Sydslesvigere føler sig som både danske og tyske

En sydslesvigers identitet er et komplekst forhold, der kan være svært at definere. For er man tysk eller er man dansk, når man har tysk statsborgerskab og bor i Tyskland, men samtidig har gået i dansk skole, har talt dansk og udgjort en del af det danske mindretal i Sydslesvig?

Identitet og tilhørsforhold i Sydslesvig udgør en del af den nye undersøgelse, ”Sydslesvigs bidrag til Danmark”, som Sydslesvigsk Forening (SSF) står bag, og som blev offentliggjort i denne uge. Som allerede omtalt her på Grænseforeningens nyhedssite 9. januar, fastslår undersøgelsen, der er udarbejdet af konsulenthuset Moos-Bjerre & Lange, at Sydslesvig er en god forretning for den danske stat. Forklaringen er ifølge undersøgelsen, at unge sydslesvigere efter endt uddannelse i Danmark i stort omfang bliver i Danmark for at arbejde og dermed bidrager med mere til den danske statskasse, end der udbetales i driftstilskud til Sydslesvig fra Folketingets Sydslesvigudvalg. I år drejer det sig om 448 mio. kr.

Men undersøgelsen ser altså også på baggrunden for denne konklusion: Identitet og tilhørsforhold udgør et vigtigt element i analysen af sydslesvigernes værditilvækst i Danmark, fastslås det.

Regional identitet

I en spørgeskemaundersøgelse, der indgår i rapporten, svarer 38 procent ad de adspurgte sydslesvigere, at de føler sig som ambassadører for Sydslesvig, 22 procent svarer, at de føler sig som ambassadører for både Danmark og Tyskland. Kun 7 procent svarer, at de føler sig som ambassadører for Danmark og kun 2 procent svarer, at de føler sig som ambassadører for Tyskland.

Der er altså tale om en stærk regional identitet kombineret med en både-og identitet i forhold til det danske og det tyske. ”De fleste føler sig som en blanding af tysk og dansk”, fastslås det i undersøgelsen, der også bringer en række anonyme interview fra spørgeskemaundersøgelsen. En medarbejder i en sydslesvigsk forening siger:

”De unge siger, at vi er hverken danskere eller tyskere, vi er sydslesvigere. Vi har en regional identitet. Ligesom bornholmere, vestjyder mm. Regional identitet er ikke noget nyt. De gamle hernede siger, at sådan var det også, da de var unge, men dengang kunne man ikke sige det højt”.

Dobbeltblik

En anden medarbejder i en sydslesvigsk forening siger:

”Jeg har det dér dobbeltblik. Hvis jeg ser tyskere i Danmark, så kan jeg godt forstå, hvorfor de gør og siger de ting, som den nu gør. Men jeg kan samtidig godt se med danskernes blik, at det er latterligt. Og omvendt. For eksempel den højredrejning, der er sket i Danmark, det synes jeg er utrolig flovt. Samtidig kan jeg godt forstå de dynamikker, der satte det i gang. Så jeg har dét der dobbeltblik, der gør, at jeg forstår det”.

Netop dobbeltblikket fremhæves i rapporten: ”Dobbeltblikket bliver generelt beskrevet som en fordel, der øger den kulturelle forståelse. Det bliver ligeledes beskrevet som fordelagtigt, at man har mulighed for at identificere sig selv som tysk, dansk eller begge dele alt afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i situationen. Omvendt oplever nogen, at også omverdenen har en tendens til at karakterisere dem som ”tyskeren” i Danmark og ”danskeren” i Tyskland, hvilket ikke altid opfattes positivt”.

Sydslesvigere er en god arbejdskraft

Som en del af undersøgelsen er danske virksomhedsledere blevet spurt om deres oplevelse af at have ansat personer fra det danske mindretal. Virksomhedslederne er ubetinget positive over for de sydslesvigske ansatte. Især fremhæves, at sydslesvigerne har særligt gode sprogkompetencer og en kulturel forståelsesevne i forhold til både dansk og tysk.

”I forhold til en ”almindelig” dansker, så har sydslesvigeren jo et helt ubesværet, direkte og følt tysk. En dybere forståelse og med en højere naturlighed i hverdagspraksis. Det kan man ikke opnå gennem sproglige studier eller de fineste skoler. Og det giver en helt anden professionel fremtræden”, siger en virksomhedsleder.

Også den særlige tyske arbejdsmoral fremhæves af en virksomhedsleder.

”Jeg oplever, at der fra det nordtyske kommer medarbejdere med en anden holdning end den typisk danske. Fol kmed mere respekt for arbejdet, for ordentlighed, for at møde præcist kl. 8, hvis det er aftalen. Vi danskere er noget mere nonchalant og afslappede. Også på den dårlige måde”.