Jyllinge

Ved en fest, som kommunens beboere i 1929 foranstaltede til ære for den 90-årige veteran Jens Vilhelmsen, Jyllinge, fremsatte gårdejer Axel Petersen, Gundsømagle, tanken om at rejse en sten til minde om sognets faldne i Treårskrigen og i 1864. Stenen skulle rejses på Jyllinge klint, egnens skønneste plet, hvorfra der er vid udsigt over Roskilde fjord med de mange holme, stranden med bådehavn, og på den anden side det historiske Eskilsø og Hornsherred i baggrunden. Først i 1880'erne beplantede den daværende sognepræst, A. L. Bruun, klinten.

I en runding ud imod fjorden rejstes stenen, så lunden ligger mellem den og byen. Der blev også rejst en flagstang. Et udvalg fra kommunens to sogne sammen med Jyllinge Bylav forestod rejsningen og bestemte, at stenen tillige skulle være en genforeningssten.  Den blev hentet fra strandbredden 1,5 km nord for Jyllinge og om vinterebn slæbte man den på slæde fra stranden til anlægget, hvor den den blev opstillet på et fundament af store kampesten.

Valdemarsdag 1930 - tiårsdagen for genforeningen - var der afsløringsfest, der indlededes med koncert af Roskilde Militærorkester. Udvalgsformanden, gårdejer Ole Jensen, Jyllinge, hyldede i sin velkomsttale festens æresgæster, de to gamle 90-årige veteraner, Jens Vilhelmsen, Jyllinge, og Niels Rasmussen, Tågerup.

Herefter talte førstelærer V. R. Vilhelmsen og sagde bl.a.: "(...) at stenen er et æresminde over de mænd fra Jyllinge og Gundsømagle, der deltog i de to slesvigske krige, da krigen endnu var det eneste middel til løsning af nationale stridsspørgsmål. Men stenen minder også om genforeningen og står som vartegn for den nye tid, da mellemfolkelige stridigheder kan afgøres ad fredelig vej gennem folkenes frie selvbestemmelsesret (...) Vi rejser ikke mindesmærke for krigen. Vi hader krigen, men vi hædrer dem, hvis tunge lod det blev at følge pligtens bud og give deres liv som indsats. Og til mindet knytter vi håbet, håbet om, at det som skete i de to krige og i Verdenskrigen aldrig mere skal komme igen (…) Så skal da denne sten tale til nuværende og kommende slægter (…) om håbet om fremtidig fred.  Med det ønske lader vi Dannebrog gå til tops."

Alle blottede hovederne, og musikken spillede: Der er ingenting, der maner, medens tre unge piger langsomt lod det store flag gå til tops på den høje flagstang. Indskriften på stenens flade ud mod fjorden er forfattet af førstelærer V.R.Vilhelmsen. Indskriften på den modsatte side er forfattet af fiskeeksportør A. Knudsen, Jyllinge. Efter afsløringen nedlagde 1. Regiments soldaterforening en buket lyserøde roser med dannebrogsfarvede bånd ved mindestenens fod. Forfatteren Morten Korch, der med personlige bånd var knyttet til Jyllinge, idet han i 1908 var blevet viet i Jyllinge kirke, holdt et foredrag om hjemstavns- og fædrelandskærlighed, hvorefter festen sluttede.

Genforeningsstenen står i et anlæg, der omkranses yderst af en halvcirkulær stenkreds, 16 x 14 m.  Stenen er 1,60 m høj, 1,05 m l og 0,57 m bred og står støbt i et betonfundament.