Sønderjyder føler sig uretfærdigt behandlet
Der er mange ligheder mellem Storbritannien, der stemte nej til EU tidligere på sommeren, og Danmark. I begge lande er der en stor gruppe borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet. I Danmark er det sønderjyderne, der mest markant har udvist skepsis over for EU. De siger ikke ”nej til fællesskabet”. De ønsker bare et andet fællesskab.
Det fastslår historiker og museumsinspektør René Rasmussen, Sønderborg Slot, i et interview i Politiken søndag under overskriften ”Der er nogle, der tager røven på os, og de griner oven i købet af os”.
Efter hans mening er det ikke mærkeligt, at Sønderjylland føler sig glemt, hvilket efter hans mening blandt andet viste sig ved, at Dansk Folkeparti fik 28 procent af stemmerne i Sønderjylland ved folketingsvalget i juni 2015. Dengang skrev Rene Rasmussen et indlæg, som fra Informations hjemmeside bredte sig til flere af landets medier, hvori han bl.a. skrev: ”Først pisser de på os, og bagefter siger de, vi lugter”.
Situationen har ikke ændret sig siden dengang, siger Rene Rasmussen til Politiken: Danmark er stadig delt i to: Eliten i København på den ene side og det såkaldte Udkantsdanmark, som Sønderjylland hører til, på den anden.
”Når landene brækker i den vestlige verden, er det dybest set, fordi nogle føler sig uretfærdigt behandlet. Nu sidder vi alle godt, sagde katten. Den sad på flæsket. Der er en privilegieblindhed. Senest med boligpriserne. Over en årrække er de ottedoblet i København, mens de unge kun lige holder skindet på næsen i Tønder, hvor jeg bor. Så siger københavnerne: Vi er jo alle blevet rigere, men det er jeg jo ikke”, siger han.
René Rasmussen peger på, at eliten taler om multikulturalisme og menneskerettigheder, mens man i Sønderjylland synes, at ord som hjemstavn og fædrelandskærlighed har en skønnere klang. Det skyldes ikke mindst historien efter 1864, hvor Sønderjylland blev tysk og 6.000 sønderjyske mænd døde i tysk uniform under Første Verdenskrig. Første ved folkeafstemningen i 1920 lykkedes det at komme hjem.
”Måske har mange københavnere aldrig helt forstået, hvor stor en pris, der blev betalt derovre på de blodmættede skråninger”, skriver artiklens forfatter, journalist Olav Hergel i artiklen.
René Rasmussen giver sit bud på, hvad der bør gøres for at afhjælpe situationen med et opsplittet Danmark.
”Man skal lade være med at afskrive store dele af provinsen som et fortabt Danmark. Så skal man styrke infrastrukturen. Ikke bare veje og broer. Også den digitale infrastruktur med bredbånd og mobildækning. Så er der uddannelsesinstitutioner. Det er kolossalt vigtigt for en by og en egn at have unge mennesker under uddannelse. … På bare 10 år er sygeplejeskolen, sergentskolen og kasernen røget i Sønderborg. Og jeg kender folk i Tønder, der stadig ikke har tilgivet Bertel Haarder, at han lukkede seminariet i 1989”, siger René Rasmussen til avisen.