Unge sønderjyder fastholder deres dialekt
”Bom”, ”Møts”, ”Buun” og ”Kretba”, er ikke ord, der bliver glemt i Sønderjylland lige foreløbig. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at unge sønderjyder fastholder deres dialekt, mens unge fra eksempelvis Bornholm og Nordjylland ikke gør.
En gruppe forskere fra Københavns Universitet har undersøgt, hvordan tre generationer af danskere bruger deres dialekt. Undersøgelsens konklusion er, at de unge sønderjyder stadig taler med tydelig sønderjysk dialekt. Sammenlignet med andre unge, så udfaser de ikke deres dialekt, men moderniserer den, viser det sig på baggrund af en sammenligning mellem de unges dialekt og deres forældre og bedsteforældres.
”De taler sønderjysk med deres forældre og bedsteforældre, og mange af dem bruger sønderjysk i deres hverdag på skolen”, siger dialektforsker ved institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, Malene Monka, til Berlingske.
Forklaringen på, at de unge holder fast i deres sønderjyske dialekt er ifølge forskerne, at der er en særlig historie i grænselandet, når det gælder det dansk-tyske forhold. I Sønderjylland har historien haft stor betydning for sønderjydernes identitet og tilknytning til såvel sproget som landsdelen.
”Grunden til at sønderjyder bruger dialekten er i stor grad historien. De blev først endegyldigt danske i 1920, og der har dialekten spillet en stor rolle i historien om stedet”, siger Malene Monka til Radioavisen på P1.
Mia Monka vurderer, at den sønderjyske dialekt vil holde en generation mere, men i takt med, at mange unge flytter væk fra egnen og ind til de store byer, den sønderjyske dialekt også her langsomt blive valgt fra.
”Bom”, ”Møts”, ”Buun” og ”Kretba” betyder iøvrigt: Slik, hue, bondemand og trillebør.