Lidt færre danskere bruger Dannebrog
På fredag den 15. juni er det Valdemarsdag og mange danskere hejser Dannebrog, verdens ældste nationalflag. Sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen den 15. juni 1219, da den danske konge Valdemar Sejr var på korstog i det hedenske Estland, er kendt af de fleste.
En ny undersøgelse, som analyse- og konsulentvirksomheden Moos-Bjerre har foretaget for Grænseforeningen, viser imidlertid, at danskerne er knapt så ivrige efter at bruge Dannebrog i forhold til tidligere: 76 procent angiver, at de bruger Dannebrog som små flag, for eksempel til lagkagen. Dette er færre end i 2012, hvor der var tale om 90 procent. 60 procent af danskerne angiver, at de bruger Dannebrog ved festlige begivenheder, for eksempel som vifteflag i lufthavnen. I 2012 var dette tal 78 procent. Andelen af danskere, som ikke bruger Dannebrog i det hele taget, er i samme periode steget fra 4 procent i 2012 til 9 procent i dag.
Jens Andresen, der er formand i Grænseforeningen, siger:
”Undersøgelsen er muligvis udtryk for en tendens til, at færre danskere bruger Dannebrog end tidligere. Det er i givet fald en bekymrende tendens, som vi skal være opmærksomme på. I Grænseforeningen arbejder vi for, at Dannebrog skal være det samlende symbol for alle danskere, uanset hudfarve, religion og alder. Når det er sagt, synes jeg, man skal hæfte sig ved, at der overordnet er tale om, at danskerne i stort tal anser Dannebrog for at være et positivt og samlende symbol. Det er meget glædeligt”.
Jens Andresen hæfter sig ved, at der er stor opbakning til Dannebrog på tværs af alle aldersgrupper: 93 procent af de 75-årige og derover anser Dannebrog for at være et positivt symbol. Blandt de 15-19-årige er det 81 procent, der anser Dannebrog for et positivt symbol.
Undersøgelsen, der er foretaget blandt 3.656 danskere, er sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse foretaget af Epinion i 2012. Dengang havde Danmark dog lige vundet EM i herrehåndbold, ligesom flere unge, der traditionelt er kritiske, har deltaget i den nye undersøgelse. Samtidig er danskerne blevet spurgt på lidt forskellig vis i de to undersøgelser. Disse faktorer gør, at sammenligningen er forbundet med en vis usikkerhed, oplyser analyse- og konsulentvirksomheden Moos-Bjerre.
Du kan læse hele undersøgelsen her.