Asferg (1)

I april måned 1921 var genforeningsstenen i Asferg færdig og blev afsløret 13. april 1921 af sognepræst G.D. Fløe. Ved en efterfølgende fest i forsamlingshuset var sognets fem veteraner hædersgæster. På veteranernes bryst fæstnede unge piger en rød og hvid rose. Veteranerne fik også hver overrakt et genforeningsflag og en sølvske med indskriften: "Sønderjylland vundet, det var kampens mål" (fra sangen "Brat af slaget rammet"). Udvalget, der havde forestået rejsning af stenen, havde bestemt indskriften på stenen.

Under stenen blev nedlagt en flaske med et dokument, som under overskriften "En Beskrivelse om Genforeningsstenens Tilblivelse i Asferg" fortalte om mindets historie:

"Aaret 1920 er blevet et Mærkeaar i Danmarks Historie, idet Genforeningen med Sønderjylland fandt Sted, og der kom her i Asferg som saa mange andre Steder en levende Bevægelse for at sætte Genforeningen et varigt Minde. Mandag den 29. November 1920 kom et Møde i Stand i Asferg Forsamlingshus, som fik ret god Tilslutning fra Beboernes Side, og et 7-Mands Udvalg med Gaardejer N. Jørgen Jensen, Asferg, som Formand blev nedsat til at føre Sagen videre og fik til Opgave at finde en Sten, at tegne Bidrag hos Sognets Beboere samt finde en Plads i Asferg , som kunde være passende at rejse Stenen paa.

Fra Sognets Beboere blev der givet Oplysninger om og Tilbud paa Sten, som man ansaa for passende til Genforeningsstenen, og Udvalget foretog Mandag den 6. December en Besigtigelse af Stenene og valgte en, der laa paa Husmand Jens Borresens Mark i Kaatrup. Stenen vejede ca. 4000 kg og havde en dejlig Flade til Indhugning af Indskriften. Den har tidligere hørt til i et Gravkammer i en Jordhøj, der for Aar tilbage er udgravet.

Ejeren overgav med Glæde Stenen, og i samme Uge blev der af Udvalget foretaget en Indsamling blandt Sognets Beboere; saa at sige alle Bosiddende samt en Del Unge gav deres Bidrag til det smukke Formaal, og der indkom ialt 545,25 Kr. Samtidig henvendte Udvalget sig til Stenhuggermester Oswald Carlsen i Randers, der senere besørgede Opstillingen og indhuggede Indskriften.

Mandag den 13. December holdtes Udvalgsmøde hos Formanden, hvor man gennemgik Indsamlingslisterne og forhandlede om Pladsen, hvor Stenen skulde staa; men der kunde indenfor Udvalget ikke opnaas Enighed, og det vedtoges at af holde et offentligt Møde, hvor der saa ved Afstemning skulde tages Bestemmelse om Pladsen, hvor Stenen skulde rejses.

Mødet blev fastsat til Mandag den 20. December og vandt meget stor Tilslutning, vel nok fordi Uenigheden om Pladsen ogsaa var til Stede blandt Sognets Beboere; men efter en Forhandling og flere Afstemninger vedtoges det med stort Flertal, at Stenen skulde rejses ved Korsvejen lige over for Forsamlingshuset paa den gamle Skoleplads (Kirkepladsen).

Det var Meningen at føre Stenen til Opstillingspladsen paa en Slæde, naar det blev godt Slædeføre; men dette indtraf ikke i Vinteren 1920-21, hvorfor en Vognmand fra Randers ved Foraarstid kørte Stenen til Pladsen, hvor den skulde staa.

Udvalget enedes om Indskriften: "1864 NORDSLESVIG FRELSTES FRA VOLDSMAGTENS GRU SYDSLESVIGS DANSKE KÆMPER ENDNU 1920"

Først i April Maaned 1921 var Stenen færdig og blev afsløret 13. April. Festen havde vundet stor Tilslutning. Sognepræst G. D. Fløe talte og foretog Afsløringen."

Stenen står på et trekantet grusareal. Anlægget afgrænses dels af kirkegårdsmuren og dels af sten forbundet med en jernkæde. Anlægget er 12 x 5 m. Genforeningsstenen står på en sokkel af natursten støbt i cement. Stenen er 1,3 m lang, 0,6 m bred og 1,7 m høj inklusive sokkel. 

I