SSW gik tilbage ved kommunalvalg i Slesvig-Holsten
Den store vinder ved søndagens kommunalvalg i Slesvig-Holsten blev de konservative CDU, der fik 35 procent af stemmerne, men der var også fremgang til De Grønne, det liberale parti, FDP, og Die Linke. Den store taber blev det socialdemokratiske SPD, der fik 23 procent af stemmerne, hvilket var en tilbagegang på 6,5 procentpoint. Det nationalistiske parti, Alternative für Deutschland (AfD), der stillede op ved kommunalvalget for første gang, fik 5,5 procent af stemmerne.
Mindretalspartiet SSW, der er fritaget fra den tyske spærregrænse på fem procent, fik 2,3 procent af stemmerne i Slesvig-Holsten, hvilket er en tilbagegang på 0,6 procentpoint.
I Flensborg, der er det danske mindretals og SSWs hovedby, gik SSW også tilbage ved søndagens kommunalvalg. Her fik SSW 17,6 procent af stemmerne mod 19 procent ved det foregående valg.
Den store sejrherre i Flensborg blev De Grønne, der nu er det andenstørste parti i Flensborg byråd med 18,8 procent af stemmerne, mens SPD gik tilbage, og med 18,2 procent af stemmerne nu er det tredjestørste parti. SPDs tilbagegang sker, selv om overborgmester Simone Lange i den senere tid har været meget synlig i sine bestræbelser på at blive formand for SPD på forbundsniveau. Størst i Flensborg blev CDU med 19,4 procent af stemmerne.
Chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis, skriver i en leder om søndagens valg i Flensborg.
”Vælgerne har bakket op om borgmesterkoalitionen med CDU, SPD og De Grønne. Skuffende for mindretallet”.
Skuffende var det også, at valgdeltagelsen var så lav ved søndagens kommunalvalg i Slesvig-Holsten. ”Solen stjal stemmerne”, som Jørgen Møllekær noterer sig. Under halvdelen af de 2,4 millioner valgberettigede deltog i søndagens valg. Dette er lavt sammenlignet med Danmark, hvor valgdeltagelsen ved lokale valg sædvanligvis ligger på 70 procent.
”Den store forskel må helt klart tilskrives den kendsgerning, at kommunerne i Sydslesvig ikke har samme pondus som i Danmark. De mange små kommuner ude på landet løser ikke ret meget selv, men går typisk samme med 6-7 andre om en tysk centralsskole eksempelvis. Borgmestrene er ofte ulønnede, og kommunerådsmøderne foregår ikke i en byrådssal, men på den lokale kro”, skriver Jørgen Møllekær.