Ny udstilling viser De Slesvigske Krige skildret i kunsten
Malerierne ’Den tapre Landsoldat efter sejren’ og ’Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirke stillingen 1864’ er med i en ny kunstudstilling om de to krige i 1848-1851 og i 1864, som gjorde Danmark til det land, det er i dag.
En såret dansk kriger af Elisabeth Jerichau Bauman, 1865
Maleri: En såret dansk kriger af Elisabeth Jerichau Bauman, 1865
I særudstillingen ’Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864’ sætter Den Hirschsprungske Samling i København fokus på kunsten og fortolkningen af den danske soldat. For første gang havde den danske kriger en hovedrolle i tidens populære fremstillinger af soldaten i krig, hvor alle blev gjort til helte i de store bataljemalerier af danske kunstnere.
Udstillingen vises indtil den 28. juli 2024.
”Det moderne Danmark er formet af De Slesvigske Krige (1848-51 og 1864). Tusinder af danske soldater døde, familier blev splittet ad og samfundet revet i stykker. Det var også i disse år, at grundloven, folkestyret og ytringsfriheden blev født. Midt i denne brydningstid stod soldaterne. Unge mænd fra alle samfundslag”, siger museumsinspektør Rasmus Kjærboe, der er kurator på udstillingen.
Udstilling handler om den menige, danske soldat i 1800-tallet og de krige, der skulle vise sig afgørende for den danske selvforståelse. Udstillingen belyser og fortæller om, hvordan et nyt og kompliceret billede af den menige soldat voksede ud af konflikterne om den danske nationalstat. Vi ser soldaten på slagmarken, i lejren og på orlov. Vi møder familierne og det samfund, de til tider traumatiserede soldater vendte tilbage til.
Udstillingen afdækker, hvordan soldatens nye rolle som billede på nationen medførte spørgsmål og konflikter, og hvordan en lang række af disse blev forsøgt løst gennem malerier og grafik med stor gennemslagskraft.
'Angrebet fra Dybbøl Bjerg 5. juni 1848' af Jørgen Sonne, 1849
Maleri: 'Angrebet fra Dybbøl Bjerg 5. juni 1848' af Jørgen Sonne, 1849
”Udstillingen viser, hvordan soldaten gik fra at være en outsider og fremmed til at være en vigtig repræsentant for det danske folk og ikke mindst billedet på den befolkning, der skulle rejse sig efter krigene. Med dette tegner sig også temaet om propagandaen og de sandheder og løgne, der fulgte i kølvandet på krigene”, fortæller Rasmus Kjærboe.
’Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864’ retter også lyset mod soldaternes enker, de efterladte familier og de iturevne samfund. Mange soldater kom hjem fra krigen med ar på såvel krop som sind, og der bliver stillet spørgsmålstegn til døden og sorgen. Var der plads til alle disse nye udfordringer, der meldte sig i takt med krigene og tiden efter?
Udstillingen trækker tråde til samfundet i dag. Den danske soldat har igennem de seneste årtier deltaget i væbnede konflikter, og soldaten og det danske militær er i dag atter blevet en prioriteret søjle i det danske samfund. Senest med et historisk forsvarsforlig, der blev indgået bredt blandt Folketingets partier i 2023.
I udstillingen oplever man også videoer med danske veteraner, der taler om deres oplevelser samt kunsthistoriske og historiske eksperter, der udfolder værkerne. Publikum kan se værker af kunstnere som Niels Simonsen, Jørgen V. Sonne, J.Th. Lundbye, Elisabeth Jerichau Baumann og Christen Dalsgaard. H.W Bissens ’Den danske Landsoldat efter sejren’ sætter scenen. Publikum vil ligeledes kunne se diagrammer, der uddyber detaljer omkring udrustning, krigsførelse og komposition i udvalgte malerier.
Flere nyheder: