i dag:
”Jeg er helt dansk, selvom jeg er halvt tysk”, siger hun helt selvfølgeligt.
Specialerne har hun læst sig til, men at hun skulle udvikle sig til at være den foretrukne ekspert i medierne om især tyske forhold, det skyldes til dels hendes ophav. Men ikke helt på den måde, man skulle tro. Der er tale om et bevidst tilvalg: En livsbane udstukket af en fandenivoldsk oprørstrang i Lykke Friis – og hendes far.
Intet var givet på forhånd
Lykke Friis’ far, Hans, voksede op i Aabenraa, hvor hendes farmor under Anden Verdenskrig var aktiv i modstandsbevægelsen mod nazisterne. De følelser fyldte stadig meget for farmoderen efter befrielsen, og hun var med Lykke Friis’ ord direkte tyskerfjendsk.
”Hun sagde til min far, da han kom hjem med min mor, som var fra Kiel: Når nu du vil giftes med en udlænding, hvorfor skulle det så lige akkurat være en tysker!
Jeg reagerede som jeg tror, de fleste børn gør: Du skal ikke kritisere min mor!”
Lykke Friis voksede op på Sjælland og gik fra 6. klasse på den dansk-tyske Skt. Petri Skole i København. Hun var derfor langt fra grænselandet, hvor modsætningerne mellem danskere og tyskere trivedes helt frem til 1990’erne. Ikke desto mindre kan hun huske forskellige optrin, hvor hendes delvist tyske baggrund blev kommenteret:
”Jeg er født i 1969 og gik på den dansk-tyske skole Skt. Petri. I starten af firserne var det ikke hipt at have en tysk mor. Min bror og jeg var også udsat for at blive kaldt pølsetyskere og nazisvin – uden at min opvækst skal lyde Knud-Romersk”, siger hun med henvisning til forfatteren Knud Romer, hvis barndom blev stærkt præget af den modgang, han og hans familie oplevede, fordi hans mor var tysk.
Læs interviewet i sin helhed her. Eller i Grænsen 2 - April 2015, som kan findes her.
Lykke Friis fortæller blandt andet om, hvordan tysk er blevet det nye sort, og om hvordan hun ikke ser det dansk-tyske som et enten eller men som et både og.