Mindretal ser forskelligt på Danmarkskanon
Den nye Danmarkskanon, der mandag blev præsenteret af tidligere kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) på Hovedbanegården i København, bliver vel modtaget hos det danske mindretal i Sydslesvig, mens det tyske mindretal i Sønderjylland er ærgerlig over, at den dansk-tyske mindretalsordning ikke kom med som en selvstændig værdi.
Udo Jessen, der er formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, siger til Flensborg Avis om listen med de ti værdier, som danskerne er endt med at vælge:
”Man kan sikkert være uenig i de enkelte punkter på listen, men det er uden tvivl et godt initiativ, der har skabt en vis debat”. Udo Jessen roser især, at det danske sprog er kommet med på listen, men er skuffet over, at mindretal ikke er kommet med.
Jon Hardon Hansen, der er sognepræst og formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), glæder sig over, at den kristne kulturarv er med på listen, men også det danske sprog.
”Sproget er en væsentlig og vigtig værdi. Det er netop nøglen til den danske kultur, historie og folkesjæl”, siger Jon Hardon Hansen til Flensborg Avis. Han mener, at Danmarkskanon har gjort danskerne bevidste om, hvad det vil sige at være dansk. På samme måde kunne han godt tænke sig, at det danske mindretal i Sydslesvig lavede en værdiliste, der kunne skabe debat og skærpe bevidstheden om det danske mindretals identitet.
Udo Jessen er ikke enig i dette.
”Vores blik må være rettet mod nord. Ikke mod os selv. Vi hører til det danske fællesskab, så hvorfor skal vi have en egen kanon. Bornholm laver da heller ikke en egen kanon”, siger Udo Jessen til Flensborg Avis.
Hos det tyske mindretal i Sønderjylland er der ikke tilfredshed med den nye Danmarkskanon. Hinrich Jürgensen skrev i august til Bertel Haarder og foreslog, at samlivet mellem mindretal og flertal, herunder København-Bonn Erklæringerne fra 1955, skulle være en del af den nye Danmarkskanon.
”Naturligvis er det ærgerligt, at vi ikke er med i Danmarkskanon. Det ville have været et godt signal forud for 2020-jubilæet og bestræbelserne på at få grænselandet optaget på UNESCOs liste”, siger Hinrich Jürgensen til Der Nordschleswiger. Idéen om at forsøge at lade den dansk-tyske mindretalsordning blive optaget på UNESCOs liste over immateriel verdenskulturarv inden 2020 blev fremsat af Bertel Haarder i maj 2016 på De Danske Årsmøder i Flensborg, hvor også det tyske mindretal var til stede.
De unge skal ”oversætte”
De ti værdier, som fik flest stemmer af i alt 2.425 forslag til den nye Danmarkskanon, er: Velfærdssamfundet, frihed, tillid, lighed for loven, kønsligestilling, det danske sprog, foreningsliv/frivillighed, frisind, hygge og den kristne kulturarv.
Nuværende kulturminister Mette Bock (LA) vil gøre sit til, at den nye Danmarkskanon ikke bliver glemt, selv om hendes forgænger Bertel Haarder, der har været ophavsmanden til Danmarkskanon, nu ikke længere er kulturminister.
”Jeg håber, at debatten vil fortsætte. Og jeg vil i det nye år se på muligheden for at få de unge generationer til at ”oversætte” og diskutere værdiernes relevans og betydning for deres dagligdag og liv”, siger Mette Bock i en pressemeddelelse.